Du er her:
De unges Forbund
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
1. ˹& 2.˺
De unges Forbund.
Lystspil
i 5 Akter

1868. –

Faksimile
Faksimile
De unges Forbund.
Faksimile
Personerne:
Kammerherre Brattsberg, Værksejer.
Erik Brattsberg, juridisk Kandidat og Grosserer, hans Søn.
Margrete, Grossererens Frue.
Frøken Thora Brattsberg, Kammerherrens Datter.
Doktor Fjeldbo, Værkslæge.
Overrettssagfører Stenborg.
Proprietær Monsen paa Storli.
Ragna, hans Datter.
Bastian, hans Søn, Polytekniker.
Candidat Helle, Huslærer paa Storli.
Amtsfuldmægtig Ringdal.
Anders Lundestad, Gaardbruger.
Daniel Hejre.
Madam Bagholmen, Landhandlerenke.
Bogtrykker Aslaksen.
Landsfolk, Gjæster, Oppvartere, o. s. v.
(Handlingen foregaar i det søndenfjeldske Norge,
dels paa Værket, dels i Omegnen.)

Faksimile
[Forfatternote: 21/10.68]
Første Akt.
(17de Mai. Aften. Folkefest. Birkelund ved
Herregaarden. Musik og Dans i Baggrunden.
Foran flere dækkede Borde. En Talerstol i Midten
noget tillbage.)
(Folkemasse i Bevægelse. I Forgrunden tillvenstre
Festkomiteen, hvoriblandt Fuldmægtig Ringdal og
Anders Lundestad. Sagfører Stenborg, Proprietær Monsen,
hans Søn Bastian samt Bogtrykker Aslaksen kommer
ud af Sværmen.)
[HIS: Manuskriptet gir ingen signaler om de tilføyde replikkenes rekkefølge. Her er de ordnet slik at teksten skal henge sammen.] ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Stenborg
.
Men nu kom vi jo fra Deres Datter.
Monsen
Aa Ragna finder os nok igjen –
Bastian
Candidat Helle er desuden med hende
˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Stenborg
Helle?
Monsen
Naa naa, Sagfører – {d}De skal ikke tage
saa paavej for det; jeg er med Dem, ser
De, og saa – –
˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Stenborg
Er De det –?
˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Monsen
Det er vi { <...> }allesammen tænker jeg –
˺
Stenborg

(henimod Venstre.)
Se, her er et ledigt Bord˹.˺ ; her kan vi – –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Monsen
.
Ja, her kunde vi kanske
sidde i ˹Ly˺ Fred for Kreti og Pleti
her kunde vi snakke lidt nær-
mere om det som –
˺
(raaber:)
Hej! Oppvarter!
Ringdal
.
Undskyld; det Bord er forbeholdt –
Faksimile
Stenborg
.
Forbeholdt? For hvem?
Ringdal
.
For Kammerherrens.
Stenborg
.
Aa hvad! Kammerherrens! De kan jo sidde et andet
Steds. Her er jo desuden ingen af dem tillstede.
Daniel Hejre
.
(stryger forbi.)
Jo, Tjeneren og Kudsken. Stort skal det nu være. Gud
naade os!
\
Lundestad
.
Ja, Bordet faar nu staa, som sagt er.
/ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg, og den ser ut til å skulle føyes inn i teksten ved «1.».]
Lundestad
.
De maa nu ikke fortryde paa det, men
vi er her paa Kammerherrens Grund – hele
Lunden har han overladt os, og saa er
det ikke mere end billigt –
˺
Proprietær Monsen
.
(over mod Højre.)
Kom, Herr Stenborg; vi sidder ligesaa godt her.
1.
Oppvarter! Fire Flasker Champagne for min Regning! \
Jeg er Monsen!/
Stenborg
.
(sætter sig.)
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Eget Bord! Under særligt Tillsyn af
Festkommiteen! Og d det paa selve ˺ Jeg maa virkelig sige at dette her har forundret
mig
– ˹Frihedsdagen! Og I gode, skikkelige, prægtige Mennesker forresten,
I finder jer i sligt?˺
Aslaksen
.
{S}Aa, Herr Stenborg, De er ny her i Egnen endnu!
Stenborg
.
En saadan Kasteaand –
Aslaksen
.
Den gaar igjennom alle vore lokale Forholde.
Stenborg
.
˹Ja men˺ Og at en Mand, som gamle Lundestad, en ˹ kjæk saadan
Frihedsmand – ˹slig en˺ ligefrem Frihedsmand –
Faksimile
[HIS: Tilføyelsene som er skrevet i øvre, høyre marg, er plassert inn i Monsens replikk slik at det blir sammenheng i teksten.]
Monsen
.
Lundestad? Kalder De ham Frihedsmand? ˹
Ja, da det gjaldt at svinge sig opp –˺
˹
at komme i Skuddet – da hans Faer blev
gammel – for Alting gaar i Arv her –˺
˹Men˺ Nej,
nu sidder han for fast i Sadlen –
Stenborg
.
˹ Ja det vil nu vise sig ˺
For fast? ˹Pytt˺ Aa , han maatte da vel kunne vippes.
Aslaksen
.
˹Hurra, Hr Sagfører˺ Rett saa ! Bare vipp væk!
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Monsen
.
Men skulde noget ske, saa maatte
det rigtignok ske snart. Valgda-
gen ˹staar˺ er for Døren –
˺
Stenborg
.
Jeg siger jo ikke at jeg
Aslaksen
.
Jo, netopp De! De er Manden. De er ung og
uafhængig. ˹De har Snakketøj, som man siger – min Avis staar till Tjeneste˺ De har Handlekraft og Evner –; jo,
jeg kunde give Dem en artig Liste paa Ting, som
her burde rodes opp i. Vent blot till De faar satt
Dem ˹bedre˺ ind i de lokale Forholde
˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Monsen
Ja hvorledes { <...> }er jeg ikke bleven skubbet tillside
paa alle Kanter? Gives der en Tillidspost at
bortgive, en Bankbestyrerpost eller sligt
saa gives den till Folk som, som
Aslaksen
Som har Tillid – ja
Monsen
Ja, som har Partiets Tillid –
Monsen
Selv mine Børn maa
holde for – Bastian – jeg kan sige
jeg har givet ham en tredobbelt Oppdragelse
først var han halvvejs paavej till at
blive Student –, saa forsøgte han
sig som Maler – og endelig som
Civilingeniør –
˺
[Forfatternote: NB Daniel Hejre.]
Daniel Hejre
Aa, tør jeg bede om lidt Ild i min Cigar. (søger
i Lommerne.)
Hvad nu? Har jeg glemt mine Cigarer
hjemme?
Monsen
.
Vær saa god; vil De prøve en af mine?
Daniel Hejre
.
Takk; lad gaa.
Monsen
.
Og et Glas Champagne?
Daniel Hejre
.
Nej Takk; den Champagne man faar her, – naa,
ja, et lidet Glas kan jeg jo maaske for godt Sel-
Faksimile

skabs Skyld – ˹Aa Aslaksen hent mig et Glas!˺ (hilser paa Stenborg.) Fremmed An-
sigt. Nylig ankommen? Formodentlig Sagfører Stenborg,
hvis jeg ikke fejler.
Monsen
.
Ganske { <...> }rigtig, Sagfører Stenborg, Herr Daniel Hejre –
Aslaksen
.
Skogejer.
Daniel Hejre
.
Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skillt mig ved
det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige; – ikke
Fallit; – det maa De Død og Pine ikke tro˹!˺ ; –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Monsen
.
Drik, drik mens det skummer, Højstærede
˺
Stenborg
.
Nej Gud bevares
Daniel Hejre
.
Men ˹Offer for˺ Kjæltringstreger, ser De; ˹for˺ Kneb og sligt noget, nok-
sagt – naa ja, jeg vil haabe det blot er forbigaaende.
Naar jeg faar mine ældre Processer og nogle andre
Affærer fra Haanden, saa skal min gode Kammer-
herre Brattsberg for en Dag. Skaal!
Stenborg
.
Hvad for noget? Har Kammerherren ribbe{t}r ˹ da ikke Folk!˺ Dem?
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg. Plasseringen av Monsens og Aslaksens tilføyde replikker er usikker.]
Monsen
Hm!
Aslaksen
Haa!
˺
Daniel Hejre
.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Siger De det, unge Menneske –
De er ung, varmtfølende, godtroende˺
Ja, det har jeg faaet føle! { <...> } Jeg var en holden Mand lige
till for en Snes Aar siden. Fik stor Formue efter min
Fader? De har vel hørt tale om min Fader? Ikke
det? Gamle Thor Hejre? De kaldte ham Guldthor. Han
var Skibsrheder; tjente ustyrtelige Penge i Licenztiden;
lod sine Vindusposter og Dørstolper forgylde; havde
Raad till det; noksagt; derfor kaldte de ham Guld-Thor. ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden. ]
efter Ynglingens Maade; det er smukt men, noksagt (rykker nærmere)
Godtroenhed er Sølv men Verdenserfaring er Guld, det er et Ordsprog af min egen Oppfind<...> ˺
Faksimile
Aslaksen
.
Forgyldte han ikke Skorstenspiberne ogsaa –
Daniel Hejre
.
˹ En Avisløgn, –˺
Nej det er blot et Sagn. ˹En Avisløgn, – før Deres Tid forresten˺ Men Penge brugte han; og det
har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till London. \
førte formelig Hofstat med mig. Har de ikke hørt tale om det, hvad?/
Og hvad har jeg ikke smidt væk till Kunster og Vi-
denskaber – og hvorledes har jeg ikke holdt unge
Talenter frem!
Aslaksen
.
(rejser sig.)
Takk for mig, mine Herrer!
Monsen
.
Naa, vil De gaa?
Aslaksen
.
Ja jeg vil røre lidt paa mig.
(gaar.)
Daniel Hejre
.
(dæmpet.)
Der gaar ogsaa en! Han lønner som de andre. Ved
De, jeg har holdt ham et Aar till Studeringer –
Stenborg
.
Virkelig? Har ˹Aslaksen˺ han studeret?
Daniel Hejre
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Ligesom den unge Monsen;
blev ikke till noget – ogsaa
ligesom – noksagt – hvad jeg vilde
sige –˺
Blev ikke till noget; maatte oppgive ham; jeg
mærkede allerede dengang denne ˹usalige˺ Hang till Spirituosa –
Stenborg
.
Men vi kom bort fra hvad De yttrede om Kam-
merherre Brattsberg –
Faksimile
Daniel Hejre
.
Ej, det er en vidtløftig Historie. Da min Fader stod
paa sit Højeste, saa gik det nedad for den gamle <...> Kam-
merherre, – den nuværendes Fader – forstaar De; for han
var ogsaa Kammerherre ˹naturligvis˺ ˹ 2 ˺Noksagt; Pengereduktionen,
Uforsigtigheder ˹Vidtløftigheder˺ i 1814, 15, 16 og derudover tvang ham till at
sælge af Godset –
˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Monsen
Naturlgvis; alting gaar i Arv her.
D. Hejre
Naturligvis; ˹alle gode Egenskaber iberegnet˺ Slægtsmærkerne med
˺
S{and}tenborg
.
Og Deres Fader kjøbte?
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] 2
Monsen
.
naturligvis
˺
Daniel Hejre
.
˹Skaal!˺ Baade kjøbte og betalte; Nu, ˹hvad skeer?˺ jeg tilltr ˹æder˺ aadte Arven,
˹Jeg˺ gj{o}ørde Forbedringer i Tusendtal, – ˹jeg lufter ud i Skogerne –˺ en Aarrække gaar, saa
kommer min Herr Urian, – ˹ {d}De ser paa Monsen, Herr Sagfører? Kammerherren ˺ jeg mener den n{u}ærværende ˹ Kammerherre ˺, –
˹og laer Handelen gaa om igjen. –˺ og tager Godset igjen paa Odel ! ˹ benytter sig af Omstændighe-
derne og tager Godset
˺
Stenborg
.
˹Ja, men, højstærede˺ Men, Gudsdød , Herr Hejre, det maatte De da kunnet
forhindre –
Daniel Hejre
.
Ikke saa lett. ˹Nogle smaa Formaliteter var forglemte˺ Jeg ˹befandt mig˺ var ˹desuden˺ dengang i en momentan Pen-
geforlegenhed, som ˹efterhaanden˺ senere gik over till at blive perma-
nent; og hvor langt rækker man ˹vel˺ ˹nuomstunder˺ i denne Verden uden
Kapitaler˹?˺ i denne Verden?
Monsen
.
Nej, det er saa Gud sikkert et sandt Ord!
Daniel Hejre
.
Det vil sige disponible Kapitaler, – det var dem jeg
manglede og som jeg fremdeles føler Savnet af ind-
till en eller flere af mine Processer og de andre Affærer –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]
Monsen
Og hvad har ikke jeg maattet døje – ja selv mine uskyldige Børn
Bastian
Uf, Faer, havde jeg ham her –
˺
Faksimile
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg, ved siden av den strøkne teksten.]
Stenborg
Deres Børn, siger de?
Monsen
Naa ja, se Bastian der – er han
ikke bleven vel opplært kanske.
D. Hejre
Trefold, først i Rettning henimod Student –
saa henimod Maler – og saa Civilinge<...>
ja, det er han jo –
Bastian
Ja, det er jeg Død og Pine –
Monsen
Ja det er han – Men hvem
har faaet Communalarbeiderne, Vejerne – –
især i de sidste Aar – Udlændinger
og Fremmede – om hvem man
ingenting ved.
˺
Stenborg
Men noget ulovligt har jo dog ikke Kammerherren
begaaet –
Daniel Hejre
.
Ikke det? Det er kanske lovligt at skille en Mand
ved hans Ejendom –
Stenborg
.
Ja, men Odelsretten; hvorfor sørgede De ikke itide for
Daniel Hejre
.
Stenborg
.
Ja men Herr Hejre, Deres Fremstilling maa dog bestemt
være farvet –
Daniel Hejre
.
Sig det kun med rene Ord, Herr Sagfører – jeg lyver?
Ikke saa –
Stenborg
Hvad er nu det for noget –
Daniel Hejre
Jeg har Vidner paa {d}Dem, kunde kalde Dem for Forligelses-
kommissionen, føre Dem en Injurieprocess paa Halsen –
˹ ˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skutt inn mellom de opprinnelige replikkene i høyre marg samt nederst på siden, og ført sammen vha. korrekturtegn. Tilføyelsen er her plassert der den er ment føyd inn.]
Bastian
Ja {d}De har jo engang s{ <...> }tævnt Dem selv for Forligelseskom
missionen
D. Hejre
Ja men jeg mødte ikke –
Monsen
Ikke det, naa?
D. Hejre
.
Havde lovligt Forfald.
Skulde over Grønsund – og saa
var det uheldigvis det Aar Bastian
havde bygget Broen – plump – De
ved det gik uheldigt – –
Bastian
Naa saa skal da Fanden –
D. Hejre
.
Besindighed, unge Mand – {d}her er saa
mage der spænder Buen till den brister –
Brobuen mener jeg – hvad kunde De for
det
? Alting er arveligt siger Herr
Monsen, – noksagt –
Monsen
.
Ha<...>, noksagt ja – og drikk saa – han har Privilegium
paa at føre Frispas –
˺
Stenborg
.
Det vilde dog neppe være klogt –
Daniel Hejre
.
Meget sandt; det er heller ikke klogt af mig at sidde her
og tale ˹frimodigt˺ aabenhjertigt om Deres Venner –
Stenborg
.
Venner –?
Daniel Hejre
Ja man render da ikke og gjør Visit hos sine Uvenner
Faksimile
Monsen
Visit? Har De gjort Visit hos Kammerherren
Stenborg
.
Sniksnak! Forvanskninger!
Daniel Hejre
Sandhed! ˹Højstærede, har De saa kort Hukommelse˺ Ikke en men to Visiter. Jeg { <...> }er saa tem
melig a jour med hvad her passerer i Byggden; mi-
ne Forretninger tillader mig det –
Stenborg
.
Og jeg siger Dem jeg har ikke talt et levende Ord med
nogen af dem –
Daniel Hejre
<...>Hvad for noget – blev De ikke modtaget sidste Gang heller?
At De ikke slap ind første Gang, det ved jeg –
Stenborg
Jeg havde noget skriftligt at aflevere fra Tredjemand i
Christiania det er det hele –
Daniel Hejre
Slapp ikke ind; – men saa har han jo været skam-
melig grov med Dem; han plejer ellers sige jeg er al-
tid tillstede for skikkelige Folk –
Stenborg
.
Siger han det –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Daniel Hejre
Derfor modtager han aldrig Monsen
– –
˺
Daniel Hejre
Riktignok ved jeg at han har kaldt Dem en Rodhugger
og Lykkejæger –
Stenborg
Rodhugger og Lykkejæger? Hvad skulde det sigte till –
Faksimile
2.
Monsen
.
Se derborte! Naar man taler om Fanden, saa er han
nærmest.
Stenborg
.
Rodhugger og Lykkejæger{?}! Hvad skulde det betyde, Herr
Hejre?
Daniel Hejre
.
Ja det kan De jo spørge ham selv om. Men bland
ikke mig ind i Deres Kjævlerier –
(gaar.)
Stenborg
.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Jeg har saadant et gammelt
Privilegium paa at være frimodig –˺
Spørge? Nej, jeg skal det som er bedre. –
Anders Lundegaard
.
Herr Amtsfuldmægtig Ringdal har forlangt Ordet –
Stenborg
.
Nej, jeg forlanger Ordet
Anders Lundegaard
.
Bagefter –
Ringdal
.
Ærede Forsamling, i dette Øjeblik ser vi ˹har vi den Ære at se˺ i vor Midte –
Stenborg
.
Jeg vil tale; herhid, flokk jer om mig –
Lundegaard
.
De faar ikke Ordet, Herr Sagfører –
Stenborg
.
Nej, men jeg taer det –
Lunde<...>
Vi er Festkommiteen! Vi nægter Dem Talerstolen –
Stenborg
.
Jeg bygger mig selv min Talerstol!
Faksimile
Mængden
Hurra!
Kammerherren
Hvem er det balstyrige Menneske
Doktoren
.
Sagfører Stenborg –
Kammerherren
Naa ham{!}.
Stenborg
.
Hør mig, I feststemte Brødre og Søstre – hør mig
I, som har Frihedsdagens Jubel i eders Hjerter – selv om
den ligger bunden – Jeg er en Fremmed iblandt jer.
Monsen
og
flere
Nej!
Stenborg
.
Takk at I kjendes ved jeg – dog fremmed er jeg, men
det sværger jeg at jeg staar her med varmt og fjeldfriskt
Hjertelag for eders Sorger og {g}Glæder – for eders Vel og Ve
hvis jeg saasandt havde nogen Magt derover –
Aslaksen
Det har De, Herr Overretssagfører!
Stenborg
Saa skal jeg vide at vise det i Gjerning og ikke i Ord –
Lundegaard
Endnu engang; De har ikke Ordet
Stenborg
Festkommiteen er afsat; den skal være afsatt
Frihed paa Frihedsdagen Gutter –
Mængden
Hurra for Friheden
Faksimile
Stenborg
.
Jeg har ikke Rett till at tale siges der – nej, jeg vil heller
ikke holde Tale for en stumhedsbunden Kreds; snakke
vil jeg, og I skal snakke med; vi vil snakke fra Leveren
Mængden
Hurra –!
Stenborg
.
Ikke mere disse golde Festmøder, der er ligesom ufrugtbare
Kvinder; der skal spire skyde gylden daadstung Grøde frem
af vore 17d Mai-Lag herefter – Maj, det er jo Spireti-
den, det er Aarets friske længselsfulde Jomfrumaaned –
Till 1ste Juni blir det netopp to Maaneder siden jeg satte
mig ned her iblandt jer – Og hvad har jeg ikke set
af storhed og Smaahed, af styggt og af vakkert her?
Kammerherren
Hvad er det egentlig han taler om, Doktor –
Doktoren
{ <...> }Om de lokale Forholde – siger Aslaksen
Stenborg
.
Jeg har seet Evner glimte her nede mellem Folket; men
jeg har ogsaa seet en fordærvelig Aand som kuger dem og hol-
der den nede i det lave. Jeg har seet Dygtighed, som vil frem
men ogsaa den Magt som stænger hver Grind og Bro;
jeg har seet unge varme tillidsfulde Hjerter storme till
Møde, men ogsaa Dem som har stængt Døren for sig –
Thora
.
O, Gud!
Kammerherren
Hvad mener han med det?
Faksimile
Stenborg
.
Ja Brødre og Søstre i Frejdighed! Der er over o{g}s og
imod os en Magt, et Spøgelse fra raadne Dage, som lægger
Tyngsel og Mørke udover der, hvor der skulde være Lys og
Flugt – I Jorden igjen med dette Spøgelse!
Mængden
.
Hurra! Hurra for 17d Maj!
Kammerherren
.
Hvad Pokker er det for Spøgelser –? Doktor, hvem taler han
om?
Doktoren

(hurtigt)
Om Monsen paa Storli –
Kammerherren
Aha – nej gjør han virkeligt
Thora

(sagte)
Takk!
Stenborg
.
Vil ingen anden knuse Dragen, saa vil jeg!
Men vi maa holde sammen, Gutter!
Stemmer
.
Ja, ja!
Stenborg
.
Vi er de unge! Vi ejer Tiden; men Tiden ejer ogsaa
os! Rett og Pligt er her et og det samme! Frihed for
enhver berettiget Stræben! Albuerum for enhver Daads-
kraft – som er af det Gode! Hør mig, vi vil stifte en
Forening – Pengesækken har opphørt at regjere i Sognet –
Faksimile
Kammerherren
˹Bravo!˺ Hurra. – Altsaa dog Monsen –
Stenborg
.
Ja Gutter, vi, vi er Valutaen, saasandt der er Malm
i os, Vore Viljer det er det klingende Sølv som skal gjæl-
de – og Modstand, Krig og Nederlag for hver den som
vil hindre os i at udmynte os!
Mængden
Hurra!
Stenborg
Man har slængt mig et haanligt Bravo i Ansigtet her
ikveld –
Kammerherren
Nej!
Stenborg
.
Jo – Men hverken Takk eller Trusel gjælder for den
der vil hvad han vil! Og dermed Gud befalet – ja han
Forsynet, thi det er dog hans Ærinder, vi gaar i vor
unge Gjerning! Leve de unges Forening – Vorherre
er med os – Naar vi vil, saa kan vi alt; bare ikke
forsagte der, hvor vi tør bære Panden højt – Ind i
˹Og nu ind till Restauratøren˺ Teltetnu i denne Time – vil vi stifte vor Forening –
Mængden
Hurra! Bær ham! Bær ham! (løfter ham ud)
Andre
Tall! Mere, Mere!
Stenborg
.
Samhold, bare Samhold! Det staar till os om vi
vil styre vor lille Verden – Hurra for Vorherre & Compl
(bæres under stormende Jubel ind i Teltet.)
Faksimile
Kammerherren
Det havde jeg aldrig troet –!
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Lundestad
Det gjør mig rigtig inderlig ondt
˺
Doktoren
.
Hvilket, Herr Kammerherre –?
Kammerherren
.
Og ham er det j<...> man har skildret som, som – nu vil
jeg da haabe at denne Herr Monsen – og hans Slæng vises
indenfor sine rette Grænser –
Doktoren
Men Herr Monsen er allerede meget begrænset –
Kammerherren
Aa De har nu aldrig Alvor for Nogenting – ja jeg siger
for Nogenting – men fy for Pokker – dette prægtige unge
Menneske har jeg jo været grov imod –
Doktoren
Ja saa –
Thora
Visiten?
Kammerherren
To Visiter – men { <...> }man havde jo ogsaa skildret
ham – naa heldigvis kan jeg bøde paa det –
Thora
Hvorledes –
Kammerherren
Kom Thora – min Takk skylder jeg ham
Doktoren
Ja men Herr Kammerherre –
Thora
Tyss!
Faksimile
Kammerherren
Har man forløbet sig, saa faar man gjøre det
godt igjen; det er simpel Pligt – Godnatt Herr Doktor
saa fik jeg dog min Festglæde – det er mere end De
har beredt mig idag –
Doktoren
Jeg. Hr Doktor –.
Kammerherren
Aa ja ja – baade De og andre –
Doktoren
Men maa jeg da ikke spørge hvad jeg –
Kammerherren
Herr Værkslæge – ingen Paatrænghed – jeg er aldrig
{P}paatrængen – naa, i Guds Navn forresten, {g}Godnatt
(han og Thora gaar.)
Aslaksen

(fra Teltet.)
Hej Oppvarter! Pen og Blæk! Jo, nu gaar det løs, Herr
Doktor –
Doktoren
Hvad gaar løs!
Aslaksen
.
Han stifter Forbundet; – det er næsten stiftet – Blæk og
Pen, siger jeg – det er os, de unge, som befaler (bort.)
ingen Oppvarter tillstede – det er de lokale Forholdes
Skyld. (bort.)
{ <...> }Lundestad
.
Puh! dette her har været en varm Dag!
Doktoren
Jeg er bange De faar varmere Dage herefter
Faksimile
Lundestad
.
Saa?
Doktoren
Ja har De ikke hørt om det nye Forbund?
Lundestad
.
Nej! Jo lidt har jeg rigtignok hørt –
{ Lu }Doktoren
Og hvad siger De saa till det –
Lundestad
.
Hm jeg siger ingenting – hvad skal en vel sige –
Doktoren
Men det er jo Begyndelsen till en Kamp om Magten her i
Kommunen.
Lundestad
.
Ja ja, Kamp er god – han er en Mand med gode {g}Gaver,
han, S{ <...> }tenborg –
Doktoren
.
Og en Mand som vil frem –
Lundestad
.
Ungdommen vil altid frem – jeg vilde ogsaa frem
da jeg var ung – der er ingenting at sige paa det – men
en kunde kanske gaa indenfor Døren –
Doktoren
De melder {d}Dem da vel ikke ind –?
Lundestad
.
Aa { <...> }nej; hvad skulde de bringe mig gamle Stakkar till –
Daniel Hejre
.
Naa, skal De ind og interpellere? Hvad? Gjøre
Opposition – For saa maa De skynde Dem –
Faksimile
3 & 4
Lundestad
.
Aa jeg kommer vel altid tidsnok.
Daniel Hejre
.
Forsent, Faer! Lovene er alt vedtagne.
Lundestad
.
Saa kan en vel faa høre paa. Jeg skal holde mig stille –
(gaar ind.)
Daniel Hejre
.
Det er ogsaa en af de faldende Træer! Mangt og Mange vil
komme till at falde nu! Her vil komme till at se ud som
en Skog efter Storm –
Doktoren
Men sig mig, Herr Hejre, hvad kan det egentlig inter-
essere Dem?
Daniel Hejre
.
Interessere mig? Jeg er ingen interesseret Mand, Herr
Doktor – naar jeg fryder mig saa er det paa mine
Medborgeres Vegne – her vil blive Liv, Indhold, Stoff, –
for mig personligt, Gudbevares, for mig kan det være
ligegyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde og K{j}ejseren af
Østerrig og Kongen af Frankrig, det er mig det samme
{om}enten Svinet æder Hunden eller Hunden Svinet. (gaar.)
(Fanfarer og Hurraraab i Teltet,)
Mængden

(indenfor)
Sagfører Stenborg leve! Han leve! Hurra! Hurra for For-
bundet! Vin, Punsch! Hej, hej! Øl! Hurra!
Faksimile
(Stenborg kommer ud af Teltet, uden Hatt og i stærk
Bevægelse.)
Stenbor
˹
Doktoren
Naa; se, der har vi jo Vorherre junior.
Stenborg
.
Er
Bastian Monsen

(fra Teltet.)
Gud velsigne Dem og alle Mennesker! (med taarekvalt
Stemme)
Uf, Doktor, jeg kjender mig saa stærk ikveld!
Jeg maa gjøre noget.
Doktor Fjeldbo
.
Gener Dem ikke. Men hvad vil De gjøre?
Bastian
.
Jeg tror jeg gaar ned paa Dansesalen og prygler et
Par af mine Venner. (gaar.)
(Stenborg kommer ud af Teltet, uden Hatt og i stærk Be-
vægelse.)
Doktor Fjeldbo
.
Naa; se, der har vi jo Vorherre junior.
Stenborg
.
Kjære Fjeldbo{!}, er dig det dig?
Fjeldbo
.
Ja, for du er da vel udnævnt?
Stenborg
.
Udnævnt? Till hvad?
Fjeldbo
.
Till Samfundets Vorherre, – Formand, mener jeg –
Stenborg
.
Ja naturligvis, men –
Faksimile
Fjeldbo
.
Og hvad skal det saa videre kaste af sig? Tillids-
hverv i Kommunen? En Bankbestyrerpost? Eller kan-
ske et Storthingsvalg?
Stenborg
.
Aa snak ikke till mig om sligt. Du mener det
heller ikke. Du er ikke saa flad og tom som du
gjerne vil synes –
Fjeldbo
.
Nu skal vi høre!
Stenborg
.
Fjeldbo! Vær mig en Ven! { D }Vi er aldrig kommet hin-
anden paa Livet før. Der var saa meget uhyggeligt
hos dig, Spas og Spot, som stødte mig tillbage. –
Aa, det var dog Urett af mig. O, du evige Gud, hvor
jeg er lykkelig.
Fjeldbo
.
Du ogsaa! Jeg med; jeg med!
Stenborg
.
Ja var jeg ikke den usleste Usling paa Jorden, hvis ikke
all denne Velsignelse gjorde mig god og brav!
Hvormed har jeg fortjent det, du! Hvad har jeg
Skabhals gjort at jeg blev saa rigt begavet –
Fjeldborg
.
Her er min Haand! ˹du Galning Ikveld holder jeg ˹minsæl˺ af dig.
Stenborg
.
Takk! Vær trofast og sand! Jeg skal være det!
Ja er det ikke en usigelig Lykke saaledes at kunne løfte
og rive dem med sig alle de mange? Maa man ikke
Faksimile

blive god af Takknemmelighed? Og hvorledes maa
man ikke elske alle Mennesker? Jeg synes jeg kunde
kryste dem i Favn allesammen, græde og bede dem om
Forladelse fordi Gud har været saa partisk at give
mig mere end dem.
Fjeldbo
Jeg er med! Ikke et Kryb, ikke et grønt Blad langs Vejen
˹var jeg Mand for at˺ kunde jeg træde paa ikveld –
Stenborg
.
Du –?
Fjeldbo
.
Punktum! Derom er ikke Talen. Jeg vilde kun sige
at jeg forstod dig.
Stenborg
.
Hvad for en dejlig Natt! Musikken og Jubelen klinger langt
ud over de stille {e}Enge <...> ! Ja, den Mand, hvis Liv ikke taer
sin Daab af slig en Time, han fortjener ikke at leve paa
Guds Jord –
Fjeldbo
.
Ja men { <...> }sig mig nu, – hvad skal saa videre bygges –
imorgen og alle Ugedage –
Stenborg
.
Der skal ingen Ugedage være; jeg vil gjøre det fest-
ligt –! Du Fjeldbo – jeg har engang drømt – eller kanske
jeg har seet det – dog nej, jeg drømte dog – – jeg syntes
der var kommen Dommedag over Jorden. Jeg kunde
se hele dens Runding som en mørk umaadelig Øde-
mark. Ingen So{ <...> }l var der – kun et gult Uvejrslys –
Faksimile
Der gik en Storm; den strøg fra Vest og strøg alt med
sig. Først strøg den visne Blade, saa strøg den Menne-
sker; men de holdt sig paa Fødderne endda – Kapperne
slog om dem, saa de bøjede Knæ i Løbet – de saa først
ud som Spidsborgere der løber efter sine Hatte i Blæst – men
det var da de kom nærmere var det Kong{ r }er, og det de
løb efter, det de altid var nærved at naa men aldrig
naaede, det var Kroner og Rigsæbler, og saaledes kom
Hundreder efter Hundreder og ingen vidste hvad det gjaldt
men mage<...> jamrede og spurgte hvorfra er den
da kommen denne forfærdelige Storm. Da blev det
svaret: en Røst talte ˹højt˺, og denne ene Røst gav sligt Ekko
at Stormen vaktes – ˹ [HIS: Tilføyelsene er skrevet i høyre marg.]
saa de næsten foer som siddende i
Flugten ˺ ˹
og der var gamle Raad<...> som
løb efter Protokoller˺
Fjeldbo
.
Naar drømte du dette –?
Stenborg
.
Aa engang, ˹jeg mindes ikke˺ som Gut , for ˹flere˺ mange Aar siden –
Fjeldbo
.
˹Der var formodentlig Oppstand etsteds i Europa˺ Under den sidste polske Oppstand kanske . ˹Og saa har du˺ Du har spist
tungt till Aften og læst Aviser ovenpaa –
Stenborg
.
Og den samme Isnen, den samme Risslen nedad
Ryggen har jeg følt ikveld – Jeg vil være Røsten –
Fjeldbo
.
˹Hør, kjære St du skal˺ Kjære Ven, standse itide og tænke dig om. Du vil være Rø-
sten siger Du – Godt! Men hvor vil du være Røsten? Her i
Distriktet. Og hvem skal være Ekkoet der slaar saa Stormen
vækkes? Jo Folk som Daniel Hejre, og Bogtrykker As-
laksen, det fedryggede Geni Bastian Monsen o. s. v – ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]
i Fogderiet, eller, hvis det kommer højt – her i Amtet –˺
Faksimile
Og istedet for de flygtende Kejsere og Konger vil vi faa
se Jernværkejer Brattsberg som løber efter sin tabte Indflydelse
i Kommunalsager og Gaardbruger Anders Lundestad som
har mistet sin Storthingsfuldmagt – Hvad blir saa det Hele –
det blir hvad du syntes i Førstningen i Drømmen, – Spids-
borgere i Blæst –
Stenberg
.
Det, – det skal jeg huske dig, du!
Fjeldbo
.
Og naar saa dertill kommer, at Du, blind og besnakket
og ˹forlokket˺ forledet, som du er, bringer dine Vaaben netopp mod
det hæderlige og dygtige iblandt os –
Stenborg
.
Det er ikke sandt!
Fjeldbo
.
Det er sandt! ˹Monsen paa Storli˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen begynner i løpende tekst og fortsetter over flere linjer i høyre marg.]
har smurt dig om Munden – Bratts-
berg er en Hædersmand, og hvor-
for har Proprietæren lagt ham for
Had, jo fordi…˺
Stenborg
.
Jeg vil ikke høre et Ord mere! – Fjeldbo, du har gjort
en ond Gjerning ikveld.
Fjeldbo
.
Det har jeg ikke –
Stenborg
.
Du har taget Glæden og Løftelsen fra mig – jeg har
ikke andet end Ækkelhed tillbage –
Fjeldbo
.
Nej, men kjære Stenborg –!
Stenborg
.
Lad mig være –; men du er jo udtørret – hvad skulde
du kunne have andet end Spott at byde –
Faksimile
Fjeldbo
.
Nu vil du resonnere dig fra Sandheden; det er ure-
deligt mod dig selv –
Stenborg
.
Lad mig være, siger jeg; hvad Rett havde Du till at
bryde ind i min Lykke – Det er Løgn og Snakk,
hvad du siger – ja dersom jeg tænkte at blive staaende
ved det første Skridt
– Hør, hør! De drikker min
Skaal! Hvad der kan gribe saa mange, – ved den evige,
det har Sandhed i sig.
(Cand: Helle, Frøkenerne Monsen og Brattsberg kommer)
Candidat Helle
.
See der, Frøken, der staar netopp Sagfører Stenborg!
Thora
.
Ja saa følger jeg ikke længere. Godnatt, Ragna, Godnatt, God-
{G}natt!
Candidaten
og
Frøken Monsen
Godnatt, Godnatt –! (de gaar.)
Thora
.
Jeg er Jernværksejer Brattsbergs Datter. Jeg har et Brev
till Dem fra Faer. (gaar.) (vil gaa)
Fjeldbo
.
Faar jeg ikke Lov at følge
Thora
.
Stenborg
.
Brev till mig?
Thora
.
Ja, vær saa god. Her er det.
[Forfatternote: NB indre Udvikling!] ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i nedre del av høyre marg og nederst på siden. Siste replikk er pga. plassmangel skrevet til venstre for og parallelt med foregående replikk.]
St
.
Sig mig, har jeg Evner?
Fjeldbo
.
Hold fast ved hende! Det er en
stor Lykke! O, jeg kunde sige
dig saa meget –
Stenborg
Virkelig? Kan du – hun kommer jo till
Frøken Brattsbergs – hvad har du hørt
Fjeldbo
.
Du forstaar mig ikke
˺
Faksimile
Fjeldbo
.
Faar jeg ikke Lov at følge?
Thora
.
Nej Takk, følg ikke – Godnatt (hun gaar)
Stenborg

(læser ved en Lygte)
Hvad for noget?
Fjeldbo
.
Men kjære, hvad skriver Kammerherren
Stenborg
.
(brister i Latter)
Det havde jeg ikke ventet –!
Fjeldborg
.
Men sig mig dog –
Stenborg
.
Kammerherre Brattsberg er en ynkelig Karl –
Fjeldbo
Hvad er det du siger –
Stenborg
.
Ussel! Ussel! Sig det igjen till hvem du vil –
– naa – lad forresten være – det blir mellem os –
Monsen
.
Hr Formand! Hvor er Herr Stenborg –
Mængden
.
Hurra! Der er han!
Aslaksen
.
Og her er Punsch!
{L}Stenborg
.
Takk, ikke mere!
Faksimile
legg: 4, blad: [1]r
4.
Monsen
.
Og imorgen samles vi jo paa Storli for at –
Stenborg
.
Imorgen – nej – var det imorgen –
Monsen
Ja vist – for at faa Programmet –
Stenborg
.
Nej, imorgen kan jeg ikke godt – jeg skal se imor-
gen eller i ov Dagen derefter – Naa, Godnat – mine
Herrer, og Hurra for Fremtiden –!
Mængden
Hurra –! Vi følger ham hjem
Andre ˹ Daniel Hejre
Hvor boer han
Anders Lun
Anders Lundestad
Hvor boer han.
Daniel Hejre
.
Hos Madam Bagholmen –
Stenborg
.
Godnatt, Fjeldbo!
Fjeldbo
.
Godnatt – og glem det, om jeg har forstemt dig –
Stenborg
.
Det er glemt –
Fjeldbo
.
Men hvad du sagde om Kammerherren
Stenborg
Hys hys, det var overdrevet i Udtrykket – Naa da,
Unge og gamle; vil I være med, saa kom!
Faksimile
legg: 4, blad: [1]v

Jeg gaar i Spidsen!
Mængden
Sang – Sang, Musik!
(Nationalsangen spilles.)
Ringborg
Jeg vil se hvad det blir till; gaar de ikke med?
Anders Lundestad
Aa nej, jeg er gammel! For mig er det bedst jeg gaar
hjem og lægger meg.
[Forfatternote: 26/10.68.]
Faksimile
[Forfatternote: 12/11.68]
Anden Akt.
(Havestue hos Kammerherrens. Indgangs-
dør i Baggrunden. Paa venstre Side Dør till
Spisesalen. Tillhøjre stor aaben Udgang till
Haven.)
Bogtrykker Aslaksen ved Indgangen. En Stuepige
med Frugtskaaler ved Døren tillvenstre.
Stuepigen
.
Ja, men De hører jo Selskabet sidder tillbords endnu. De
faar komme igjen siden.
Aslaksen
.
Nej; saa faar jeg heller faa Lov till at vente.
Stuepigen
.
Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem der saa-
længe.
(hun gaar ind i Spisesalen. Aslaksen sætter sig ved
Døren. Opphold. Doktor Fjeldbo kommer fra Bag-
grunden. Stuepigen fra Spisesalen.)
Stuepigen
.
Aa, hvor sent Doktoren kommer{;}.nu
Fjeldbo
.
Jeg blev kaldt ud i Sygebesøg – ˹Naa, Goddag, Aslaksen,
er De her?˺
Stuepigen
.
Baade Kammerherren og Frøkenen har spurgt saa meget
Faksimile
legg: 4, blad: [2]v

efter Dem.
Fjeldbo
.
Saa de har det?
Stuepigen
.
Ja Doktoren maa endelig gaa ind; eller skal jeg kan-
ske sige till at –
Fjeldbo
.
Nej nej; lad være; jeg skal altid faa en Bid Mad
sidenefter; nu venter jeg her saalænge.
Stuepigen
.
Ja, de er snart færdige.
(ud i Baggrunden.)
Aslaksen
.
Og De kan lade sligt et Gjestebudsmaaltid gaa fra Dem
– med fin Vin – og alt godt –
Fjeldbo
.
Ja for Pokker; man faar snarere for meget end for
lidt af det Gode her i Egnen –
Aslaksen
.
Siger de det? Det kan jeg ikke være enig med Dem
i.
Fjeldbo
.
Hm; men sig mig, – det er nogen De venter paa
Aslaksen
.
Det er nogen jeg venter paa ja.
Fjeldbo
.
Og hjemme staar det taaleligt till? Deres Kone –
Aslaksen
.
Ligger tillsengs som sædvanligt; hoster og tæres
væk –
Faksimile
legg: 4, blad: [3]r
Fjeldbo
.
Og den næstældste –
Aslaksen
.
Aa han er og blir nu vanfør; det ved De jo –
det skal saa være for os; hvad Fanden kan det
nytte at snakke om sligt
Fjeldbo
.
Lad mig se paa Dem, Aslaksen.
Aslaksen
.
Naa; hvad vil De se?
Fjeldbo
.
Idag har De drukket.
Aslaksen
.
Det gjorde jeg igaar ogsaa.
Fjeldbo
.
Igaar; ja det fik endda saa være – men idag og –
Aslaksen
.
End de derinde da? Jeg synes de ogsaa drikker –
Fjeldbo
.
Ja, kjære Aslaksen, De har Rett paa en Maade; men
Vilkaarene er nu engang saa forskjellige her i Verden.
Aslaksen
.
Jeg har ikke valgt mine Vilkaar.
Fjeldbo
.
Nej, Vorherre har valgt for Dem.
Aslaksen
.
Nej, det har han ikke; det er Mennesker, som har valgt.
Daniel Hejre valgte da han tog mig ud af Trykkeriet
og satte mig till at studere; og Kammerherre Brattsberg
Faksimile
legg: 4, blad: [3]v

valgte da han ruinerte Daniel Hejre, saa jeg maatte gaa
tillbage till Trykkeriet igjen –
{As}Fjeldbo
.
Nu taler De mod bedre Vidende; Kammerherre Brattsberg
har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre ruinerte
sig selv –
Aslaksen
.
Lad gaa. Men hvor turde Daniel Hejre gaa hen og ruinere
sig selv naar han havde ˹sligt˺ Ansvar baade ˹mod˺ mig mig? og andre?
Vorherre har ogsaa sin Skyld, forstaar sig. Hvorfor skulde
jeg han give mig Evner og Anlægg –? {n}Naa {D}dem kunde jeg
da endelig brugt, som en skikkelig Haandværksmand; men
saa k{ <...> }ommer den gamle Sludderbøtte –
Fjeldbo
.
Det er styggt af dem, hvad de der siger – ˹Daniel Hejre˺ han tog sig
dog visst af Dem i den bedste Mening.
Aslaksen
Ja hans gode Mening kan sgu lidet hjælpe mig –
Derinde, hvor de nu sidder, der sad jeg ogsaa, var som en af de
andre – var fint oppklædt; ja, ˹det var vel noget˺ hvad var ikke det for mig, som havde
læst saa mangt om alt det herlige i Verden – jo Pyt; hvor længe
var Jeppe i Paradis? Ud af de Knald og Fald; ud at det igjen –
hele ˹Herligheden˺ Historien gik i Fisk som vi siger i Trykkeriet –
Aa, det er jo ikke værre for ham, sae de andre; har har jo
lært sit Haandværk – ja det er en god Snak; efter sligt noget
er ikke ens Stand ikke ens Stand længer –; jeg gifted mig
i min Stand, og giftede mig altsaa under min Stand –
de fornemmes Stand, det var min Stand; men jeg var ikke for-
nem og det var altsaa ikke min Stand – de tog Fodfæstet
væk under mig og satte mig ud paa en glatt Is – og saa
Faksimile
legg: 4, blad: [4]r

maa jeg endda høre ˹Slængord˺ Skidtord fordi jeg ˹snubler˺ slinger
Fjeldbo
.
Ja jeg vil visselig ikke gaa haardt irette med Dem –
Aslaksen
.
Nej det gjør De ogsaa Rett i. Det er et underligt Røre –
Daniel Hejre og Forsynet og Kammerherren og Skjæbnen
og Omstændighederne – og mig selv ogsaa – ˹det kan De kalde Vorherre & Comp, det˺ jeg tænker ˹tidt˺ ofte
paa at klare det ud fra hinanden og skrive en Bog
om det; men det er saa forbandet indfiltret at –
Se saa; nu gaar de fra Bordet.
(Sagfører Stenborg førende Thora og Margrete kommer ud af
Spisestuen.)
Stenborg
.
Ja jeg er jo fremmed; Damerne faar sige hvor jeg skal
føre Dem he{m}n.
Margrete
.
Ud i det fri; De maa se Haven.
Stenborg
.
O ja; det skulde være dejligt –
(de gaar ud tillhøjre.)
Fjeldbo
.
Men i Guds Navn; det var jo Stenborg!
Aslaksen
.
Ja det er ham jeg skal have fatt i; jeg har rendt
længe nok efter ham; først till Storli; der var han
ikke; saa hjem til ham; der vidste de ingen Besked; havde
jeg ikke mødt Daniel Hejre saa –
Daniel Hejre og Erik Brattsberg kommer fra Spisestuen.)
Daniel Hejre
.
He-he; det var minsæl en excellent Sherry; jeg har ikke
Faksimile
legg: 4, blad: [4]v

smagt Magen siden den jeg var i London.
Erik Brattsberg
.
Ja ikke sandt? Den kan live et Menneske opp! Men
De kan tro den har kostet Penge.
Daniel Hejre
.
Sig{ <...> }er intet; Gud give mine Penge altid var blevne saa
vel anvendte.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Erik
.
Deres? Naa j{ <...> }a {og}– ja – vel
ja!
˺
(begge ud i Haven)
Fjeldbo
.
De skal tale med Stenborg, siger De?
Aslaksen
.
Ja vel.
Fjeldbo
.
I Forrettninger?
Aslaksen
.
Forstaar sig; Festberettningen i Bladet –
Fjeldbo
.
Ja, ved {d}De hvad; saa skal {d}De vente derude saalænge –
Aslaksen
I Forstuen Ude i Gangen?
Fjeldbo
.
I Forstuen ja; her er hverken Tid eller Sted –
jeg skal passe paa naar Stenborg blir et Øjeblik alene
hører {d}De –
Aslaksen
Bevares vel; jeg skal bie till min Tid kommer –
(ud i Baggr:)
(Kammerherre Brattsberg og Anders Lundestad fra Spisestuen)
Kammerherren
.
Manérlig, siger De? Nej, han er sandelig meget mere end
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [1]r

5 & 6.

manerlig! Han er
Lundestad
.
Ja ja; naar Kammerherren er fornøjet, saa kan sagtens
jeg være det.
Kammerherren
Aa ja, det skulde jeg mene. Naa, der har vi Doktoren –
og med en tom Mave, kan jeg tænke.
Fjeldbo
.
Siger intet, Herr Kammerherre; jeg ved Vejen till Spise-
kammeret; jeg betragter mig halvvejs som hjemme i
Huset –
Kammerherren
Se se; gjør {d}De det, nu? Det skulde {d}De dog ikke gjøre
før Tiden –
Fjeldbo
.
Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde opp? De har
jo selv tilladt mig.
Kammerherren
Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. Naa naa,
betragter dem De Dem som hjemme, saa finder
de vel Vejen till Spisekammeret. Se det er en; ham
kan de kalde en Lykkejæger og – g<...> og det andet, som
jeg ikke husker.
Fjeldbo
.
Men Herr Kammerherre!
Lundestad
.
Nej jeg forsikkrer –
Kammerherren
Ingen Disputer ovenpaa Maden; det er ikke tjenligt
nu faar vi snart Kaffe – (blander sig blandt Gjæsterne.)
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [1]v
Lundestad
.
(till Fjeldbo)
Skulde De hørt saa underlig, som Kammerherren er idag?
Fjeldbo
.
Det mærkede jeg allerede igaar Aftes.
Lundestad
.
Tænk; han vil endelig at jeg skal have kaldt Herr Stenborg
for en Lykkejæger og sligt noget.
Fjeldbo
.
Naa saa!
Lundestad
.
Det maa nu endelig ikke tro det. Jeg har kanske snakket
i almindelighed om Rodhuggere og Lykkejægere; men
nævnt Sagfører Stenborgs Navn; nej, Gud bevare mig
for det!
Fjeldbo
.
Aa pytt, Herr Lundestad; om nu saa var? Men undskyld;
jeg maa ud og hilse paa Husets Damer.
(ud i Haven.)
Lundestad
.
(till Ringdal)
Hvorledes hænger det dog sammen at Sagfører Stenborg
kommer her?
Ringdal
.
Ja sig De mig det. Han stod ikke paa Listen fra
først af –
Lundestad
.
Men bagefter; efter den Tilltale Kammerherren fik igaar
Ringdal
.
Ja kan De skjønne Sligt?
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [2]r
Lundestad
.
Skjønne det? Aa, jo; aa jo.
Ringdal
.
(sagte).
Mener De Kammerherren er rædd for ham?
Lundestad
.
Jeg mener han er varsom, mener jeg.
(ud i Haven.)
(Margrete og Stenborg fra Haven.)
Margrete
.
Ja, ikke sandt? Udsigten ned oppe fra Lysthuset er dejlig?
Stenborg
.
Alting er dejligt her. Haven og Udsigten og Menneskene –
o, du gode Gud, hvor altsammen er dejligt –! Og her boer
De hele Sommeren?
Margrete
.
Nej, vi ikke; vi kommer og gaar. Min Vi har vor Gaard inde
i Byen – stort Hus – ja De skal faa se det.
Stenborg
.
Og der bor ogsaa Deres Familje –
Margrete
Familje? Nej, hvem skulde den Familje være?
Stenborg
.
Ja jeg vidste ikke –
Margrete
.
Vi Fjeldprinsesser har ingen Familje –
Stenborg
.
Fjeldprindsesser!
Margrete
.
Prindsessen over Vættefjeld og Hexekollen og alle de Houger
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [2]v

hvor det spiller om Thorsdagsnatten.
Erik Brattsberg

(fra Haven)
Naa endelig finder man da den lille Frue!
Margrete
.
Ja, Fruen fortæller Herr Stenborg sit Levnetsløb –
Erik Brattsberg
.
See, se; og hvad Figur spiller Ægtemanden deri –
Margrete
.
Ægtemanden spiller naturligvis Prins. De ved, der kom-
mer altid en Prins og løser Trolddommen; og saa er der
alting godt og vel, og saa er der Glæde og Gratulation
i Verden – og saa er Eventyret ude –
Stenborg
.
For Ude? Aa det var Skade! Det var for kort –
Margrete
.
For kort; ja kanske paa en Maade –; men
i Virkeligheden maa De ikke tro det er ude. Ikke sandt, Erik;
jeg blev Dronning, –
Erik Brattsberg
.
Ja det blir de fleste Prindsesser –
Margrete
.
Udenlands ja, i et fremmed Rige, der blir alle Prinsesser.
Den første i Rangen, det er jo Dronningen; min Mand
har dejlige Statuer og dejlige Malerier – men ved De
hvem han kalder den dejligste –
Erik Brattsberg
.
Det kalder han dig, din Hex!
Margrete
.
Og saa elsker han Musik; han har Flygeler og Pianoer
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [3]r

og Pianinoer og Spilledaaser – men hvem tror de han
helst vil høre –
Erik Brattsberg
.
Skal jeg nu smigre igjen –
Margrete
.
Det er en Dronnings Rettighed –
(Fjeldbo og Thora kommer fra Haven)
Margrete
.
Kjære Thora er du der – du er da vel ikke syg –
Thora
.
Jeg nej –
Margrete
Jo det er du vist – jeg synes du konsulerer Doktoren
saa ivrigt
Thora
.
Nej, jeg forsikkrer dig –
Margrete
Snak – lad mig føle – du brænder – kjære Doktor, tror
de ikke den Hede gaar over –
Fjeldbo
.
Alting skal have sin Tid –
Thora
.
Frost er da heller ikke bedre –
Margrete
Nej, den jævne {m}Middeltemperatur – det siger min
Mand ogsaa –
(Kammerherre Brattsberg fra Haven.)
Kammerherren
.
Naa? Hele Familjen samlet i fortrolig Klynge? Det
er just ikke meget høfligt mod de øvrige Gjæster –
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [3]v
Thora
.
Kjære Faer, nu skal jeg strax –
Kammerherren
.
Aha, det er Dem Damerne gjør Kour till, Herr Stenborg;
det skal jeg besørge.
Thora

(sagte till Fjeldbo)
Bliv!
(gaar ud i Haven)
Kammerherren

(ser efter Erik og Margrete)
At faa de to skillt ad, det er nu ikke at tænke paa.
Fjeldbo
.
Det vilde ogsaa være en syndig Tanke.
Kammerherren
.
Ja, hvorledes dog Vorherre er Daarernes Formynder! Der
kommer Lys og Liv over os alle naar hun viser sig; hun
er rigtignok blevet en Velsignelse for Erik; ja, vi Men-
nesker er kortsynte, Doktor; ved De noget Middel mod den
Fejl?
Fjeldbo
.
Ja; Lærepengene. Man husker tillbage og ser klarere
en anden Gang.
Kammerherren
.
En anden Gang? Ej-ej; Takk for det Raad. Men De, som
regner Dem for hjemme her, De skal saamæn ogsaa tage dem
lidt af vore Fremmede –
Fjeldbo
.
Ja vel; Stenborg, skal ikke vi to –
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [4]r
Kammerherren
Aa nej, kjære; derude gaar Amtmanden – min gamle Ven,
˹Herr˺ Daniel Hejre –
Fjeldbo
.
Ja han betragter sig ogsaa som hjemme her –
Kammerherren
Ha ha ha! Han gjør saa ja –
Fjeldbo
.
Naa, vi skal gjøre vort bedste.
(gaar.)
Kam Stenborg
.
Herr Kammerherren nævnte Daniel Hejre; jeg maa
sige, jeg blev forundret over at se ham her.
Kammerherren
Gjorde De det? Herr { <...> }Gamle Hejre og jeg er Skolekam-
merater og Ungdomsvenner, og vi har desuden havt
mange Affærer sammen –
[Forfatternote: Kammerherren Jordegodset – taget igjen paa Odel –]
Stenborg
.
Ja de Affærer har jeg hørt ˹adskilligt om af Daniel Hejres egen Mund;˺ lidt om; Daniel Hejre har selv
berørt d
em, men jeg maa tillstaa paa en meget lidet
venskabelig Maade –
Kammerherren
.
Min kjære unge Ven, Herr Hejre er min Gjæst – det faar
De ikke Lov at glemme – fuld Frihed i mit Hus – men
med Forbehold – intet uridderligt i Omtale af Fraværende
Stenborg
Jeg beer meget om Forladelse!
Kammerherren
Naa naa naa de hører till den unge Slægt
som ikke regner det saa nøje. Herr Hejre er en Mand, som jeg
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [4]v

jeg skal takke og prise alle mine Dage. Ja, det er ham min
Søn {S}skylder sin huslige Lykke –
Stenborg
Herr Hejre?
Kammerherren
.
Min Svigerdatter, Margrete, min lille Yndling – tog han
sig af i hendes Ungdom. Hun er Datter af Musiklærer Sjøblom
˹som flytted herind fra Sverig –˺ død for længe siden – En Musiklærers Kaar er ikke de bedste
han var fremmed her i Byen –, en hans Livsvaner var ikke
altid til Fræmme for Familien – Daniel Hejre var
det som fik hendes vidunderlige Anlægg for Musik udvik-
lede – derved kom hun i min Søns Nærhed –
Stenborg
.
Naa ja, paa den Vis er han rigtignok et Redskab
Kammerherren
Det er vi allesammen; de ogsaa; det vil sige et nedrivende –
Stenborg
.
Aa Herr Kammerherre, jeg beer Dem; jeg er ganske skam-
fuld –
Kammerherren
Skamfuld –
Stenborg
Ja det var i højeste Grad upassende –
Kammerherren
Om Formen vil vi ikke disputere; Meningen var god –
og det vil jeg bede Dem om; er det Noget, saa kom till
mig; tal aabent med mig – ærligt og ligefrem; ser de
vi vil jo det bedste – det er min Pligt
Stenborg
Og det tillader De mig –
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [5]r
Kammerherren
Ja det ved Gud jeg gjør; tror De ikke jeg længe har
set at der her er mangt og meget, der ikke er som
det skulde være; at Livet her paa visse Hold har
taget en Rettning, som er alt andet end ønskelig; – men
jeg er gammel, det er min Natur imod at bryde frem
med Reformer; De, Herr Stenborg, H har alle
Betingelser, vi vil holde sammen, –
Stenborg
.
Takk, Herr Kammerherre, Takk, Takk!
( ˹Ringdal˺ Doktor Fjeldbo , Anders Lundestad og Daniel
Hejre fra Haven.)
Fjeldbo Ringdal
.
Ja nu kan vi jo spørge Kammerherren.
Kammerherren
.
Hvad vil de spørge om?
Ringdal
.
Aa det er Lundestad, som har faaet Nykker paa sine
gamle Dage. Valgmandsvalget skal gaa for sig paa Fre-
dag, og nu taler han om at frasige sig Storthingshvervet
Kammerherren
.
Hvad for noget –
Lundestad
Aa ja, jeg blir gammel – det tør være bedst at her kommer
nye Kræfter ind –
Ringdal
.
Ja det tror han Kammerherren ønsker –
Kammerherren
Jeg, kjære gamle Ven, hvor kan de tro sligt
Lundestad
Aa jo det er saa rimeligt; naar der dukker friske Kjæmper
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [5]v
Kammerherren
Nej men hvad er dog dette for noget? Gaa dog ikke i et nedstemt
Øjeblik hen og – dette her er en vigtig Sag for Distriktet
Lundestad
Ja, hvis jeg faar forklare Kammerherren mine Grunde
Kammerh
Kom – kom du med, Hejre –
Daniel Hejre
Jeg, Gudbevares Højstærede – hvad vil du med mig
jeg har ingen Stemme i Statssager
Kammerh
Talemaader; kom nu –
Daniel Hejre
Frabedes, Højstærede – hvad skal jeg der; kun du alene
ved hvad der tjener till dit og Distriktets Tarv
Kammerh
Saa bliv da, Stivnakke – { <...> }men kom De, Ringdal – vi
maa dog høre de Grunde –
(han, L. og R. ud till Venstre; Fjeldbo fra Haven)
Fjeldbo
Er Kammerherren gaaet ud?
D. H.
Hyss, de Vise holder Raad! Stort Nytt Doktor
Lundestad frasiger sig Storthingshvervet –
Stenborg
Ja kan du begribe det
Fjeldbo
Aa det er ikke muligt!
Daniel Hejre
Jo nu blir her Røre – Det er deres Forening, som be-
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [6]r

gynder at virke. Ved de hvad de skulde kalde den Forening
Her Sagfører? De skulde kalde den ˹det˺ engelsk Salt, Faer –
Stenborg
Tror de virkelig det er vort Forbund –
D. H.
Ja det er da minsæl ingen Tvivl om; ja saa faar
vi altsaa dog den Glæde at skikke Herr Monsen afsted
som Storthingsmand – gid han allerede var afsted – men
han faar bundne Hænder – Herr Stenborg – bagbundne
om jeg saa maa sige –
Stenborg
Hvorledes det –
D. H.
Tror De ikke gamle Lundestad vil stille sine
Betingelser, staa bag og holde Tømmene –
Fjeldbo
Ja det gjør han –
D. H.
Og naar han sikkrer sig, saa sikkrer han sig absolut –
He-he – jeg husker en Historie om ham, som er saa
ypperlig – den fryder mig ind i Sjælen hvergang ˹jeg˺ han
tænker paa den – De ved han har en Søn –
Fjeldbo
.
Han har tre.
D. H.
Ja men ˹han har˺ især en. det er den yngste ˹Lars Peter˺ – en Dagdriver
et Drog, et Æsel – noksagt, han er Faderens Øjesten
Under den danske Krig rømte han afgaarde for at
gaa derned som Frivillig – Gudskelov, de fik ham
da igjen, men siden den Tid gik gamle Lundestad
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [6]v

med Hjertet i Buxerne, reverenter talt, og pønsed paa
˹Udveje˺ Midler till at sikre Lars Peter˹s˺ ˹dyrebare Liv˺ mod Krigsmolest – ved De
saa hvad han fandt paa –?
Fjeldbo
Nej hvor kan jeg vide – han hugg da vel ikke
en Finger af ham?
D. H.
Snak – det var kun i gamle Dage – nej gjæt bedre
Fjeldbo
.
Ja saa gjorde han ham kanske nærsynt eller skjeløjet –
D. H.
Sk{ y }ulde det hjelpe? Er der ˹saamange˹n˺ ˹brav Mand˺ der gaar i Felten med et skjævt
Blik˺
ikke saamangen Militær som
ser med et sygeligt Syn – nej gjæt om igjen. Han
assurerte ham komplet, Faer, men hvorved, hvor-
ved –?
Fjeldbo
.
Nej det kan jeg umuligt gjætte
D. H.
Han ˹fik˺ ˹lod˺ lod Lars Peter ˹anbragt i Armeen˺ ˹gaa Militærvejen˺ blive Militær , Faer –; noksagt; he-he!
(gaar ud i Haven)
Stenborg
.
Nej, men sig mig, du, hvorledes rimer du alt dette sam-
men?
Fjeldbo
.
Der er andre Ting, som er vanskeligere at rime sammen.
Hvorledes kommer du her?
Stenborg
.
Jeg? Ligesom de øvrige; – jeg er indbuden, naturligvis –
Fjeldbo
.
Ja, du blev det igaaraftes, ˹hører jeg˺ det ved jeg – efter din Tale –
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [7]r
Stenborg
.
Nu ja?
Fjeldbo
.
Men at du modtog den Indbydelse –
Stenborg
.
Ja hvad Fanden skulde jeg gjøre? Jeg kunde da ikke
fornærme de skikkelige Mennesker –
Fjeldbo
.
Saa? Kunde du ikke det? I din Tale kunde du
det dog –
Stenborg
.
Aa Snak. I min Tale var det Principer jeg an-
greb, ikke Personer –
Fjeldbo
.
Og hvorledes forklarer du nu Kammerherrens Indbydelse?
Stenborg
.
Ja, kjære Ven, der er jo kun en Maade at forklare den
paa.
Fjeldbo
.
Kammerherren er bange for dig?
Stenborg
.
Han skal ved Gud ikke faa Grund till det! Han
er en Hædersmand –
Fjeldbo
.
Det er han!
Stenborg
.
Og er det ikke noget rørende i at den gamle Mand tager
Sagen paa den Maade – og hvor hans Datter var dejlig da
hun bragte Brevet –
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [7]v
Fjeldbo
.
Men sig mig; de Affærer fra igaar er da vel ikke kom-
ne paa Tale her?
Stenborg
.
Aa langtfra; de er altfor dannede Mennesker till
at røre ved sligt – men det bider mig i Samvittigheden;
siden vil jeg gjøre en Undskyldning.
Fjeldbo
.
Nej det maa jeg bestemt fraraade. Du kjender ikke
Kammerherren.
Stenborg
.
Naa, saa skal mine Handlinger tale for mig.
Fjeldbo
.
Du ˹tænker da ikke at slaa om˺ vil da ikke bryde med Storlifolket?
Stenborg
.
Jeg vil faa en Forsoning tillveje; jeg har jo min
Forening – den er allerede en Magt, som du ser –
Fjeldbo
.
Ja men en Ting, mens jeg husker det; din Kjærlighed
till Ragna; jeg raadede dig till at gjøre Alvor
af den Sag –
Stenborg
Ja ja det kan vi altid tale om –
Fjeldbo
Nej hør, jeg har tænkt nøjere over Sagen; –
du skal slaa den Plan af Tankerne
Stenborg
Det tror jeg du har Rett i; gifter man sig ind i en
udannet Familje, saa gifter man sig paa en Maade
med hele Familjen –
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [8]r
Fjeldbo
.
Aa ja, baade af den og af andre Grunde –
Stenborg
.
Monsen er en udannet Person, det ser jeg nu. Han
Fjeldbo
Ja han er just ingen beleven Mand.
Stenborg
Nej det er sgu visst. Han gaar og taler ilde om
Folk, som han ser i sit Hus, det er uridderligt –
Paa Storli lugter det af daarlig Tobak i alle Stuer –
Fjeldbo
Men kjære Ven, at du ikke har mærket det
forinden nu?
Stenborg
.
Det er Sammenligningen som gjør det. Jeg kom
paa en falsk Grund i Byggden fra første Færd af.
Jeg faldt i Kløerne paa Partigjængere, som tudede
mig Ørerne fulde – det skal være forbi; jeg
vil ikke l<...> ˹gaa her og slide mig opp som et˺ være noget Redskab for Egennytte
eller for Dumhed og Raahed.[HIS: Ordrekkefølgen er rettet med siffer, gjort med blyant. Det er uvisst hvilken hånd som har utført rettelsen.]
Fjeldbo
.
Men hvad vil du saa bruge din Forening till?
Stenborg
.
Foreningen blir uforandret; den er stiftet till at mod-
arbejde slette Indflydelser – jeg ser nu hvorfra de kommer
Fjeldbo
.
Men tror du Medlemmerne vil se det samme
Stenborg
Det skal de; har jeg kunnet vække dem, saa maa jeg
ogsaa kunne lede det. Jeg tør vel forlange at slige
Faksimile
legg: 5 & 6, blad: [8]v

Karle skal rette sig efter min bedre Indsigt.
Fjeldbo
.
Men hvis de nu ikke vil?
Stenborg
.
Saa kan de gaa sin egen Gang. Jeg behøver dem ikke
længere. Og mener du desuden at jeg i halsstarrig Blind-
hed og for et usselt Konsekventsmageris Skyld skulde
lade min Fremtid glide ind i et fejl Spor og aldrig
komme till Maalet?
Fjeldbo
.
Hvad mener du med Maalet?
Stenborg
.
Et Liv som svarer till mine Evner og som fylder
alle mine Interesser ud.
Fjeldbo
.
Ingen svævende Talemaader; de forklarer ingenting.
Rene Ord for Pengene, hvad mener du med Maalet?
Stenborg
.
Naa, till dig kan jeg sige det. Med Maalet mener
jeg at blive Statsraad, at blive lykkelig gift i en
rig og anset Familje –
Fjeldbo
.
Se se; og saa tænker du ved Hjælp af Kammerher-
rens Forbindelser –
Stenborg
.
Ved Hjælp af? Ved Hjælp af? Atter Skidenfærdighed.
Ved Hjælp af mig selv tænker jeg at naa det. Det vil
komme og det skal komme; men ganske af sig
selv. Her vil jeg leve og nyde i Skjønhed og Solskin –
her er fine Sæder, her er Ynde over Livet; her
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [1]r

7 & 8.

er Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af. laker-
te Støvler; her er Lænestolene bløde og Damerne
sidder smukt i dem; her gaar Talen lett og elegant
som Fjærboldspil; har plumper ingen Raahed ind og
gjør Selskabet stille – aa Fjeldbo, her først føler jeg
hvad der er Skjønhed i Livet, hvad Fornemhed er. Vort
Studenterliv er plumpt, du; lige opp til Festerne. Jeg
er aldrig før kommet med i noget som kan lignes
med dette her. Og hvilke Mennesker! Ja, vi har dog
virkelig vor Adel; en liden Kreds, en Adel i Dannelse
og den vil jeg tillhøre – Føler du ikke selv at man
luttres her; at Rigdommen her er af en anden Slags –
Naar jeg tænker paa Monsens Rigdom, saa forestiller
jeg mig den i Skikkelse af store Bunker fedtede Papir-
sedler, af ølsmudsede Panteobligationer – men her
her er det Metal – skinnende Sølv – og med Menneskene
er det ligedan – her Valutaen, der ude Repræsentativerne
Kammerherren, hvilken prægtig fin gammel Gubbe –
Fjeldbo
Det er han!
Stenborg
.
Og Sønnen, djerv, ligefrem, dygtig – men ren –
Fjeldbo
Ganske visst, ganske visst!
Stenborg
.
Og Datteren du – og Svigerdatteren – hun er den mest
blændende – du gode Gud hvilken rig ˹og ejendommelig˺ Begavelse – ˹Natur –˺
Fjeldbo
.
Det har Datteren ogsaa
Stenborg
Tillvisse; men ikke saa megen
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [1]v
Fjeldbo
Aa da kjender du hende ikke. Du ved ikke hvor hun er
dyb, stille og trofast.
Stenborg
Hvem?
Fjeldbo
Thora. Frøken Brattsberg.
Stenborg
Ja men Svigerdatteren da! Og intet Snærperi – aaben
ligefrem – erobrende
Fjeldbo
.
Jeg tror du er virkelig forelsket i hende
Stenborg
Er du I en gift Kone; er du gal, Menneske! Hvad skul-
de det føre till? Nej men jeg blir det, det føler jeg godt
ja; hun er virkelig dyb stille og trofast
Fjeldbo
Hvem?
Stenborg
Thora. Frøken Brattsberg naturligvis.
Fjeldbo
.
Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig paa –?
Stenborg
Jo det ved Gud jeg gjør –
Fjeldbo
.
Nej, men det, forsikkrer jeg dig, gaar aldeles ikke an!
Stenborg
.
Ho-ho! Viljen er en Verdensmagt, du! Vi skal se det
gaar an!
Fjeldbo
.
Men dette er jo den rene skjære Lettsindighed! Igaar var
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [2]r

det Frøken Monsen –
Stenborg
.
Ja se det var Overilelse; men det fraraadede du mig
jo selv –
Fjeldbo
.
Jeg fraraader dig paa det bestemteste at tænke paa
nogen af dem.
Stenborg
.
Saa; du agter kanske selv at erklære dig for en
af dem?
Fjeldbo
.
Jeg? Nej det forsikkrer jeg dig –
Stenborg
.
Ja, det skulde nu heller ikke have holdt mig tillbage
om saa var. Vil man staa mig ivejen, vil man
spærre Fremtiden for mig, saa kjender jeg ingen
Hensyn –
Fjeldbo
.
Godt, saa vogt dig, at ikke jeg siger det samme –
Stenborg
.
Du! Hvad Rett har du till at gjøre dig till For-
mynder og Værge for Kammerherre Brattsbergs Familje –
Fjeldbo
.
Jeg har en Vens Rett – idetmindste!
Stenborg
.
Pytt, den Snakk fanger du ikke mig med. Du har
Egennyttens Rett, har du! Det tillfredsstiller din
smaalige Forfængelighed a{g}t gaa og være Pot
og Pande her i Huset – derfor skal jeg holdes
b{ <...> }orte
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [2]v
Fjeldbo
.
Ja det var det Bedste, som kunde times dig. Du
staar her paa en hul Grund.
Stenborg
.
Gjør jeg virkelig? Tusend Takk. Den Grund har
skal jeg vide at bygge Støtter under –
Fjeldbo
.
Prøv; men jeg spaar dig, det ramler forinden
Stenborg
Haa haa! Du har Rævestreger bag Øret.
Naa, godt at det kom for Dagen – Jeg k{e<...> }jender
dig n<...> – nu; du er min Uven; den eneste jeg
har her –
Fjeldbo
.
Det er jeg ikke!
Stenborg
Det er du! Du har altid været det – ligefra Sko-
letiden. Se dig omkring her, hvorledes alle anerkjen
der mig, u{g}agtet jeg er fremmed for dem; du deri-
mod, du som kjender mig, du har aldrig an-
erkjendt mig – det er overhovedet det us {l}sle ved
dig at du aldrig kan aldrig kan anerkjende nogen – du har
gaaet derinde i Kristiania og drevet om paa Kaffeer
og fyldt Tillværelsen ud med at sige Smaa-
vittigheder –; sligt hævner sig du; Sansen for det
som er mere værd i Livet, for det som der er
Flugt og Løftelse i, den sløves – og saa staar
man der og duer till ingenting –
Fjeldbo
.
Duer jeg till ingenting –?
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [3]r
Stenborg
.
Har du nogensinde duet till at anerkjende mig?
Fjeldbo
.
Hvad skulde jeg da anerkjende
Stenborg
.
Min Vilje om ikke andet! Den anerkjendes af
alle de andre – af Folkesværmen igaar – af Kam-
merherre Brattsberg – af gamle Lundestad –
Fjeldbo
.
Af Daniel Hejre og af Herr Bastian Monsen –
af – Død og Plage, det er sandt – herude staar en
og venter paa dig –
Stenborg
.
Hvem er det?
Fjeldbo
.
En som anerkjender dig – Aslaksen, kom ind.
Stenborg
Aslaksen!
Aslaksen

(kommer)
Naa endelig da –
Fjeldbo
.
Paa Gjensyn; jeg skal ikke forstyrre Vennerne.
(gaar ud i Haven.)
Stenborg
.
Men hvad i Herrens Navn vil De her?
Aslaksen
.
Jeg maa nødvendig tale med Dem; de lovte mig igaar
Berettningen om Foreningens Stiftelse og
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [3]v
Stenborg
.
Den kan ikke komme; det maa vi vente med till en
andengang –
Aslaksen
.
Umuligt, Herr Stenborg; Avisen skal ud imorgentidlig –
Stenborg
Sniksnak; det hele maa forandres; hvad jeg yttrede
om Kammerherre Brattsberg maa omredigeres før det
kommer i Bladet –
Aslaksen
Nej det er allerede trykkt
Stenborg
.
Naa saa ud med det igjen
Aslaksen
.
Ud med det?
Stenborg
Ja jeg vil ikke have det paa den Maade. De
ser paa mig – tror De ikke jeg forstaar at lede
Sagerne, kanske?
Aslaksen
Jo Gudbevares – men
Stenborg
Ingen Indvendinger, Aslaksen; dem taaler
jeg minsæl ikke –
Aslaksen
.
Herr Sagfører Stenborg, ved De at den Smule tørre Brød
jeg har, den staar paa Spil nu? Ved {d}De det?
Stenborg
.
Nej det ved jeg slettikke –
Aslaksen
.
Jo, saa er det; da De for et Par Maaneder siden kom
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [4]r

hertill, saa var mit Blad i Oppkomst – jeg redigerte
det selv, skal jeg sige Dem; og jeg redigerte det med
Princip.
Stenborg
.
De?
Aslaksen
.
Ja jeg; jeg sagde till mig selv det er det store Publi-
kum, som skal bære et Blad; men det store Publikum
er det slette Publikum; det ligger nu i de lokale Forholde,
og det slette Publikum skal have et slett Blad – se,
saa redigerte jeg Bladet slet –
Stenborg
Ja det er ubestrideligt –
Aslaksen
Ja, og det stod jeg mig paa. Men saa kom Proprie-
tær Monsen till mig og fik ind Artikler og om Dem,
og De kom og fik ind Artikler om Monsen –
og mange andre kom, allesammen saadan i Still-
hed, og saa fik Bladet en Farve – og hele Kammer-
herre Brattsbergs og Anders Lundestads Tillhæn-
gere faldt fra – og de som blev igjen, de betaler
slet –
Stenborg
Ja men Bladet blev godt –
Aslaksen
.
Jeg kan ikke leve af et godt Blad – nu skulde her
blive røre, her skulde gjøres Ende paa – Stormændene
skulde trækkes frem – der skulde komme slige
Ting ind som alle maatte læse – og saa svigter
De –
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [4]v
Stenborg
.
Ho-ho! De mener jeg skulde tjene Dem og Skandalen?
Nej mange Takk, min gode Mand!
Aslaksen
.
Herr Sagfører Stenborg, De maa ikke drive mig till
det yderste, ellers gaar det galt.
Stenborg
.
Hvad mener De med det<...>
Aslaksen
.
Jeg mener at jeg maa gjøre Bladet indbringende paa en
anden Vis. Gud skal vide jeg gjør det ikke med Lyst –
jeg har før Før De kom, ernærte jeg mig redeligt med
ulykkelige Hændelser og Selvmord og slige usyl uskyldige
Ting, som tidt ikke var passeret engang, – men nu har
De vendt opp og ned paa det altsammen – nu maa
her anden Kost till –
Stenborg
Ja det vil jeg bare sige Dem, gaar De paa egen Haand
gaar de et Skridt udenfor mine Ordre, og gjør Be-
vægelsen her till et Middel for deres smudsige Egen-
nytte, saa gaar jeg till Bogtrykker Alm og stifter
et nyt Blad, vi har Penge ser De – og saa skal
deres Avislapp være ødelagt inden otte Dage –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Aslaksen
Det gjør De ikke!
˺
Aslaksen {–}Stenborg
Jo det gjør jeg, jeg skal være B Mand for at redigere
Bladet saa det faar det store Publikum for sig.
Aslaksen
Saa gaar jeg i denne Stund till Kammerherre Bratts-
berg –
Stenborg
De,? Hvad vil De der!
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [5]r
Aslaksen
Hvad vil De her? Tror De ikke jeg ved hvorfor Kam-
merherren har bedt dem? Det er fordi han er rædd for
Dem og for hvad De vil gjøre; – og det drager {d}De
Nytte af. Men er han rædd for hvad de vil gjøre –
saa er han vel ogsaa rædd for hvad jeg vil
trykke – og det vil jeg drage Nytte af –
Stenborg
De? Det skulde de vove; slig en Stymper –
Aslaksen
Ja det skal jeg vise Dem. Skal Deres Skaaltale
ud af Bladet, saa skal Kammerherren betale mig
for det –
Stenborg
Vov det, vov det bare; de er drukken, Menneske!
Aslaksen
Jeg er mere {d}sulten end drukken –, og hjemme
har jeg sengeliggende Kone og Barn – de maa ikke
svigte mig –
Stenborg
Pak dem; vil de søle mig ned i deres Gemenhed –
hvad kommer deres værkbrudne Kone og deres van-
skabte Unger mig ved – Vil De staa mig i Vejen
saa skal jeg knuse dem og deres; inden
Aaret er omme, skal de ligge paa Fattigkassen
jeg kjender ingen Hensyn naar man spærrer
˹Udsigten˺ Vejen for mig –
Aslaksen
Jeg skal vente en Dag –
Stenborg
.
Naa, godt g{ <...> }jør det – det kunde jo hende vi kom tilrette med hverandre.
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [5]v
Aslaksen
Gid det var saa vel, Herr Overrettssagfører Stenborg; husk paa
den Avis – den Avis, den er mit eneste Lam.
(han gaar.)
Lundestad

(kommer)
Naa, Herr Sagfører Stenborg –
Stenborg
.
Naa, Herr Lundestad –?
Lundestad
.
Dersom det var {d}Dem belejligt vilde jeg nok gjerne tale lidt
med Dem –
Stenborg
.
Med Fornøjelse –
Lundestad
.
Først maa jeg nu sige Dem det, at dersom De har hørt at jeg
skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem, saa maa {d}De
ikke tro det –
Stenborg
.
Om mig? Hvad skulde {d}De have sagt?
Lundestad
.
Ingenting; det forsikkrer jeg Dem. Men her findes saa
mange ørkesløse Mennesker, som bare gaar omkring
og syer Folk sammen –
Stenborg
.
For Exempel Daniel Hejre.
Lundestad
.
Jeg nævner ingen. Gud bevare min Mund. Der er vel
ogsaa dem, der er være end Daniel Hejre. Men jeg
forlanger nu ikke De skal tro mig paa mit Ord, jeg vil
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [6]r

heller De skal tro mig af mine Gjerninger –
Stenborg
.
Det skulde være mig meget kjært; men tør jeg først spørge
Dem om en Ting. De talte med Kammerherren. Var
det om min Opptræden igaar –
Lundestad
.
Nej det kunde da ikke falde mig ind; siden Kammerherren
har bedet Dem hid idag, saa er det vel rimeligt at han
helst vil have slaaet en Streg over det som saadan kan
være sagt under et lystigt Gilde og i en Haandevending.
Nej, men jeg blir gammel, som De ser; jeg har nu siddet
i Storthinget siden 1839 og nu synes jeg det kunde være
paa Tiden at faa Afløsning –
Stenborg
.
Afløsning?
Lundestad
.
Tiderne skifter, ser De. Andre Mænd vil frem; og hvorfor skul-
de ikke ville det?
Stenborg
.
Ærligt og opprigtigt, Herr Lundestad; vil de virkelig vige
for Monsen.
Lundestad
.
For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige –
Stenborg
.
Men saa forstaar jeg ikke –
Lundestad
.
Og sætt nu jeg veg for ham; tror De han havde Udsigt
till at blive valgt –?
Stenborg
.
Ja det er vanskeligt at sige.
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [6]v
Lundestad
.
Jeg tror det næsten ikke. Han har kanske Deres Forening for
sig; men det er nu vel for Deres Skyld. Og hvis nu jeg traadte
tillbage? Han Mit Parti – og Kammerherrens, vilde ikke derfor
gaa over till ham. Ja mit Parti, det er nu saadan
en Talemaade; jeg mener Ejendomsbesidderne; de gamle
Slægter, som sidder fast paa sin Jord og hører hjemme
her. Det gjør nu Monsen ikke. Han er en Indflytter, hans
Fader var Formand ved Tømmerflødningen etsteds derinde
i Byggderne – Der er ingen som ved noget rigtigt
saadan tillbunds om Monsen og hans Sager, og han har
maattet hugge meget ned om sig for at vinde Plads –
hugget ud baade Skoge og Familier kan en sige –
Stenborg
.
Ja men naar der. altsaa ingen Udsigt er –
Lundestad
.
Hm; naar De nu saadan med Liv og Sjæl har kastet
Dem ind i de politiske Sager her, – saa har De naturligvis
ene og alene havt det almindelige Vel for Øje –
Stenborg
Ja ganske vist; det forstaar sig –
Lundestad
.
Det er Sagen og ikke Personer, som det har gjældt om –
Stenborg
Ja det er jo ligefrem –
Lundestad
.
Det er skjeldne Gaver de har faaet idetheletaget, Herr Stenborg;
Vorherre har udrustet Dem godt, men der er en liden Ting
som han skulde givet Dem paa Kjøbet
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [7]r
Stenborg
.
Og hvad skulde det være?
Lundestad
.
Sig mig, hvorfor tænker De aldrig paa Dem selv? Hvor-
for har De slet ingen Ærgjærrighed –
Stenborg
.
Ærgjærrighed? Jeg?
Lundestad
.
Hvorfor gaar De her og spilder deres Kræfter paa andre?
Kort og godt, hvorfor vil De ikke selv ind i Storthinget?
Stenborg
Jeg? Det er ikke Deres Alvor?
Lundestad
.
De har Alderen saavidt jeg ved. De har netopp fyldt de
tredive Aar – nu var Lejligheden der; glipper den, saa
kommer der en anden ind, saa gaar der tre Aar – og den
anden blir kanske fast i Sadlen og ikke saa lett
at fordrive –
Stenborg
.
Men for Guds Skyld mener de hvad de siger, Her Lundestad?
Lundestad
Det fører jo ikke till noget – naar De ikke vil, saa –
Stenborg
Vil? Vil? Her er Spørgsmaalet om sligt noget kan
ske.
Lundestad
.
Ske kunde det nok – jeg skulde gjøre mit bedste; Kammer-
herren vilde gjøre sit ˹siden igaar da han hørte Deres Talegaver˺ de unge har de for dem – i de
andre Valgkredse Valgmandskredse kan der ikke blive Tale
om nogen ny –
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [7]v
Stenborg
.
Herr Lundestad, De er ved Gud min sande Ven!
Lundestad
Aa det mener De nu ikke saa stort med; var jeg deres
Ven saa tog De Byrden fra mig; de har unge Skuldre
de kunde bære den saa lett –
Stenborg
.
Raad over mig i saa Henseende; jeg skal ikke svigte.
Lundestad
.
Saa De er altsaa ikke uvillig –
Stenborg
.
Her er min Haand!
Lundestad
.
Takk; tro mig, Herr Stenborg, De kommer ikke till at
angre paa det. Men nu gjælder det at fare varsomt frem.
Jeg kan naturligvis ikke gaa over paa Deres Side; for
saa brød jeg med alle de Folk som skal støtte Sagen fra
min Kant –
Stenborg
.
Ja men Deres Tillhængere vil følge Dem.
Lundestad
.
Nej nej, nej – Herr Stenborg – det gaar aldrig; – det er gamle
men {d}De faar gaa over till os –
Stenborg
.
Gaa over? Det er saadant et underligt Udtryk; De maa ikke
tro –
Lundestad
.
De forstaar mig ikke. Hvad vil det sige at her er to Par-
tier? Det vil sige at her findes endel Personer eller Slægter
som er i Besiddelse af de almindelige borgerlige Goder, jeg
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [8]r

mener Ejendom, Uafhængighed og Andel i Magten. Det er
det Parti jeg hører till. Og paa den anden Side findes der
unge Kræfter som vil erhverve sig disse Samfundsgoder; se
det er Deres Parti; men dette Parti kommer De jeg ganske
naturligt og ligefrem till at træde ud af naar De nu
faar Del i Magten, og derhos skaffer Dem en Stilling
som Ejendomsmand – ja, for det er nødvendigt, Herr Sten-
borg –
Stenborg
.
Ja det tror jeg ogsaa det er; men Valget staar for
Døren og en saadan Stilling erhverves ikke paa et Par
Dage –
Lundestad
.
Vel sandt; men De kunde vel ogsaa hjælpe Dem bare
med Udsigten till en slig Stilling –
Stenborg
.
Udsigten –?
Lundestad
.
Hvad mener De om et rigt Gifte? Her er rige Arvinger
i Byggden. En Mand, som De, med Fremtiden for Dem, en
Mand, som kan gjøre Fordring paa at komme ind i de
højeste Poster – tro mig, {d}Dem vil ingen vrage, naar De
spiller {d}Deres Kort fint –
Sten{g}borg
.
Saa hjælp mig med Spillet – for Guds Skyld – der aab-
ner sig store Syner – alt det jeg har drømt, synes mig saa
nær –
Lundestad
.
Ja ja, De skal ikke drømme mere; De skal være lysvaagen
Deres Ærgjærrighed er allerede paa Benene, ser jeg, og det er godt –
Faksimile
legg: 7 & 8, blad: [8]v

Resten vil gaa af sig selv, ligesom et Maskineri; det ene Hjul
vil gribe ind i det andet – Naa Takk saalænge; jeg skal aldrig
glemme Dem, at De vilde tage Magtens Byrde fra mine
gamle Skuldre –
(Gjæsterne og Husets Folk kommer efterhaanden ind fra
Haven.)
Margrete
.
(gaar till Pianoet.)
Herr Stenborg, De maa være med; vi skal lege Pantelege.
Erik Brattsberg
.
(till Daniel Hejre.)
Hvad Pokker er det man gaar og hvisker om, Herr Hejre? Hvad
er det for en Tale, som Stenborg skal have holdt herude igaar?
Daniel Hejre
.
Hehe; ved man ikke det?
Erik Brattsberg
.
Nej; vi Byfolk var jo allesammen till Middag i Klubben –
Daniel Hejre
.
Ja vent saa till imorgen; da faar {d}De Historien till Frokost i
Aslaksens Avis.
Kammerherren
.
Naa, kjære Lundestad, holder De endnu fast paa de Griller
Lundestad
.
Det er ingen Griller, Herr Kammerherre; naar en Mand staar
Fare for at fortrænges, saa skal han vige frivilligt –
Kammerherren
.
Aa, hvem tænker paa at fortrænge Dem!
Lundestad
.
Hm; jeg er en gammel Vejrprofet; her er Omslag i Luften
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [1]r

9 & 10.

naa; jeg har alt sikkret mig en Stedfortræder. Sagfører
Stenborg er villig –
Kammerherren
.
Sagfører Stenborg?
Lundestad
.
Ja var ikke det Meningen? Jeg tog det for et Vink da
Kammerherren sagde at den Mand maatte man støtte
og at man skulde slutte sig till ham –
Kammerherren
.
Ja jeg mente i hans Opptræden mod alt dette fordær-
velige Svindlervæsen som drives paa Storli –
Lundestad
.
Men hvorledes kunde da Kammerherren vide at Stenborg
vilde bryde med de Folk –
Kammerherren
Kjære, det viste sig jo igaaraftes –
Lundestad
.
Igaaraftes –
Kammerherren
.
Ja da han talte om Monsens fordærvelge Indflydelse
i Sognet –
Lundestad
.
Om Monsens –?
Kammerherren
Ja visst – paa Bordet –
Lundestad
.
Oppe paa Bordet, ja?
Kammerherren
Han var forskrækkelig grov – kaldte ham en Pengesækk
Faksimile

og en Basilisk eller en Lindorm eller noget lignende. Ha ha –
det var virkelig morsomt –
Lundestad
.
Var det morsomt?
Kammerherren
Ja, jeg nægter ikke, Lundestad, at jeg under de Folk hvad
de faar – men nu maa han støttes – thi efter sligt et Angreb
Lundestad
Som det igaar ja –
Kammerherren
Ja vel –
Lundestad
Det paa Bordet?
Kammerherren
Ja – det paa Bordet
Lundestad
Om Monsen?
Kammerherren
Ja om Monsen og hans Slæng ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
nu vil de naturligvis hævne
sig og det kan man da ikke
fortænke dem i – du
gode Gud, jeg tænker
mig, om jeg havde været
udsatt for
noget lignende˺
Thora
.
Kjære Faer, du skal være med i Legen
Kammerherren
Aa Snak Barn
Thora
.
Ja vist, kom –
Kammerherren
Naa ja jeg faar vel je jer –
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [2]r
Erik Brattsberg
.
Herr Hejre De er udnævnt till Pantdommer –
Daniel Hejre
.
He he, det er min første Udnævnelse i Verden
Erik Brattsberg
Paa Grund af deres Bekjendtskab med Justitsen
Daniel Hejre
Aa kjære unge Venner, det skal være mig en Fryd at
dømme jer allesammen –
Stenborg
.
(till Lundestad)
Aa laan mig deres Seglring jeg har intet at give i
Pant – Det var et Paaskud – hvad sagde Kammerherren
var det noget om mig?
Lundestad
.
Alt godt; han skjændte paa mig fordi jeg var kommen
og hentet ham en Dag han skulde været borte og
hilst paa dem –
Stenborg
Hvad for noget
Lundestad
.
Det eneste som piner ham er dette igaar
Stenborg
Ja tror jeg De ikke det piner mig ogsaa –
Lundestad
.
De kunde bøde paa det –
Erik Brattsberg
Hr Stenborg, Raden er till Dem
Stenborg
.
Jeg kommer – Hvorledes bøde paa det?
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [2]v
Lundestad
.
Finder {d}De en Lejlighed, saa gjør Kammerherren en Und-
skyldning –
Stenborg
.
Det skal jeg ved Gud gjøre
Damerne
.
Skynd Dem; skynd dem
Stenborg
Jeg kommer, her er jeg –
Daniel Hejre
.
Den Hvalp siger jeg har havt med Justitsen at gjøre
Lundestad
.
Han er noget uvorren i sin Mund, det kan ikke nægtes.
Daniel Hejre
.
Derfor gaar ogsaa hele Familjen og loggrer for ham. He-he – det
er ynkeligt at se hvor rædde de er.
Lundestad
.
Nej der ser De galt, Hejre; Kammerherren er ikke rædd –
Daniel Hejre
.
Ikke det? Tror De jeg er blind, Højstærede –
Lundestad
.
Nej men – ja, De kan da vel tie –? Godt, jeg skal sige dem
hvorledes det hænger sammen, – Kammerherren tror det var
Monsen det gjaldt igaar –
Daniel Hejre
.
Monsen? Aa Visvas!
Lundestad
.
Minsæl, Herr Hejre – Datteren har vel bildt ham det ind
kan jeg tro –
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [3]r
Daniel Hejre
.
Og saa gaar han hen og inbyder ham –! Nej, det er
{g}Gud døde mig udmærket! Nej, ved De hvad, det kan
jeg ikke tie med –
Lundestad
.
Tyss, tyss – husk, hvad de lovte mig – Kammerherren
er jo Deres gamle Skolekammerat, og om han end har faret
lidt haardt frem –
Daniel Hejre
.
He he – jeg skal betale det med Renter –
Lundestad
.
Vogt Dem vel – Kammerherren er mægtig – leg ikke med
Løver –
Daniel Hejre
Brattsberg en Løve? Pytt, han er dum, Faer, det
er jeg ikke –
˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg. Siste linje («lave af det» osv.) er skrevet vertikalt oppover.]
Hejre
nej, det er guddommeligt; ja
nu kan jeg forstaa hvad den
kammerherrlige Arving
vaasede om
fornylig
Aa hvilke dejlige Chikaner jeg skal
lave af det naar engang Processen
˺
Erik B Selma
.
Hvad skal den gjøre som ejer de{nn}tte Pant –?
Daniel Hejre
Det der – min Seglring – he-he – lad mig se – ˹ han ˺ ˹han kunde jo per Exempel – noksagt˺ ({h}Han skal
holde en Tale –
Selma
.
Det er Herr Stenborgs Pant!
Erik Brattsberg
.
Hr. Stenborg skal holde en Tale –
Stenborg
Aa nej – lad mig slippe; jeg kom slemt nok fra
det igaar –
Kammerherren
Nej nej – udmærket, Herr Stenborg –
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [3]v
Lundestad
.
Gudsdød, bare han nu ikke forplumrer sig –
Daniel Hejre
.
˹ {D}Forplumrer sig; ˹He he˺ De er fin, De!
Det er et˺
He he – et udmærket Indfald – Kom de slemt fra det
igaar, saa kan De jo slaa Dem selv paa Munden
idag –
Stenborg
Lundestad, her er Lejligheden
Lundestad
Spil Deres Kort fint –
(søger sin Hat og lister sig mod Døren)
Stenborg
Ja, her er jeg skal holde en Tale –
Damerne
Bravo! Bravo!
Stenborg
.
Jeg skal holde en Tale, ˹der˺ som begynder som et Eventyr, thi
jeg føler Eventyrets Strøm af Poesi lufte igjennem mig
her i denne Kreds. Der fløj ind i Landet en vild ung
˹ {G}Fugl – det var en Gjøk.˺ Fugl som skulde prøve sine Vinger for første Gang.
Og der han først slog ned, der var der Fuglegilde i
en frisk Lund, og der var Ravne og Hakkespætter og
Hejrer forsamlede –
Erik Brattsberg
.
Hejrer ogsaa?
Stenborg
.
Ja et Exemplar ialfald – og alle kaglede de
i Næbbet paa hverandre – og kaglede ondt om hverandre
men værst var de imod en gammel Ørn som havde
bygget højt paa Fjeldtinden – om ham var de alle
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [4]r

enige; han var en Skræmsel for Egnen. Og saalænge
æggede de den unge fremmede Fugl – till han fløj opp
og kaglede højere end alle de andre om den Gamle
Ørn – Men Ørnen sad højt deroppe, og han hørte
det, og fløj ned og tog den unge Fugl med sig –
jo, som et Rov – et Hjerterov – og deroppe der saa han
vidt og dejligt udover det Lave – og der var L<...> Still-
hed og Klarhed og Solskinn – der lærte han at dømme
Trængselen nede i Hønsegaarden – Herr Kammerherre
Fjeldbo
.
Punktum – Punktum – Musik
Stenborg
.
Herr Kammerherre Brattsberg – her ender jeg mit
Eventyr – og træder hen for { <...> }Dem i de manges Nærvæ-
relse og beder Dem om Tillgivelse for igaar –
Kammerherren
Mig?
Stenborg
.
Takk, for Den Maade hvorpaa De har hævnet Dem over
mine ubesindige Yttringer. I mig har De fra
nu af en R rustet Stridsmand – og dermed en
Skaal for Ørnen paa Fjeldtinden – en Skaal for
Herr Kammerherre Brattsberg!
Kammerherren
Tak, min Herre! Thora –
Thora
.
Faer! – Faer!
Kammerherren
.
Ah, Doktor, Doktor, hvad har De gjort –
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [4]v
Stenborg
.
Og nu paa Plads igjen. Hej, Fjeldbo, { <...> }kom med;
her har vi Legen gaaende.
Daniel Hejre

(i Forgrunden)
Ja minsæl har vi Legen gaaende
(Lundestad forsvinder i Baggrunden)
[Forfatternote: 27/11.68.]
Faksimile
[Forfatternote: 10/12.68.]
Tredie Akt.
(Elegant Forværelse till Kammerherrens Kontorer. Till
venstre Dør till Kammerherrens eget Arbejdsværelse, længere
tillbage Indgang till Dagligstuen. Tillhøjre Dør till Værks-
forvalterens Kontorer.)
(Thora sidder grædende paa Sofaen tillvenstre. Kammer-
herren gaar opp og ned.)
Kammerherren
.
Ja nu har vi Efterspillet. Graad og Jammer –
Thora
.
O, Gud give vi aldrig havde set det Menneske.
Kammerherren
.
Hvilket Menneske?
Thora
.
Den afskyelige Sagfører Stensgaard, naturligvis.
Kammerherren
.
Du skulde heller sige, gid vi aldrig havde set den afskyelige
Doktor –
Thora
.
Fjeldbo?
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [5]v
Kammerherren
.
Ja, Fjeldbo, Fjeldbo, ja! Var det ikke ham som løj mig fuld –
Thora
.
Nej, kjære velsignede Faer, det var mig –
Kammerherren
Dig – beggeto altsaa, i Ledtog, bag min Rygg – det er
dejligt!
Thora
.
O, Faer, dersom du vidste –
Kammerherren
Aa, jeg ved nok, meget mere end nok; meget mere!
Fjeldbo
.
(fra Baggrunden)
Godmorgen, Herr Kammerherre, Godmorgen Frøken
Kammerherren
Naa, er De der, – de, Ulykkesfugl –
Fjeldbo
.
Ja det var et ubehageligt Opptrin –
Kammerherren
Finder de dog det?
Fjeldbo
.
Men jeg kan forsikkre dem, jeg gjorde mit Bedste for at
forhindre det – jeg tror de maa have bemærket hvorledes jeg
hele Tiden var om Sten{b}sgaard for at passe paa – ulykkelig-
vis hørte jeg der skulde leges Pantelege og da tænkte
jeg der ingen Fare var –
Kammerherren
Ja man kunde ladet være at føre mig bag Lyset
Fjeldbo
.
Vilde det da været bedre om De havde faaet Forklaringen paa
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [6]r

Stedet; havde jeg faaet raade, skulde De aldrig faaet den –
men det ulykkelige Indfald at indbyde ham
Kammerherren
.
Var ikke det ganske naturligt? havde jeg ikke været uhøflig
mod ham –? Ikke gjengjældt hans Visit – Og naar han saa opp-
træder som han gjorde – og som jeg mente, imod Monsen,
maatte jeg saa ikke tro, det var for at retfærdiggjøre sig
i mine Øjne –
Fjeldbo
.
Vistnok, Herr Kammerherre – det var deres Rettsindighed
Kammerherren
Kan ærgre mig sort; sendte min egen Datter med Inbydelsen
blot for at Tjenerskabet ikke skulde faa Næsen i noget
Fjeldbo
.
Havde jeg blot anet noget – men af hans Udtalelser tænkte
jeg mig det blot var en Undskyldning eller sligt
Kammerherren
.
Hm, sig mig, Doktor, er jeg virkelig dummere end de
fleste andre Mennesker –
Fjeldbo
.
Hvor kan De spørge saa, Herr Kammerherre?
Kammerherre
.
Hvorledes gaa kunde det saa gaa till at jeg rimeligvis var
den eneste, som ikke forstod at den forb forbistrede Tale var
myntet paa mig?
Fjeldbo
.
Skal jeg sige Dem det?
Kammerherren
.
Ja visst skal De det.
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [6]v
Fjeldbo
.
Det er fordi De selv ser deres Stilling her i Byggden med andre
Øjne end Befolkningen forresten –
Kammerherren
Jeg ser min Stilling som min salig Faer saa sin Stilling
her; og min salig Faer vilde man aldrig vovet at byde
sligt –
Fjeldbo
.
Deres salig Faer døde ogsaa omkring ˹Aaret˺ 1830 –
Kammerherren
.
Aa ja, der er kommet mangt og meget i Oppløsning siden den
Tid; men Skylden er forresten min egen; jeg har været for
familiær med de Godtfolk – derfor maa jeg d nu finde
mig i at stilles sammen med Gaardbruger Lundestad –
Fjeldbo
.
Ja opprigtigt talt, det ser jeg ikke nogen Forklejnelse i –
Kammerherren
Ikke det – paa en viss Maade dog – Lundestad staar midt i
Bevægelsen, han er opptraadt som en offentlig Person –
han faaer finde sig i at man søler ham till –
Fjeldbo
.
Men De udtaler dog Deres Mening om Personer og Partier, og
andet var det jo dog ikke Stensgaard gjorde da han holdt
Talen og stifted sin Foren
ing –
Men De staar jo hellerikke hverken udenfor eller over Partierne –
De glædede Dem, saalænge De troede at Stensgaards Angreb gjaldt Monsen
Kammerherren
.
Nævn ikke de Mennesker! Hvilke <...> Krænkelser har jeg lidt; først ved Festen;
staa der som i Gabestokken, høre mine Sognefolk skrige Hurra
ved at høre mig forhaanet; saa gaa till Spott for mine egne Gjæster;
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [7]r

hvad har man troet? Jo, at jeg var ussel nok till at kjøbe
denne Lykkejæger – denne – og det at man kunde tro sligt om
mig, det er Forhaanelsen – hvert Menneske har forhaanet mig
her – men det er Eriks Skyld –
Thora
Eriks{!}?
Fjeldbo
.
Deres Søns –
Kammerherren
.
Ja; fra den Tid han kastede sig ind i Kjøbmandsforretninger tog
alt en anden Vending; det har trukket vor Familje ned – d
Fjeldbo
.
Men hvad skulde han gjøre –
Kammerherren
.
Gjøre, gjøre – han behøvte jo s{e}lettikke at gjøre noget – saa
gjorde jeg i min Ungdom –
Fjeldbo
.
Det gaar ikke nu, enhver Tid har sine Ansigtstræk –
Kammerherren
.
Saa kunde han rejse udenlands –
Fjeldbo
Det har han gjort – leve for sin Videnskab har han ingen Lyst
till – komme i Embede kan han ikke tænke paa –
Bestyrelsen af deres Ejendomme har ˹De˺ han forbeholdt
˹dem˺ sig selv, han har ingen Børn a{ <...> }t oppdrage – og naar han
saa dertill ser fristende Exempler om sig – Folk som fra
ingenting er ifærd med at skabe en Millions Formue –
Selma

(med Hatt og Shawl fra Baggrunden)
Godmorgen – er ikke min Mand her?
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [7]v
Kammerherren
.
Godmorgen, Barn; søger Du efter din Mand?
Selma
.
Ja, han sagde, han skulde herud. Proprietær Monsen kom till
ham tidligt imorges, og saa –
Kammerherren
.
Monsen? Kommer Monsen till jer?
Selma
.
Engang imellem; det er i Forrettninger –. Men kjære Thora,
hvad er det? Har du grædt?
Thora
.
Aa det er ingenting!
Selma
.
Jo det er; hjemme var Erik forstemt, og her, – jeg ser det
paa Dem allesammen – der er noget ivejen. Hvad er det?
Kammerherren
.
Naa, naa; det er ialfald ikke noget for dig; du er for fin till at bære
Byrder, min lille Selma. Gaa nu I to ind i Dagligstuen saa længe;
har Erik sagt at han kommer, saa kommer han vel ogsaa –
Selma
.
Ja kom; vogt mig nu endelig godt for Trækkluft; – o, hvor alting
er utaaleligt –
I er velsignet gode – o, jeg kunde knuse Dig, søde Thora!
(hun og Thora gaar ind tillvenstre.)
Kammerherren
.
De er altsaa kommet opp i det med hinanden, de to Spekulan-
ter; de burde gaa i Kompagni sammen, Monsen & Brattsberg;
det vilde klinge godt – (det banker i Baggrunden) Kom ind!
(viger et Skridt tillbage). Hvad for noget!
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [8]r
Stensgaard
.
Ja, her har De mig igjen, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.
Jeg ser det.
Fjeldbo
.
Men er du gal Menneske?
˹Stensgaard˺ Kammerh
.
De trak De˹m˺ tidligt tillbage igaar; der blev ingen Tid till Forklaring
De Fjeldbo havde opplyst mig om Sammenhængen – var De allerede –
Kammerherren
.
Jeg beder Dem; enhver Forklaring vilde være overflødig –
Stensgaard
.
Ganske visst; De maa heller ikke tro det er derfor jeg kommer.
Kammerherren
.
Ikke det nu?
Stensgaard
.
Jeg ved, jeg har æreskjændt Dem.
Kammerherren
.
Det ved jeg ogsaa.
Stensgaard
.
Det var den Skurk, Daniel Hejre, og den gamle Ræv, Lundestad,
som forledte mig igaar; men Gudskelov, nu kjender jeg mine
Folk –
Kammerherren
Ja jeg kjender ogsaa mine Folk nu, Herr Sagfører;
og forinden jeg benytter min Husrett, og la'er Dem kaste paa
Døren, vil de sige mig, hvad hvorfor kommer De her? –
Stensgaard
.
Fordi jeg elsker Deres Datter, Herr Kammerherre!
Faksimile
legg: 9 & 10, blad: [8]v
Fjeldbo
.
Hvad for noget?
Kammerherren
.
Hvad siger han, Doktor –?
Stensgaard
.
Ja De kan ikke sætte Dem ind i det, Herr Kammerherre; De er
gammel; De har ikke noget at kjæmpe for –
Kammerherren
.
Og De understaar Dem –?
Stensgaard
.
Jeg kommer for at bede om Deres Datter, Herr Kammer-
herre.
Kammerherren
De – De – vil De ikke tage Plads –
Stensgaard
.
Takk, jeg staar.
Kammerherren
Hvad siger De till det, Doktor –
Stens{borg}gaard
.
Fjeldbo er min Ven – den eneste virkelige jeg har her –
Fjeldbo
.
Nej nej, Menneske – dersom du –
Kammerherren
Var det derfor De indførte ham i vort Hus –
Sten{bor}sgaard
.
De kjender mig kun fra min Opptræden iforgaars og igaar –
og det er ikke nok; jeg er hellerikke idag den samme som før – Sam-
været med Dem og Deres er faldet som en forfriskende Regn
over mig, en Natt har slaaet Spirer ud – De maa ikke forstøde
mig; jeg føler, jeg kan øve noget ondt, {D}dersom De viser mig
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [1]r

11 & 12.

tillbage i det uhygglige igjen. Jeg har aldrig siddet inde med
det dejlige i Livet før nu. De har et Ansvar ligeoverfor Gud,
Herr Kammerherre; De maa ikke lukke og stænge for mig – –
Kammerherren
.
Men min Datter –?
Stensgaard
.
Aa, hende skal jeg vinde –
Kammerherren
Saa?
Stensgaard
.
Ja, fordi jeg vil det! ˹Husk desuden paa˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen begynner i løpende tekst og fortsetter over flere linjer i høyre marg.]
hvad De fortalte mig igaar. De var
ogsaa misfornøjet med Deres Søns
Giftermaal; se, det har vendt sig
till det gode; da skal skrive
Lærepengene bag Øret, som Fjeldbo
sagde –˺
˹
Kammerherren
.
Naa, det var saadan ment, Doktor –
Fjeldbo
Paa ingen Maade; kjære Herr Kammerher-
re, lad mig faa tale alene med ham
Stensgaard
.
Sniksnak; jeg har ikke noget at tale
med dig om – en Familje som
Deres, trænger till nye Forbin-
delser, ellers fordummes Slægten
˺
Kammerherren
.
Hvad tror De, Herr Doktor?
Fjeldbo
.
Jeg tror det er Galskab –
Stensgaard
Ja, for dig vilde det være Galskab –
Kammerherren
.
Herr Sagfører, der er Døren –
Stensgaard
.
De viser mig –?
Kammerherren
.
Døren –
Stensgaard
.
Gjør det ikke!
Kammerherren
.
Ud med Dem; De er en Lykkejæger og en – en – er
det ikke forbandet – de er –
Stensgaard
.
Hvad er jeg?
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [1]v
Kammerherren
.
De er det andet – det, som ligger mig paa Tungen – er De!
Stensgaard
.
Bryd ikke Vejen af – ellers vogt Dem –
Kammerherren
Hvorfor –
Stensgaard
.
Ellers vil jeg forfølge Dem; gjøre Dem ondt; gjøre Dem U-
rett, skrive imod dem, tale imod Dem, bagtale Dem –
undergrave Deres Ære, om jeg kan komme till – De
skal skrige under Svøbeslagene; De skal tro at skimte
Aander i Skyen som slaar ned imod dem; De skal krø-
ge Dem sammen i Skrækk; holde Deres Arme over
˹krumt˺ sammen over Hodet for at bøde af – krybe, spejde
efter Ly for mig –
Kammerherren
De er fra Dem selv!
Stensgaard
.
Nej {men }det er Guds Vrede i mig – det er hans Vilje de staar
imod; han har villet det lyseste med mig, men De,
De skygger –. Naa, jeg ser godt, at jeg kommer ingen Vej med Dem
idag; men det gjør ingenting; dog en Ting beder jeg Dem om; for-
bered Deres Datter; giv hende dog Lejlighed till at vælge; tænk
Dem og og se Dem omkring her; hvor kan De vente at fin-
de en Svigersøn mellem disse Dosmere og Landevejstravere
Fjeldbo siger, hun er dyb, stille og trofast; ja det er hun till-
visse; og derfor, kast dog ikke Perler for Deres Omgangsvenner
her er jo dog ikke en som duer; Farvel, Herr Kammerherre;
De kan faa mig som De vil, till Ven eller <...> Uven. Farvel!
(han gaar.)
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [2]r
Kammerherren
.
Saavidt er det altsaa kommet! Sligt vover man at byde
mig i mit eget Hus!
Fjeldbo
.
Stensgaard vover det; ingen anden –
[Forfatternote: naar man snakker saa meget saa gjør man det ikke]
Kammerherren
.
Han idag, andre imorgen –
Fjeldbo
.
Lad dem komme <...> ; mig kan De raade over; jeg skal gaa
i Ilden for Dem –
Kammerherren
.
Ja De, som er Skyld i det hele.
[Forfatternote: om Stensgaards Forholde]
Fjeldbo
.
Det er ikke værd at strides om; blott fast, Herr Kammer-
herre – Nej og atter nej till Stensgaard –
Kammerherren
.
Aa, bliv borte med Deres Raad; tror De jeg frygter? Hvad skulde
slige Mennesker kunne gjøre mig? Nej, men det harmer
og forbittrer mig at man tror jeg laer mig skræmme;
Han sætter mig Side om Side med sine egne; man tror at
man ogsaa hos mig kan finde en eller anden raaden
Flækk, ha-ha, de skal faa se {D}de har forregnet sig –!
Ringdal

(fra Døren tillhøjre.)
Med Tilladelse, Herr Kammerherre, et Ord (hvisker.)
Kammerherren
.
Hvad for noget? Inde hos Dem?
Ringdal
.
Han kom ind Bagdøren og beer indstændigt at faa tale
med <...> Dem.
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [2]v
Kammerherren
.
Hm. Aa, Doktor, gaa et Øjeblik ind till Damerne, der er
en som –; men sig ingenting till Selma; hun skal holdes uden-
for alt dette Væsen; hvad min Datter angaar saa ˹skulde det ogsaa være mig kjært om˺ ˹De var istand till at holde ren Mund,
men˺
; – aa
jeg gider ikke – naa vær saa god at gaa ind –
(Fjeldbo gaar ind i Dagligstuen; Ringdal ind i sit
Kontor, et Øje en kort Stund efter kommer Proprietær
Monsen ud derfra.)
Proprietær Monsen
.
Jeg beer Kammerherren meget om Forladelse –
Kammerherren
.
Naa, kom ind; kom ind.
Propreetær Monsen
.
Jeg haaber, det staar vel till –?
Kammerherren
.
Takk. Er det noget De ønsker –
Monsen
.
Det var jo noget saadant –; jeg ved Kammerherren har ikke
meget godt Øje till min Virksomhed –
Kammerherren
.
Det har jo heller ingen Indflydelse paa Deres Virksomhed, hvad
Øje jeg har till den.
Monsen
.
Jeg tænker nu ogsaa snart at trække mig ud af Forrettningerne
K{ j }ammerherren
Gjør de virkelig det?
Monsen
.
Jeg er nu Gudskelov kommen saa vidt at jeg ikke længer
behøver – jeg mener jeg vil nu lidt efter lidt vikle af – –
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [3]r
Kammerherren
.
Naa, det gratulerer jeg baade Dem og mange andre
till.
Monsen
.
Men det staar till Dem, Herr {k}Kammerherre, hvor snart det
kan ske –
Kammerherren
.
Mig? Jeg er ikke Forrettningsmand – i den Betydning.
Monsen
.
Jeg har en stor Spekulation for –; der staar meget paa
Spil – jeg mener der er meget at vinde – en hundred Tusend
eller saa –
Kammerherren
Se, se; det er isandhed ingen liden Sum.
Monsen
.
Men jeg trænger till Hjælp. Kontanter er her ikke mange
af; de Navne som duer noget, er svært brugte – –
Kammerherren
.
Ja det har De sørget for –
Monsen
.
Jeg som andre – Herr Kammerherre, vil De hjælpe mig
Kammerherren
Hvad mener De –
Monsen
.
Jeg stiller naturligvis Sikkerhed – jeg har jo Ejendomme
nok – her har jeg – her skal de se –
Kammerherren
.
Hvad for noget –? Er det Penge, De mener?
Monsen
Ikke rede Penge – langtfra a – men Kammerherrens Navn
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [3]v

mod Vederlag naturligvis; mod Sikkerhed og – –
Kammerherren
Og med en slig Anmodning kommer De till mig –!
Monsen
.
Ja, till Dem; jeg ved De er ikke som de Andre –
Kammerherren
.
Naa, det maa jeg paa en viss Maade takke Dem for; især i denne
Tid –; men aligevel –
Monsen
Herr Kammerherre, vil De ikke sige mig, hvad De har imod
mig –
Kammerherren
Aa hvad kan det nytte –
Monsen
Det kan nytte till at rette paa Forholdet; jeg ved ikke jeg
har lagt to Pinde ikors for Dem –
Kammerherren
Ikke det; tror De det var med min gode Vilje at min
Søn slog ind paa Forrettningsvejen
Monsen
Men det kan da ikke jeg for –
Kammerherren
Det var Deres Exempel som smitted ham og andre
hvorfor blev De ikke ved Deres Læst –
Monsen
.
Tømmerfløder, ligesom min Fader.
Kammerherren
Det var kanske en Skam at staa i min Tjeneste –? Deres
Fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin Stand.
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [4]r
Monsen
.
Kan de fortænke et Menneske i at han vil arbejde sig i-
vejret –. Jeg kunde lidt mere end min Fader, havde lært mig det selv – havde vel
lidt bedre Evner ogsaa.
Kammerherren
.
Sine Evner kan man bruge i enhver Stand. Og ved hvilke
Midler er De kommet ivejret – De begyndte med Smaahandel;
kjøbte usikkre Fordringer; inddrev dem ubønhørligt – den
Tid var De ringagtet som en Flaaer; saa gik De videre og
videre; hvor mange har De ikke ruineret for at komme
frem.
Monsen
.
Det er Handelens Gang. Det gaar opp for en og ned for en
anden.
Kammerherren
.
Men med redelige Midler; her er Folk som tynger paa Fattig
kassen for Deres Skyld –
Monsen
.
Daniel Hejre er ikke heller langt fra Fattigkassen
Kammerherren
.
Jeg forstaar Dem; men min Vandel er ren. Da Landet efter
1814 var i Nød, hjalp min salig Faer over Evne; derved kom
en Del af vore Ejendomme till Familjen Hejre – Hvad førte
det till? Der sad levende Væsner paa disse Ejendomme; de
led under Daniel Hejres ukloge Styrelse, han hugg Skogene
ud till Skade for Distriktet – var det ikke min Pligt at
hindre saadant – og jeg var i min Rett naar jeg tog Ejen-
dommen igen paa Odel –
Monsen
Jeg har heller ikke forgaaet mig mod Loven –
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [4]v
Kammerherren
Men imod Deres egen Bevidsthed – Samvittighed – hvis De har
nogen – og hvorledes har De ikke nedbrudt al god Orden her –
De har svækket <...> den Agtelse som Rigdommen skulde give –
der spørges blot om hvormeget man ejer – ikke om hvor-
ledes det er erhvervet, og ikke hvorlænge det har været i en
Familjes Besiddelse – derunder lider ogsaa jeg – vi er
blevet som et Slags Kammerater, man nævner os sammen
fordi vi er de to største Ejendomsbesiddere her – det
taaler jeg ikke – jeg vil sige Dem det engang for alle, det
er derfor jeg har imod Dem –
Monsen
Det skal faa en Ende, Herr Kammerherre; jeg beer Dem, jeg
bønfalder Dem hjælp<...> mig nu –
Kammerherren
Jeg gjør det ikke –
Monsen
Jeg er villig till at betale –
Kammerherren
Og det vover De –
Monsen
.
Om ikke for min Skyld – saa for Deres Søns –
Kammerherren
Min Søns –
Monsen
Ja, han er med i det – jeg mener – i Profiten –.
der kan vindes meget, en 20000 paa hans Part
Kammerherren
Paa min Søns Part – hvorledes skulde det gaa
till –
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [5]r
Monsen
En fordelagtig Handel; men jeg trænger et agtet Navn
blott deres Navns Underskrift –
Kammerherren
Mit Navn!
Monsen
.
Bare for 10–15000 Daler –
Kammerherren
Og det vover De at bede om – Mit Navn – mit
Navn – aldrig – som Kautionist altsaa?
Monsen
Ja –
Kammerherren
Jeg har aldrig satt mit Navn under noget Papir –
det er Svindleri – kan jeg ˹ikke˺ hjælpe med rede Penge saa –
Navn, {n}Navn under Papirer – jeg har aldrig skrevet mit
Navn under noget Papir –
Monsen
.
Aldrig? Det er nu Overdrivelse, Herr Kammerherre –
Kammerherren
Bogstavelig, som jeg siger Dem –
Monsen
Nej det er ikke bogstaveligt, det har jeg selv seet –
Kammerherren
Seet, hvad har De seet –
{Ka<...> }Monsen
Kammerherrens Navn – paa en Vexel idetmindste
Kammerherren
Usandt, siger jeg Dem; De har aldrig seet det –
paa min Ære og mit højeste Ord, aldrig!
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [5]v
Monsen
.
Saa er det falskt –
Kammerherren
Falskt –?
Monsen
.
Ja falskt – efterskrevet – thi jeg har sett det –
Kammerherren
Falskt – falskt – hvor – hos hvem?
Monsen
Det siger jeg ikke –
Kammerherren
Ha-ha – det skal vi nok faa for en Dag –
Monsen
Hør mig!
Kammerherren
Ti – saavidt har man bragt det – Falsk – blandet
mig ind i Svindelen – ja – saa er det intet Under at
jeg stilles sammen med de Andre – men nu skal
jeg spille med Dem –
Monsen
Herr Kammerherre – for Deres egen og manges Skyld –
Kammerherren
.
Bliv mig fra Livet; gaa Deres Vej – Det er Dem som
er Skyld i Alt – De er en uhæderlig Mand – offentlig som
privat – – liderlig er De – Deres Kone gik fra Forstanden
over deres Udskejelser – jeg ved det – [HIS: Tilføyelsene er skrevet i høyre marg. Det er vanskelig å plassere tilføyelsene sikkert, siden de ikke er merket med innføyningstegn, og tilføyelsene er derfor plassert samlet her.] ˹
Sligt kalder man Selskabelighed˺ ˹
Det er et syndigt levnet der føres i deres
Hus.˺ ˹
Ve den fra hvem Forargelsen kommer!
Den Mand har <...> Han har et stort Ansvar, den
Mand der er stillet saaledes, at Folket ser paa ham˺
Monsen
Nej det gaar for vidt –
Kammerherren
Og De har villet trænge Dem ind i det gode Selskab her og
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [6]r
Monsen
Ja, og De har holdt mig ude fra det gode Selskab –
men nu skal jeg drage det gode Selskab ned –
Kammerherren
Paa Døren med Dem – den Vej der!
Monsen
Jeg ved Vejen, Herr Kammerherre!
(han gaar i Baggrunden)
Kammerherren

(gaar till Højre)
Ringdal, Ringdal – kom ind –
Ringdal
.
Herr Kammerherre –˹.˺ ?
Kammerherren
.
(gaar till Venstre.)
Herr Doktor – aa vær saa god –! Nu, Ringdal, gaar mi-
ne Spaadomme i Oppfyldelse –
Fjeldbo
.
Hvad er till Tjeneste, Herr Kammerherre –
Ringdal
.
Har Kammerherren spaaet?
Kammerherren
.
Hvad siger De nu Doktor – De har altid sagt jeg overdrev,
naar jeg paastod at Monsen fordærvede Befolkningen
her –
Fjeldbo
.
Nu ja – og hvad saa?
Kammerherren
˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort i høyre marg.]
Man har gjort Fremskridt under Mon-
sens Vejledning – ˺
Nu er man avenceret till Falskneri! {J}Hvad siger De –
Her er falske Papirer i Omløb
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [6]v
Ringdal
.
Falske Papirer –
Kammerherren
.
Falske Vexler – og med { <...> }hvis Navn tror De –? Med mit –?
Fjeldbo
.
Men for Guds Skyld, hvem har gjort det?
Kammerherren
.
Ja, hvor kan jeg vide –? Kjender jeg de Kjæltringer?
Men de skal for en Dag – Doktor – gjør mig en Tjeneste – g
Papirerne maa være anbragte enten i Sparebanken eller
i Værkets Laanekasse – kjør opp till Lundestad – han
er jo Bankbestyrer – og har bedst Rede paa alting – faa
at vide om der er anbragt noget falskt Papir –
Fjeldbo
Strax strax.
Ringdal
Lundestad er her paa Værket idag – han har Møde
i Skolekommissionen –
Kammerherren
Saameget destobedre –; han har alting i Hodet –
sig ham –
Fjeldbo
Uopholdelig – det skal snart være besørget
(gaar)
Kammerherren
Og De Ringdal maa forhøre Dem i Laane-
kassen – saasnart vi har Rede paa Sagen, saa An-
meldelse till Fogden Ringdal. Ingen Barmhjertig-
hed med de Bedragere –
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [7]r
Ringdal
Godt, Herr Kammerherre; Gud bevares vel, sligt noget
havde jeg da ikke troet.
(gaar ind till Højre.)
(Kammerherren gaar et Par Gange opp og ned derpaa
vil han gaa ind tillvenstre; idetsamme kommer Erik
Brattsberg.)
Erik Brattsberg
.
Kjære Faer –!
Kammerherren
.
Naa – er Du der?
Erik Brattsberg
.
Jeg maa nødvendigt tale med Dig –
Kammerherren
.
Hm, jeg er sandelig lidet opplagt till at tale med
nogen – hvad vil Du –
Erik Brattsberg
.
Du ved, Faer, at jeg aldrig før har blandet Dig ind i
mine Forrettninger –
Kammerherren
Nej, det skulde jeg ogsaa meget have mig frabedt.
Erik Brattsberg
.
Men idag er jeg nødt till –
Kammerherren
.
Hvad er du nødt till?
Erik Brattsberg
.
Faer, du maa hjælpe mig –
Kammerherren
.
Hvad mener du?
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [7]v
Erik Brattsberg
.
Du maa hjælpe mig – med Penge eller med dit Navn –
Kammerherren
Mit Navn! Mit Navn! Ja du kan lide paa at –
Erik Brattsberg
.
Blott for en eneste Gang – jeg sværger dig till at jeg ikke
Oft oftere – jeg skal sige dig – jeg staar i visse Forpligtelser
till Monsen –
Kammerherren
Det ved jeg – I har jo en stor Spekulation fore
Erik Brattsberg
En stor Spekulation – hvem har sagt det?
Kammerherren
Det har Monsen
Erik Brattsberg
Har Monsen været her?
Kammerherren
Nu for nylig – men ikke et Ord mere om de
Sager –
Erik Brattsberg
.
Faer, hvis du ikke hjælper mig, saa er jeg ruineret
Kammerherren
Du!
Erik Brattsberg
Ja; Monsen har forstrakkt mig med Penge – de er faldet
mig forfærdelig dyre – nu er de forfaldne –
Kammerherren
Der har vi det – Hvad har jeg sagt!
E. B.
Ja, ja, det er for sent at tale om –
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [8]r
Kammerherren
.
Ødelagt! Efter to Aars Forløb! Ja, hvor kunde man vente
andet; her er jo altsammen Svindel; man kjøber og man
sælger for 10, tyve, hundrede Tusend Specier uden at hver-
ken Kjøbere eller Sælgere ejer en eneste Skilling; –
hvad vilde Du der? Det var jo ikke Selskab for dig;
mellem de Karle maa man fare med Kneb, ellers kommer
man tillkort; det ser du nu –
Erik Brattsberg
.
Faer, kort og godt; vil du hjælpe mig eller ikke –
Kammerherren
Nej, for sidste Gang, nej; jeg vil ikke.
Erik Brattsberg
.
Min Ære staar paa Spil –
Kammerherren
Tillpass! Men M min Ære skal ikke paa Spil –
jeg vil ikke have mit Navn indrodet i eders smudsige Papir-
affærer – gaa, gaa – gjør Rede for dig – giv hvermand
sit, saalangt det rækker – lad det faa en Ende – jo før
jo heller –
(Selma og Thora fra Venstre.)
Stenb Selma
.
Er det Erik som taler! Gud, hvad er der paafærde
Kammerherren
Ingenting; ind med jer igjen.
Selma
Nej – jeg vil vide det; hvad er det –
Erik Brattsberg
.
Det er det, at jeg er ødelagt.
Faksimile
legg: 11 & 12, blad: [8]v
Thora
.
Ødelagt?
Selma
.
Hvad er ødelagt?
Erik Brattsberg
.
Alting!
Selma
.
Mener du dine Penge?
Erik Brattsberg
Penge Formue – Hus –
Selma
Ja det er alting for dig!
Erik Brattsberg
Selma, kom lad os gaa; nu er du det eneste jeg
har igjen –; vi faar bære Ulykken sammen
Selma
.
Ulykken; bære den sammen; er jeg nu god nok –
Erik Brattsberg
Hvad mener du –
Selma
.
Nej nu skal I vide det allesammen; Ingenting vil
jeg bære –
Erik B.
Selma!
Kammerherren
Barn, hvad siger du!
Selma
.
O, hvorledes I har handlet imod mig. Skjændigt, alle-
sammen. Intet har jeg været god nok till at bære –
Jeg hader jeg afskyer jer –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [1]r
13 & 14.
Kammerherren
Hun er fra sig selv!
Selma
.
Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en Draabe af eders Sor-
ger? Men I har nægtet med alt – I har klæ { <...> }klædt mig
paa som en Dukke – i har leget med mig, som med et
Barn – I har pyntet mig med Blomster – sat mig paa
en Piedestal – og fornøjet jer med Synet – aldrig fik jeg
være med i det, som stormer og løfter og højner –
Nu er jeg god nok, nu da Erik intet andet har –
Men jeg vil ikke være den, man griber till sidst –
Nu vil jeg intet have af dine Sorger – – jeg vil fra
dig – før skal jeg spille og synge paa Gaden – lad
mig være, lad mig være –
(til iler ud i Baggrunden)
Kammerherren
Hvad er dog dette –
Thora
O der er dog Sandhed i det –
Erik Br.
Og saa hun! Det sidste! Nu vel, Fader, saa skal Du
ogsaa høre det allersids
te Men nej, nej – Selma – Selma
(ud i Baggr.)
(med Thora)
Ringdal
.
(fra Baggr {)}Højre)
Herr Kammerherre –
Kammerherren
Hvad vil De?
KammerherrenRingdal
.
Jeg kommer fra Laanekassen
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [1]v
Ringdal
.
Kammerherren
.
Fra Laanekassen? Naa ja, Vexelen –
Ringd<...>l
.
Alt er i Orden, Herr Kammerherre; der har aldrig været
nogen Vexel med {d}Deres Navn paa
Fjeldbo
.
(fra Baggr)
Blind Allarm, Herr Kammerherre –
Kammerherren
Ja saa? Ikke i Sparebanken heller –
Fjeldbo
.
Aldeles ikke; Lundestad forsikkrer at han aldrig har set
Deres Navn undtagen paa deres Søns Vexel –
Kammerherren
Min Søns Vexel?
Fjeldbo
.
Ja paa den Vexel, de accepterte for ham –
Kammerherren
Min Søn – min Søn! Hvad understaar De Dem!
Fjeldbo
.
For Guds Skyld – fatt dem – Deres Søns Vexel paa 10-
Tusend daler –
Kammerherren
O du forbarmende
Fjeldbo
I Jesu Navn –
Ringdal
Det er da ikke muligt – –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [2]r
Kammerherren
.
Rolig; rolig! Min Søns Vexel? Accepteret af mig? Paa
2000 Sp –? – Og den Vexel er i Sparebanken?
Fjeldbo
.
Nej den er <...> ikke nu. Monsen har indfriet den.
Kammerherren
.
Monsen!
Ringdal
.
Monsen! Han er kanske endnu paa Værket – jeg
vil strax –
Kammerherren
Bliv her.
Daniel Hejre
.
(fra Baggrunden)
Godmorgen mine Herrer! Godmorgen, højstærede –
ærbødigst – nu skal de høre en Historie –
Ringdal
.
Undskyld – vi har travelt –
Daniel Hejre
Der er andre som ogsaa har travelt – Monsen for
Exempel –
Kammerherren
Monsen?
Daniel Hejre
He he det er en udmærket Historie; Valgkabalerne er i
fuld Gang – ved du hvad man har isinde – man vil
bestikke dig –
Kammerherren
Bestikke mig – aa ja – man dømmer fra Æblet
till Stammen –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [2]v
Fjeldbo
.
Bestikke, siger De?
Daniel Hejre
.
Ja, det er Gud døde mig det groveste jeg har hørt. Jeg kom-
mer ind till Madam Rundholmen; der sidder Proprie-
tær Monsen og Sagfører Stensgaard og drikker Portvin –
noget Skidt, tvi for Fanden, jeg vilde ikke tage det i min
Mund; og saa siger Monsen, hvad vædder De
at Kammerherre Brattsberg skal slutte sig till vort
Parti ved Valget imorgen? Saa siger jeg, hvor-
ledes, skulde det gaa till? Aa, siger han, ved
Hjælp af denne Vexel –
Fjeldbo
og
Ringdal
Vexel?
Kammerherren
Nu, og hvad saa?
Daniel Hejre
.
Ja, jeg ved ikke mere – det var en Vexel, det saa
jeg – paa 2000 Daler – saa højt taxerer man
{F}fornemme Folk – aa det er skammeligt
Kammerherren
En Vexel paa 2000 Daler?
Ringdal
Og den har Monsen?
Daniel Hejre
Nej, han overdrog den till Sagfører Stensgaard –
Ringdal
Till Sagfører Stensgaard – hør sig mig Herr Hejre
(taler sagte med ham)
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [3]r
Fjeldbo
.
Herr Kammerherre?
Kammerherren
Ja.
Fjeldbo
Deres Søns Vexel vedkjender De Dem naturligvis –
K.
Gjør jeg det?
F.
Naturligvis – men hvis nu den forfalskede kommer
for dagen –
K.
Den forfalskede –; ja. jeg vil ingen Anmeldelse
gjøre hos Fogden
F.
Selvfølgelig; men De maa gjøre mere –
K.
Jeg kan ikke gjøre mere –
Fjeld.
Jo jo – for Guds Skyld – De 2 maa og 1 kan
De maa frelse den ulykkelige
Kammerherren
Og paa hvilken Maade –
Fjeldbo
.
Vedkjend dem {u}Underskriften?
K.
Den falske Underskrift˹; de mener i vor Familje kan
man sagtens begaa noget af hvert?˺
Fj
.
Jeg; jeg som har dømt de andre saa haardt – en
Løgn; spille under Dække med Falsknere –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [3]v
Fjeldbo
Og ved De hvad det ellers drager efter sig?
Kammerherren

(rejser sig)
Det blir en Sag mellem Forbryderen og Straffeloven.
(gaar ud tillvenstre.)
[Forfatternote: 19/12.68.]
Faksimile
[Forfatternote: 10/1.69. –]
Fjerde Akt.
(En Gjæstestue hos Madam Rundholmen. Indgangsdør i
Baggrundden. En mindre Dør tillvenstre. Et Vindu i Forgrunden
tillhøjre; foran samme et Bord med Skrivesager.)
(Madam Rundholmen rydder opp i Stuen. Sagfører Stensgaard
kommer fra Baggrundden.
)
Sagfører Stensgaard
.
Godmorgen, Madam Rundholmen!
Madam Rundholmen
.
Aa, Godmorgen,Godmorgen, Herr Stensgaard! Uf, er det Dem
De maa ikke se paa mig
Madam Rundholmen

(skjænder indenfor till Venstre.)
Se saa! Ja det er rett! Slaa sønder, det kan I; – men jeg skal lære
jer noget andet, – bi bare –
Sagfører Stensgaard
.
(fra Baggrunden)
Godmorgen! – Hm; hm; Madam Rundholmen! (gaar till
Døren og banker paa)
Godmorgen, Madam Rundholmen!
Madam Rundholmen

(indenfor)
Uf, hvem er det!
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [4]v
Stensgaard
.
Det er mig, – Stensgaard. Maa jeg komme ind.
Madam Rundholmen
.
Nej gu maa De ikke, nej; jeg har ikke faaet Klæderne paa –
Stensgaard
.
Hvad for noget; er De saa sent oppe idag?
Madam Rundholmen
{M}Aa, jeg har saamæn ikke været oppe før Fanden fik Sko paa
men en maa da se ud som et Menneske –
Bogtrykker Aslaksen

(med en Pakke Aviser fra Baggrunden.)
Godmorgen, Herr Stensgaard!
Stensgaard
.
Naa, staar det der?
Aslaksen
.
Ja det staar der – se her; jeg har satt alle Grovhederne med spær-
ret; –
Stensgaard
.
Og Extranummeret igaar er naturligvis blevet uddelt?
Aslaksen
Forstaar sig – vil De se –
Stensgaard
.
Gaardbruger Anders Lundestad frasiger sig Storthingshvervet
lang og tro Tjeneste – trænger Hvile for sit gamle Hoved –
bør ikke savnes i Valkkommitteen – hans Indsigt og Erfarenhed –
Sagfører Stengaard som Repræsentant for et stort Parti –
efter dette kan Proprietær Monsens Valg ansees sikkert
naa ja – det er godt – det er altsammen i Orden –
Er Valgforrettningen begyndt?
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [5]r
Aslaksen
.
Den er i fuld Gang{?}. Hele vor Forening er mødt frem, baade
de Stemmeberettigede og de andre
Stensgaard
.
Aa, de andre, dem gier jeg en god Dag – ja, mellem os sagt
da, – naa – del Bladet ud – læs op –
Aslaksen
.
Stol De paa mig – jeg kjender de lokale Forholde –
(ud till Højre)
Madam Bagholmen
.
(fra Venstre.)
Naa Herr Stensgaard, var det noget De vilde? –
Stensbaard
.
Vilde blot bede dem sige mig till saasnart Proprie-
tær Monsen
Mad R
.
Monsen; han kommer saamæn ikke idag –
Stensgaard
.
Kommer han ikke –
Madam R
.
Han kjørte forbi tidligt i morges –; han var
her indom – tog mig paa Sengen rent ud sagt – fik
laant 1800 Daler –
Stensgaard
.
Gjorde Monsen
Mad. R
.
Ja, han har en stor Spekulation for – naa gid det
maa gaa godt – men sin Stemmeseddel leverte han af –
han stemmer naturligvis paa dem –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [5]v
Stensgaard
.
Og jeg paa Mo ham; Monsen blir valgt
Mad. R.
Ja tror De det; der er nogen som siger at De selv øn-
sker at vælges –
Stensgaard
Jeg; Snak, hvem siger det?
Mad. R.
Aa det var nogen af Lundestads Folk
Daniel Hejre

(fra Baggr)
Se se – Godmorgen; jeg forstyrrer da vel ikke
Mad. R.
Nej bevares vel –
D. Hejre
Gudsdød, hvor straalende; det er da vel aldrig for
mig de har pyntet dem –
Mad. R.
Jo visst er det saa – det er jo for Frierne en pynter
sig –
D. H.
For Frierne, Mad Rundholmen; for Frierne; – desværre
mine mange Processer opptager al min Tid –
Mad R.
Aa Pokker, till at gifte sig har en altid Tid –
D. H.
{ <...> }Nej gud har en ikke nej – men kan de ikke
faa mig saa er der altid andre – ja for gi{ <...> }fte
sig skulde de
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [6]r
Mad R.
Ja ved De hvad; jeg tænker stundom paa det –
D. H.
Begribeligt; naar man engang har prøvet Ægtestandens
Lyksalighed – – salig Rundholmen var jo et Pragtexem
plar –
Mad R:
Aa, det vil jeg ikke sige; grov var han og drak gjor-
de han ogsaa, men en Mand er nu en Mand alligevel
D. H.
Det er et sandt Ord, Mad. Rundholmen; en Mand er en
Mand og en Enke er en Enke –
Mad. R.
Og Forrettninger er Forrettninger; aa det er færdig
at løbe rundt for mig – ja var ikke Monsen, saa
ved jeg ikke hvorledes jeg kom ud af det – men
han svarer gode Renter, det maa jeg sige – men
saa er det vanskelig at faa sit igjen – og Prio-
riteterne er saa usikkre – Ejendom<...> falder
i Pris – aa jeg tør ikke tænke paa det
(ud till Højre)
{ D }Stensgaard
.
Naa, skal ikke de give deres Stemme?
D. H.
Jeg er ikke Stemmeberettiget, højstærede; – her var jo
kun et matrikuleret Hundehus tillkjøbs, og det fik
jo de –
Stensgaard
.
Jeg skal afstaa det, hvis De { <...> }skulde bli'e husvild –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [6]v
Daniel Hejre
He-he – De er spøgefuld; ak, den kjære Ungdom, den har et
velsignet Humør –; nu vil jeg ud og se paa Menageriet; hele
Deres Forening er jo mødt frem, hører jeg –
(ud till Højre.)
(Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.)
Stensgaard
.
Naa, er {d}Du der? Har Du set Kammerherren idag?
Fjeldbo
.
Ja.
Stensgaard
.
Og hvad sagde han?
Fjeldbo
.
Hvad han sagde?
Stensgaard
.
Ja visst; jeg har skrevet ham till.
Fjeldbo
.
Har Du det? Hvad har Du skrevet?
Stensgaard
.
At jeg holder fast ved Haabet om Thora; at jeg forlanger et bestemt
Svar; at jeg kommer imorgen for at hente det –
Fjeldbo
.
Du skulde dog oppsætte det; det er Kammerherrens Fødselsdag
imorgen, der kommer en hel Del Mennesker –
Stensgaard
.
Just derfor; det imorgen vil det vække saameget ˹mere˺ <...>
Oppsigt at jeg kommer –
Fjeldbo
.
Men tilføjede Du ikke hvad Du agtede at gjøre i Tillfælde
af et Afslag –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [7]r
Stensgaard
Hvorledes –?
Fjeldbo
.
Saadanne nogle smaa Trusler mener jeg –
Stensgaard
.
Fjeldbo, Du har set Brevet!
Fjeldbo
.
Nej, jeg forsikkrer dig –
Stensgaard
.
Naa, ja – ligefrem; jeg har truet ham –
Fjeldbo
.
Ja saa har jeg paa en Maade et Svar till Dig –
Stensgaard
.
Et Svar? Frem med det, Menneske
Fjeldbo
.
Se her – Kammerherrens Stemmeseddel
Stensgaard
.
Giv mig det – lad mig se – – hvad for noget –? Han stemmer
paa Amtmanden og paa Pastor Provst Lind!
Fjeldbo
.
Ja, paa dig stemmer han ialfald ikke – –
Stensgaard
.
Og ikke paa Lundestad engang –
Fjeldbo
.
Nej. Og ved du hvorfor? Fordi Lundestad vil anbefale dig
i Valg till sin Eftermand –
Stensgaard
.
Saavidt vover han at drive det.
Fjeldbo
.
Ja han gjør – og han tillføjede: træffer De Stensgaard, saa
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [7]v

vis ham min Stemmeseddel; han skal vide paa hvad Fod han
har mig.
Stensgaard
.
Godt; han skal faa det som han vil.
Fjeldbo
.
Betænk dig – det er farligt at rive et gammelt Hus – en kan selv gaa
med i Løbet –
Stensgaard
.
Aa jeg er bleven klog paa et Par Dage. Tror du ikke jeg gjen-
nemskuer Lundestad – tror du ikke jeg skjønner at han henvendte
sig till mig fordi han troede jeg havde vundet Kammerherren
og de mange som holder med ham – og fordi han vil
splitte vort Parti og holde Monsen ude –
Fjeldbo
.
Jo det er visst men nu da han ved bedre Besked –
Stensgaard
Han er gaaet for vidt till at træde tillbage, og jeg har
nyttet Tiden – sendt Blade ud – hans Tillhængere møder
ikke – mine er mødt frem –
Fjeldbo
Men fra Valgmand till Storthingsmand er et stort Spring
Stensgaard
.
Jeg ved meget godt at Lundestad er almægtig i Valg-
kommitteen –; men Lundestad ved meget godt at svigter
han mig der, saa er jeg Mand for at holde ham ude
fra Kommuneanliggenderne
Fjeldbo
Ikke saa ilde beregnet – for Oppositionen har du glatte
Ord, og for at vinde de andre behøver du Familjeforbin-
delser –, det er Frøken Brattsberg som skal offres –
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [8]r
Stensgaard
.
Offres? Da var jeg en Skurk! Men jeg er Mand for at gjøre hende lykke-
lig. – Fjeldbo, ogsaa Du har noget bag Øret –
Fjeldbo
.
Jeg?
Stensgaard
.
Ja, du har; – vil du være ærlig imod mig –
Fjeldbo
.
Opprigtigt talt, nej; du er for farlig – du er for samvittighedsløs
till at man tør være ærlig imod dig – hvad jeg sagde dig vilde du
bruge uden Hensyn – men saasandt jeg er din Ven, raader jeg
dig – slaa Frøken Brattsberg ud af Tankerne –
Stensgaard
.
Jeg kan ikke –; jeg maa ud af al den Stygghed omkring mig;
jeg holder det ikke længere ud! Her maa jeg gaa og lade mig
tage under Armen af Peer Olsen og Ole Peersen; maa hvis-
ke med Dem, maa slaa ind i deres Raaheder – drikke
Drammer med dem – drikke dus endogsaa – med disse halv-
studerte Røvere – der er noget af Skjønhed i dette med fine
Kvinder, noget af Finhed og Harmoni; jeg føler d{r}er dra
ger en Strøm af Skjønhed forbi mig – tætt forbi – m jeg
maa ind med deri – ud af Styggheden –
Gaardbruger Lundestad

(fra Baggrunden.)
Naa, her træffer en da godt {f}Folk; Godmorgen!
Stensgaard
.
Nu skal De høre Nyt! Ved De hvem Kammerherren stemmer paa{!}?
Fjeldbo
.
Ti stille; det er uredeligt af dig!
Faksimile
legg: 13 & 14, blad: [8]v
Stensgaard
.
Det bryder jeg mig ikke om; han stemmer paa Amtmanden og
Provsten –
Lundestad
.
Aa ja, det maatte jeg jo vente; De har jo fordærvet det med ham
jeg bad Dem jo saa vakkert spille Deres Kort fint –
Stensgaard
.
Jeg skal ogsaa spille fint, Herr Lundestad.
Fjeldbo
.
Vogt dig, at ikke andre gjør det samme.
(ud till Højre.)
Stensgaard
.
Der er noget som stikker bagved med det Menneske; kan De
skjønne hvad det er –
Lundestad
.
Nej jeg kan ikke – men det er sandt; jeg ser {d}De har været ude i
Avisen –
Stensgaard
.
Jeg?
Lundestad
.
Ja, er det ikke Dem?
Stensgaard
.
Nej, jeg forsikkrer Dem –
Lundestad
.
{ F }Hele Deres Tale mod Kammerherren staar der –
Stensgaard
Pyt, vil jeg Kammerherren tillivs, saa har jeg bedre
Vaaben
Lundestad
Saa?
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [1]r
15 & 16
Stensgaard
.
Kjender De den Vexel der? Se paa den. Er den god?
Lundestad
.
Nej, den er sgu ikke meget god?
Stensgaard
.
De ser det altsaa?
Lundestad
.
Hvilket?
Stensgaard
.
At den er falsk –
Lundestad
.
Falsk? Var den falsk, var den god nok; falske Vexler er
gjerne de sikkreste, dem indfrier man –
Stensgaard
.
Men hvad mener De? Er den ikke falsk?
Lundestad
.
Nej desværre; men der er formange af den Slags –
Stensgaard
.
Men det er da vel aldrig muligt at –
[Forfatternote: NB: Daniel Hejre kommer; Opplysningerne gjennem ham.]
Lundestad
.
Naar Grosserer Brattsberg ryger af Pinden, saa ryger Kammerher-
ren med – ikke mine Ord igjen – det er galt fatt –
Stensgaard
.
Men du gode Gud –
Lundestad
.
De kan selv dømme om det naar jeg siger Dem at Frø-
kenens Moderarv er gaaet med –
Stensgaard
.
Frøken Brattsberg – Thora –
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [1]v
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i øvre, høyre marg.]
Stensgaard
.
Nu forstaar jeg Fjeldbo
derfor altsaa var det!
˺
Lundestad
.
Ja, netopp ja – Kammerherren stemmer ikke paa mig; saa
vil jeg heller ikke spare ham – nu kan Datteren var for god,
skulde have en Baron eller Greve – nu lar de hende sidde
tænker jeg – men De blir saa Bleg – Gudsdød, jeg har da
ikke gjort en Ulykke?
Stensgaard
.
Hvad slags Ulykke?
Lundestad
.
Ja ja – jeg ser det – kjære Herr Stensgaard – elsker De Pigen –
hvad gjør det saa om hun er rig eller fattig –
Stensgaard
Hvad det gjør? Nej ganske visst –
Lundestad
.
Herregud et lykkeligt Ægteskab – det grundes da ikke
paa Penge –
Stensgaard
.
Naturligvis –
Lundestad
.
Og med Stræbsomhed og Nøjsomhed saa – Storthingshver-
vet maa De rigtignok slaa af { H }Tankerne – for naar De ikke er
Ejendomsbesidder saa – men hvad er det vel igrunden?
Slid og Slæb og Utakk ovenikjøbet
Stensgaard
.
Saa? De raader mig at trække mig tillbage
Lundestad
.
Langtfra; jeg siger bare hvad der vil ske – tro
mig, det er till deres eget Bedste – elsker De hende saa svigt
ikke; lad ikke trange Kaar skræmme dem – Lykke i Hu-
et, en trofast Kvinde – kjære, kjære, far saa frem at de ikke
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [2]r

skal leve i Anger bagefter –
Stensgaard
.
Men De?
Lundegaard
.
Sørg ikke for mig – tr jeg skal nok finde en Stedfortræder;
tror de jeg vil kræve et sligt Hjertets Offer af {d}Dem –
Stensgaard
.
Men jeg skal bringe Offeret; – jeg skal vise Dem jeg har
Kraft till det – derude staar et Folk i Længsel –; de kræver
mig. Tror { <...> }De jeg tør vægre mig?
Lundestad
.
Kan De?
Stensgaard
.
Imorgen gaar jeg till Kammerherren; er det sandt som De formoder
saa er han for stolt till at nægte det – –
Lundestad
.
Og saa?
Stensgaard
.
Saa gjør jeg Afkald paa den Lykke at arbejde for den jeg
elsker; jeg siger till mit Folk{;}, her er jeg –
Lundestad
Forstand og Hjerte. ˹Sandelig˺ De har faaet store Gaver, Herr Stensgaard.
(ud till Højre.)
(Stensgaard gaar et Par Gange opp og ned ad Gulvet, snart standser
han ved Vinduet – snart river han sig i Haaret; ) lidt efter
kommer Bastian Monsen ind; begynder at gaa opp og ned o. s. v.)
Stensgaard
.
Naa, hvor kommer De fra?
Bastian
.
Fra Nationen?
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [2]v
Stensgaard
Nationen? Hvad vil det sige?
Bastian
.
Ved De ikke hvad Nationen vil sige? Det vil sige Folket; dem
som ingenting har – de, som ligger Bund bundne –
Stensgaard
.
Hvad Fanden er det for Abekattstreger –?
Bastian
Hvilket?
Stensgaard
.
Jeg har mærket i den sidste Tid De gaar og efterligner
mig; De skal holde opp med det –
Bastian
Hvad nu? Hører jeg ikke till Deres Parti?
Stensgaard
.
Jeg taaler det ikke; De gjør {d}Dem selv latterlig.
Bastian
.
Gjør jeg mig latterlig ved at ligne {d}Dem
Stensgaard
.
Ja, ved at abe efter –; kan De ikke lade sligt fare –
sig mig; naar kommer deres Fader tillbage –
Bastian
Det ved jeg ikke; han er rejst ind till Kristiania –
kommer ikke igjen paa de første otte Dage –
Stensgaard
.
Ikke det? Men om han nu blir valgt.
Bastian
.
Pytt, han har andre Ting at tænke paa – en stor Forrettning –
Men hør, Herr Stensgaard – De maa gjøre mig en Tjeneste
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [3]r
Stensgaard
.
Gjerne; hvad skulde det være?
Bastian
.
Jeg kjender mig saa stærk; det kan jeg takke Dem for; De
har vækket mig – jeg maa gjøre noget – jeg vil gifte
mig –
Stensgaard
.
Gifte mig Dem? Med hvem?
Bastian
.
Hys, her i Huset.
Stensgaard
.
Madam Rundholmen?
Bastian
.
Hys –; ja det er hende; lægg et {O}godt Ord ind for mig; jeg maa
ind i noget saadant; hun sidder i god Stilling –; staar sig godt
med Kammerherrens siden den Tid hendes Søster var Husholder-
ske der; faar jeg hende, saa faar jeg Kommunalarbejderne
med – ja idetheletaget – jeg elsker hende Død og Pine –
Stensgaard
.
Aa elske, elske – lad det Hykkleri fare –
Bastian
.
Kalder De det Hykleri?
Stensgaard
.
Ja, de gaar og lyver for Dem selv –; ˹ ˹der er noget smudsi{ <...> }gt i dette˺Kald enhver Ting med sit rette Navn –˺ men det er det
samme – en Tjeneste er den anden værd – vil De
tale for mig ige
n –
Bastian
Jeg, hos hvem skulde det være –
Stensgaard
.
Har De ikke mærket det
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [3]v
(Doktor Fjeldbo fra Højre.)
Stensgaard
.
Hvorledes gaar det?
Fjeldbo
.
For dig gaar det visst udmærket; du faar saagodtsom
alle Stemmer –
Stensgaard
.
Gjør jeg det!
Fjeldbo
.
Men hvad nytter det; naar du ikke er Ejendomsmand saa –
Stensgaard
.
Er det ikke forbandet –
Fjeldbo
.
Naa, man kan ikke skjøtte to Ting paa engang – kanske
handler du rett, som du gjør – Farvel –
(ud i Baggr.)
Stensgaard
.
Er det ikke forbandet –
Bastian
.
Hvilket; Hys, der er Mad: Rundholmen – jeg tør ikke
tale med hende nu, hun er saa strix naar hun
har travelt –
Stensgaard
.
Det er et Ord; jeg skal tale for Dem, men saa taler
De for mig igjen –
Bastian
Jeg – hos hvem –
Stensgaard
.
Har de ikke mærket nogenting? Ragna –
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [4]r
Bastian
.
Nej, skulde det være mulig?
St.
Ja, har De ikke mærket det.
B.
Jo før; men jeg tænkte det var drevet over –
St.
Aa da kjender De mig ikke
B.
Gudsdød, der er Bogtry Mad Rundholmen – tal nu
for mig – resten skal jeg nok selv besørge –. Har De ikke
seet Bogtrykker Aslaksen?
St.
Han er ved Valgforrettningen –
(Bastian ud i Baggr)
(Madam Rundholmen fra Højre)
Mad: R.
Naa det gaar som det var smurt – alle – saa stem
mer de paa Dem –
St.
Gjør de det?
Mad. R.
Gud ved hvad Monsen vil sige till det –
St.
Hør Mad R – et Ord –
Mad R.
Naa, hvad er det –
St.
Vil De høre paa mig?
Mad R
Aa bevares, det vil jeg saa gjerne –
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [4]v
St.
Nu vel; de talte nylig om deres enlige Stand –
Mad R.
Ja den taler jeg saa tidt om –
St.
De klagede over hvor svært det er at sidde som Enke
Md R.
Ja Gud {d}De skulde bare prøve det, Herr Stensgaard
St.
Men hvis der nu kom en ung Mand.
Md R.
En ung Mand.
St.
En som holder af Dem –
Mad R.
Nej nu vil jeg ikke høre mere paa Dem
St.
De maa – en ung Mand, som ogsaa finder
det tungt at staa ene –
Mad R.
Ja, hvad s{ <...> }aa; jeg forstaar Dem slettikke –
St.
Naar {d}De nu kunde skabe to Menneskers Lykke
baade {d}Deres egen – og en andens – svar mig –
Md R.
Aa nej – det er {d}Den aldrig Alvor?
St.
Jeg <...> sværger Dem till – vilde De ikke høre ham
Md Rund.
Jo det ved Vorherre jeg vilde – her har De
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [5]r

mig; ta mig.
(i hans Arme)
St.
Gudsdød – hvad mener De –
Mad R.
Ja ja! Uf, der er nogen –
Frøken Monsen

(fra Baggr)
Med Tilladelse, er ikke Faer her –
Md. R.
Deres Faer – jo – nej – undskyld –
{F}Ragna
Hvor er han?
Mad R.
Kjørt her forbi.
St.
Indover till Kristiania
Ragna
.
Umuligt <...> –
Md R.
Jo det er ganske visst – Aa Frøken, jeg
er saa glad – Nu skal en Flaske ægte Port-
vin springe
(ud till Venstre)
Ste<...>
Min Frøken, hvad søger De her –
R.
Min Fader, det hører De –
St.
Men vidste De da ikke han var rejst till Kr –
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [5]v
R
O, hvad ved jeg – man siger mig ingenting – men
till K; det er umuligt – der sidder to Herrer hjemme
de kommer derfra – de maatte have mødt ham –
St.
Ragna, hør – hvorfor er De saa forandret imod
mig –
R.
Jeg? slipp mig – lad mig gaa –
St.
Nej – Tiden er knapp – hør – før var de ander
ledes –
R.
Ja det er Gud være lovet forbi –
St.
Men hvorfor –?
R.
Jeg har lært Dem bedre at G kjende – godt at
jeg lærte det i betids –
St.
Aa saa – man har løjet paa mig – ja, jeg
har maaske ogsaa selv skyld – O, men naar De er
nær blir jeg et bedre Menneske – ja maaske har
der været Forvildelse med – nu er det over – Ragna
jeg elsker Dem – Dem og ingen anden
R.
Slipp mig –
St.
De er i Uro – imorgen kommer jeg og henter
Deres Svar –
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [6]r
Ragna
Ja ja – for Guds Skyld – blot ikke idag
Stensg.
Blot ikke idag – Hurra!
Mad Rundholmen

(med Vin fra Venstre)
Se nu skal vi drikke et Godt Glas – p<...> Lykke
og Held –
Stensg<...>
Paa Kjærlighed – dens Skaal
Kandidat Helle

(fra Højre)
Har De fundet ham?
Ragna
.
Nej – han er her ikke – kom kom –
Md. R.
Men Gudbevares – hvad er det?
Helle
Ingenting –
R.
Ingenting – Undskyld – jeg – maa hjem
Farvel –
Stensgaard
.
Farvel –. Imorgen!
(Helle og Ragna ud i Baggr)
Daniel Hejre

(fra Højre.)
Haha – nu gaar Valget som Kjæpper i Hjul – Stens-
gaard, Stensgaard, Stensgaard – lyder det – de vælger
ham allesammen – nu skulde De ogsaa vælge
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [6]v

ham, Madam Rundholmen –
Md R.
Hi – De siger noget. Men stemmer de paa ham
allesammen?
D. H.
Jagud gjør de saa. Gamle Lundestad gaar om-
kring med et Smil som om han havde bidt i en sur
Agurk – aa det er en Fryd at se paa –
Md R.
Jeg maa derind – de skal ikke gjøre det for ingenting –
kan jeg ikke stemme saa kan jeg traktere –
(ud till Højre)
D. H.
Ja det er rigtig en Pigernes Jens, Herr Stensgaard –
nu skulde de bide Dem fast i hende, saa var De
velbjerget
St.
I {m}Mad Rundholmen –
D. H.
Ja netopp – det er et Fruentimmer som har sit paa
det tørre –
St.
Md Rundholmen? Men sig mig hvad er der ivejen paa
Storli –
D. H.
Ja vel – men hvad P Ja sig du mig det – her
har været Bud ude efter Monsen – jeg tør bande paa
det er noget galt i Papirerne – ja – hvad Pokker var det
for et Papir De fik igaar?
St.
Aa det var et Papir – – galt fat i Papirerne, siger
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [7]r

De? Hør, De kjender jo Kammerherre Brattsbergs Under-
skrift
D. H.
He-he – det skulde jeg mene –
St.
St Naa, se saa paa dette der.
D. H.
Herhid – jeg er rigtignok noget nærsynt men – det der
Højstærede – det har aldrig været Kammerherrens Haand –
St.
Aldrig –
D. H.
Og den er udstedt af Monsen
St
Nej, af Grosserer Brattsberg
D. H.
Sniksnak, lad mig se – den kan De bruge till at
tænde Deres Cigar med –
St
Hvad for noget
D. H.
Falsk – man behøver bare at se paa den
med Mistroens skjærpede Blik.
St.
Er det saadant fatt – o det er till at blive gal
over – den ene ruineret og den anden vanæret –
D. H.
Hvad nu –
St.
Begge Veje stængte – nu d saa nær ved Maalet
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [7]v
Bogtrykker Aslaksen

(fra Højre)
Gratulerer, Herr Valgmand!
St.
Valgt?
Aslaksen
Med 114 Stemmer; og Lundestad med 53; de
andre er spredt i Vind og Vejr –
D. H.
Det er den graahærdede Borgers Løn –
Aslaksen
Punsch, Mad. Rundholmen, h Sagfører Stensgaard
trakterer –
Gaardbr. L.

(fr. H.)
Tillykke – Alteret er beredt, men hvor er
Offerdyret?
St.
Offerdyret?
Lundestad
.
Det l rige Giftemaal – uden det kan jeg intet gjøre
Aslaksen
Hvor Fanden er Mad. Rundholmen
St.
Mad Rundholmen – Ja ja –; vent, Herr Lundestad.
(sætter sig ved Bordet og skriver)
D. H.
Ak, det er selmt at komme fra Asken i Ilden
Lundestad
Hvorledes det –
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [8]r
D. H.
De vilde skille Dem af med Monsen og saa har
de faaet Stensgaard paa Halsen –
Aslaksen
Her er Punschen, – Mad. R. er som besatt –
Bastian
.
Ja, saa besørger De mit Brev –
Aslaksen
Vær rolig –
Bastian
.
˹Saa fort De kan.˺ De skal Fanden ikke gjøre det for ingenting.
(ud i Baggr.)
Aslaksen
.
Stik ud – nu kommer her Liv i de lokale For-
holde –
Stensgaard
.
Hør her, Aslaksen – farer De her forbi imorgen Af-
ten? <...>
Aslaksen
.
Ja, det kan jeg gjerne gjøre –
Stensgaard
.
Saa giver De Md R. dette Brev –
Asl.
Fra Dem –
St.
Ja. Putt det i Lommen – Imorgen Aften for-
staar De –
Asl.
Vel vel – her er Punsch
Faksimile
legg: 15 & 16, blad: [8]v
Bastian
Naa har De talt till Md R.?
St.
Forstaar sig –
Bastian
.
Og jeg har skrevet et Brev – hun faar det iaften
St.
Iaften –?
Bastian
Hyss – lad ingen mærke noget. –
(ud i Baggr)
Md R.
Naa, dette er da rigtig en glad Dag –
D. H.
Ak ja – det siger Herr Lundestad ogsaa
Stensgaard

(till Aslaksen)
Giv mig mit Brev igjen –
Aslaksen
.
Vil De have det igjen?
Stensgaard
.
Ja, hurtig – jeg skal selv besørge det –
Aslaksen
Værsaagod, her er det –
Mad. Rundholmen
.
Naa, Sagfører Stensgaard er da riktignok kommen i Skuddet
Bastian
.
Ja, hvem ved om han ikke kommer paa Thinget –
Md R.
Men hvad siger saa Deres Fader –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [1]r
17 & 18.
Bastian
.
Aa han har saa mangt at skjøtte; blir Stensgaard valgt
saa blir det i Familjen –
Md R.
Hvorledes det?
B.
Han gaar paa Frierfødder –
Md R.
Gudbevares; ved De det –
B.
Ja, jeg har lovet at tale for ham –; det vil gaa;
jeg tror visst Ragna har et godt Øje till ham
Md R.
Ragna?
Lundestad
.
Naa hvad snakker De saa ivrigt om, Md R?
Md R.
Tænk – han siger at Stensgaard gaar paa Frier-
fødder –
Lundestad
.
Ja vel; men Kammerherren er ikke lett at bøje
Bastian
Kammerherren!
L.
Er hun for god for Grever og Baroner, saa
Md R.
Hvem? Hvem?
L.
Frøken Brattsberg, naturligvis –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [1]v
Bastian
.
Han frier da vel aldrig till Frøken Brattsberg, ved
jeg?
L.
Minsæl gjør han saa –
Md R.
Og det bander De paa?
B.
Og till mig har han sagt – hør – lad mig tale
med {d}Dem –
Md R.

(till Stensgaard)
Vær paa deres Post –
St.
Mod hvem?
Md R.
Mod Lundestad og Bastian Monsen; de lægger
ondt for dem –
St.
Lad dem det – naar de bare ikke lægger ondt hos
en saa –
Md R.
Og hvem er den ene?
St.
Se der; læs det {b}Brev naar de blir ensom –
Md R.
Ak, det vidste jeg nok –
(ud till Venstre.)
Ringdal

(fra Højre.)
Maa jeg saa gratulere Herr Valgmanden!
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [2]r
St.
Jeg takker; men Gudsdød, det er jo sørgeligt – dette med
Kammerherren?
Ringdal
.
Hvilket med Kammerherren?
St.
Med hans Affærer –
Ringdal
.
Hvad er der med dem?
St.
Han er jo ruineret – baade han og Sønnen!
R.
Med Tilladelse – er {d}De gal –
St.
Aa skjul ingenting –
Ringdal
.
Hvad i Guds Navn skulde jeg skjule –
St.
Er det da ikke sandt –
R.
Hvor kan {d}De tro sligt – hvem har bildt Dem
det ind –
St.
Det fortælles her –
R.
Han er god for 200000, Herr Stensgaard –
St.
Hvad for noget – og Md R har mit Brev –
Ringdal
Hvilket Brev –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [2]v
St.
Aa ingenting – Men hør – De træffer Kammerherren iaften
godt – giv ham denne Vexel fra mig –
Ringdal
.
Denne Vexel?
St.
Ja ja – det er noget {d}De ikke forstaar – giv ham
den – sig ham at alle Trusler var Spøg – sig ham at
saaledes handler jeg –
R.
I Sandhed, Herr Stensgaard –
St.
Gjør som jeg siger; sig ham at jeg kommer imor-
gen –
Ringdal
Det kan De lide paa.
(ud i Baggr.)
St.
Hør Herr Hejre, hvor kunde De fare i mig med
den Historie om Kammerherrens Affærer –
D. H.
Hvorledes jeg kunde fare i Dem –?
St.
Ja visst – det er jo Løgn
D. H.
Ih see se, det glæder mig – tænk dem, Lundestad
det er Løgn med Kammerherren
L.
Hys – fejl Spor – det var Monsen –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [3]r
St.
Monsen!
Lundestad
Han er kjørt afgaarde imorges –
D. H.
Hehe – De skal se han er gaaet hen og
hængt sig, Far –
Md R.
Kors, hvad er det?
L.
Herr Hejre siger at Monsen har hængt sig –
Aslaksen
Hvem har hængt sig –
Md Rundholmen
Monsen, Monsen har hængt sig –
Monsen

(fra Baggr)
Champagne paa Bordet! –
Alle
.
Monsen!
D. H.
Men Højstærede –!
St.
De! Hvor kommer De fra!
Monsen
.
Fra Forrettninger – –. Tjent 100000! – Champagne
Hej – imorgen aften gjør jeg dundrende Lag paa
Storli – Alle er indbudne; Champagne, siger
jeg –; tillykke, De er jo bleven Valgmand –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [3]v
St.
Og De er ikke vred!
M.
Pytt –; hvad rager det mig –
St.
Takk for det; vi sees imorgen paa Storli – Herr
Hejre – vil De gjøre mig en Tjeneste
D. H
Aa saamæn, saamæn –
St.
Saa mal mig en Smule sort for Md R.
tal lidt tvetydigt om mig –
D. H.
Hvad Fanden er det for noget?
St.
Jeg skal forklare Dem det siden – gjør som jeg siger
D. H.
Aha, jeg forstaar – hun er efter dem –
St.
Kanske, kanske?
D. H.
Og De skylder hende Forbindtligheder –
St.
Muligt – fordærv ingenting – men gjør hende
urolig – tvivlsom indtil vidre –
D. H.
Vær rolig – det skal være mig en sand Fornøyelse
St.
Herr Lundestad – vi træffes imorgen hos Kam-
merherren –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [4]r
L.
Har De Haab?
St.
Et tredobbelt; noget maa der komme ud af
det –
(ud i Baggr.)
Monsen
Men hvor er Bastian –
Aslaksen
Han er gaaet – men jeg har et Brev at besørge
for ham –
M.
Har det det –
A.
Till Md R.
M.
Ja saa –
Aslaksen
Men ikke før imorgen sagde han – død og Pine
det maa ikke leveres før imorgen
Md R.

(med et aabent Brev i Døren tillvenstre)
Hvor er Sagfører Stensgaard?
D. H.
Han kyssed Deres Tjenestepige og gik, Mad
Rundholmen.

[Forfatternote: 25/1.69. –]
Faksimile
[Forfatternote: 4/2.69. –]
Femte Akt.

(Stort Modtagelsesværelse hos Kammerherrens. Ind-
gang fra Baggrunden; Dør till Højre og Venstre.)
(Ringdal staar ved et Bord og ordner nogle Smaating; det
banker.)
Ringdal
.
Kom ind!
Doktor Fjeldbo

(fra Baggrunden.)
Godmorgen!
Ringdal
.
Godmorgen, Herr Doktor!
Fjeldbo
.
Naa, alting staar vel till?
Ringdal
.
Jo Takk; her staar det nok saa vel; men –
Fjeldbo
.
Men?
Ringdal
.
Ja, De har da ˹sagtens˺ vel hørt den store Nyhed?
Fjeldbo
.
Nej; hvad er det for noget –
Ringdal
.
Hvad? Har De ikke hørt hvad der er hændt paa Storli?
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [5]r
Fjeldbo
.
Nej?
Ringdal
.
Monsen er rømt inatt.
Fjeldbo
.
Rømt! Monsen?
Ringdal
.
Rømt, –
˹
Fjeldbo
Stensgaard
.
Men du gode Gud –!
Ringdal
.
Her gik allerede underlige Rygter igaar. Men saa kom Mon-
sen tillbage; han maa have vidst at forstille sig –
Fjeldbo
.
Men Grunden? Grunden?
Ringdal
.
Han skal have lidt et umaadeligt Tab paa Trælastforrettninger
et Par Huse i Kristiania skal være standset – og saa –
Fjeldbo
Og saa er han rømt –
Rin{d}gdal
.
Indover till Sverig rimeligvis – imorges kom Øvrig-
heden till Storli – der oppskrives og der for{l}segles –
Fjeldbo
.
Og Familjen –?
Ringdal
.
Sønnen har nok altid holdt sig udenfor –, han er hul –
Fjeldbo
.
Men Datteren og –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [5]v
Ringdal
.
Hys; Datteren er her
Fjeldbo
.
Her?
Ringdal
.
Huslæreren bragte<...> hende og de smaa herover imorges,
de Stakler – de kom som F Frøkenen har taget sig af dem
i al Stillhed –
Fjeldbo
.
Og hvorledes bærer hun nu dette –
Ringdal
Aa jeg tænker nok saa taaleligt – De kan vide
efter den Behandling hun har lidt – – hys – der
er Kammerherren –
Kammerherren

(fra Venstre.)
Se, er De der, kjære Doktor –
Fjeldbo
.
Ja, jeg er temmelig tidligt ude. Maa jeg nu ønske Dem tillykke
med Dagen, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.
Aa Gud bedre os for hvad Lykke den bringer –; men De skal
have Takk; jeg ved De mener det vel –
Fjeldbo
.
Og tør jeg saa spørge Dem, Herr Kammerherre –
Kammerherren
.
Først et Ord –; De h<...> skal herefter lade den Titel fare –
Fjeldbo
.
Hvad skal det sige?
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [6]r
Fjeldbo
.
Men –?
Kammerherren
.
Jeg er Jernværksejer, slett og rett.
Fjeldbo
.
Aa, men hvad er dog dette for Urimeligheder –
K{ j }ammerherren
.
Jeg har frasagt mi{n}g Titel og Bestilling; mi{t}n underdanigste
Skrivelse ligger færdig; den afgaar endnu i denne Dag –
Fjeldbo
.
Det skulde De dog sove paa –
Kammerherren
.
Naar min Konge viste mig den Naade at opptage mig i sin
sin nærmeste Omgivelse, saa skede det ikke paa Grund af Talen-
ter eller Kundskaber – men paa Grund af en Anseelse som
min Familje jennem lange Slægter havde vidst at bevare –
Kammerherren. Fjeldbo
.
Ja, og hvad saa vidre –
Kammerherren
.
Det behøver jeg vel ikke at svare paa – (till {L}Ringdal)
Ringdal, vil {d}De sørge for at faa det renskrevet.
Ringdal
.
Det skal ske.
(ud till Højre.)
Fjeldbo
.
Men har De betænkt {d}Dem? Det hele kan jo ordnes i al Still-
hed?
Kammerherren
.
Saa? Kan jeg gjøre mig selv uvidende om hvad der
er skeet?
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [6]v
Fjeldbo
.
Skeet? Aa, hvad er der saa igrunden skeet?
Kammerherren
.
Saa? Vilde De selv kanske, handle, som min Søn har handlet?
Fjeldbo
.
Jeg? Nej.
Kammerh.
Ser vi det? Men nu Sagfører Stensgaard, for Exempel
Fjeldbo
.
Ja, og nej; efter Omstændighederne; men, hvad der
er Hovedsagen, Deres Søn vil aldrig gjentage noget sligt.
Kammerherren
.
Hvoraf ved De det?
Fjeldbo
.
Jeg ved det af det Opptrin, De selv har fortalt mig; med Deres Sviger-
datter; det maa lede till et Brud eller en Forklaring; og hvad der sker,
saa vil det ryste ham till Alvor –
Kammerherren
.
Og vor jævne Fred og Lykke forspildt –
Fjeldbo
.
Der er noget som staar højere – den Lykke stod paa en hul
Grund; ja, jeg vil sige dem det – {d}De har i alt bygget paa en
hul Grund – De har været hovmodig, Herr Kammerherre –
Kammerherren
Jeg?
Fjeldbo
.
Ja De; de har pukket paa deres Familjes Hæderlighed;
men naar er denne Hæderlighed bleven sat paa Prøve? Naa
Ved De om den vilde staaet i Fristelsen – Og hvilken Stte
har ikke en Mands Hæderlighed deri at den hviler paa Hævd gjennem lange Tider –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [7]r
Kammerherren
.
De kan spare Dem enhver Præken, Herr Doktor; disse sidste Dages
Begivenheder er ikke gaaet sporløst hen over mig –
Fjeldbo
.
Det tror jeg ogsaa; men lad det saa vise sig i en mildere Dom og i en
klarere Erkjendelse – De bebrejder Deres Søn; men hvad har De gjort
for Deres Søn? De har sørget for at uddanne hans Evner, men
ikke hans Karakter – De har holdt Foredrag over hvad han
skylder sin hæderlige Familje, men ikke bøjet og formet ham
saaledes at det er bleven ham en indre Nødvendighed at handle
Hæderligt –
Kammerherren
.
Tror de det?
Fjeldbo
.
Ja, jeg tror og ser det. Det er vort Lands Ulykke; i Hjemmet i Skolen og
i Staten sætter man Oppgaven i at lære istedetfor i at være – Du gode
Gud, i et ufærdigt Samfund, som vort skulde man dog gaa den mod-
satte Vej; vi ser ogsaa hvad det leder till; vi ser det i de hundreder
av begavede Mennesker –, der er et i deres Følelser og Stemninger og et
ganske andet i Gjerninger og Handlingssætt – – se nu Daniel Hejre,
denne tobenede Uro, denne instinktmæssige Fiende af alt hvad der har Till-
værelsens Rett baade i og udenfor ham; se Bogtrykker Aslaksen – hvil-
ken Halvfærdighed, han minder mig om Fiskerbefolkningen paa
Vestkysten, ˹sene˺ kjæmpe stærke Arme og margløse Ben – det kommer af
Aaretagene og den ˹evindelige Sidden˺ evige Hvile paa Baadtoften – det ene udvik
let, det andet forsømt – og se nu Stensgaard –
Kammerherren
Stensgaard, ja – hvad siger De om Stensgaard?
Fjeldbo
.
Jeg siger at han har mange Betingelser for at blive baade noget
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [7]v

stort og noget godt.
Kammerherren
.
Ja, ja, det har han.
Fjeldbo
.
Men han vil hverken blive noget stort eller noget godt. Jeg har kjendt
ham fra Barnsben af. Hans Faer var en vissen Pjalt, et ingenting, han
drev en liden Høkerhandels, og Pantelaanerforrettninger ved Siden af, –
eller rettere sagt, det var Konen som drev det. Hun var et storslaaet
Kvindemenneske, det mest ukvindelige jeg har kjendt – Manden fik
hun gjort umyndig; ikke en Tanke udenfor Dagens Gjerning var der
i hende. Og i dette Hjem voxte Stensgaard og – og saa gik han i
Latinskole tillige. Han skal studere, sagde Moderen, der skal blive
en dygtig Inkassator af ham – Stygghed i Hjemmet og Løftelse
i Skolen; Aanden forædlet, men ikke Karakteren; hvad kunde det føre
till andet end till Splittedhed –
Kammerherren
.
Jeg ved ikke hvad det kunde føre till; det er af de Ting jeg ikke befatter
mig med at studere paa. Men jeg gad vide hvad der er godt nok for Dem;
Af Stensgaard kan man ingenting vente – og heller ikke af min Søn –
men af Dem – af Dem naturligvis –
Fjeldbo
.
Ja, af mig – thi jeg er K Herr Kammerherre – er Aristokrat –
Kammerherren
.
De?
Fjeldbo
.
Ja netopp – Aa, De maa ikke smile – jeg hovmoder mig ikke, men
jeg har faaet det som grunder Ligevægten, som gjør sikker – Jeg er voxet
opp under Ro og Harmoni – i en jævn Præstefamilie –; min Moder er
en Kvinde helt og holdent; i mit Hjem har der ikke været Ønsker
udover Evnen – ingen Begjær som er forlist paa Forholdenes Skjær –
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [8]r

intet Dødsfald har grebet forstyrrende ind og har efterladt Tomhed og
Savn – der var der Kjærlighed till Skjønhed, men den laa i Livs-
betragtningen ikke jævnsides med den –. Der var hverken For-
standens eller Stemningens Udskejelser –
Kammerh.
Se, se – og derfor er De bleven komplet –
Fjeldbo
.
Nej, det være langtfra at jeg det tror – men jeg siger at Livsvil-
kaarene har stillet sig saa uendelig gunstige for mig – og at jeg der-
for har et stort Ansvar –
Kammerh.
Aa lad saa være; men naar Stensgaard intet Ansvar har, saa
er det desto stører naar han –
F.
Hvad naar han –
Kam
De dømmer ham falskt –; se her – hvad siger De till det –
Vexelen –
Fjeldbo
Deres Søns Vexel!
Kammerh
Ja, den sender han mig tillbage – – og derfor staar ogsaa mit
Hus aabent for ham –
F.
Betænk Dem –!
Kam
Aa lad mig være; han har meget forud for Dem; han
er aaben og ligefrem – men De –, De gaar skjult tillværks
Fjeldbo
Jeg?
Faksimile
legg: 17 & 18, blad: [8]v
Kammerh
Ja De – De er bleven styrende her i Huset – De gaar ud og
ind, jeg tager Dem paa Raad i alting – og saa alligevel –
Fj.
Ja ja – alligevel –
K
Alligevel saa er der noget bagved med dem – noget forbandet –
noget fornemt, som jeg ikke udstaar –
Fj.
Men saa forklar Dem dog –
K.
Jeg? Nej De skulde forklare Dem, skulde de! Men
saa kan de have det saa godt –
Fj.
Herr Kammerherre, vi forstaar ikke hinanden; jeg har ingen Vexel
at sende tillbage – men det kunde dog hende at jeg bringer et større
Offer endda –
K.
Saa; hvorved?
Fjeldbo
Ved at tie –
Kammerherren
Ved at tie? Skal jeg sige {d}Dem hvad jeg kunde have Lyst
till! At blive grov – bande, gaa ind i de unges For-
bund – De er en Pedant er de, Herr Værkslæge – en Aristokrat
og det passer ikke i vort fri Samfund – men Stensgaard
er ingen Pedant – han skal komme her i Huset; han
skal – aa, jeg gider min Sæl og Salighed ikke –
nu kan De have det saa godt; som man reder, saa
ligger man –!
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [1]r
19 & 20.
(Gaardbruger Lundestad fra Baggrunden.)
Lundestad
.
Tillykke med Dagen, Herr Kammerherre; og maa jeg saa ønske
Dem Hæder og alt godt i det nye Aar –
Kammerherren
.
Aa, Pokker i Vold; det er Lapperi altsammen, Lundestad –;
der er ingenting, som holder Prøve tillbunds i denne Verden.
Lundestad
.
Nej saamæn; kan saa være; men se, Verden er nu bedst alligevel
som den er.
Kammerherren
.
Velbekomme; finder De det ogsaa bedst at De blev slaaet ved
Valget igaar?
Lundestad
.
Blev jeg slaaet; kjære Herr Kammerherre, det var jo efter min
egen Vilje.
Fjeldbo
.
Aa vær nu opprigtig.
Kammerherren
.
Ja, det siger jeg ogsaa.
Fjeldbo
.
De er bange for Stensgaard; det er lett at se; men det er mig ufatte-
ligt at De med Deres Magt og Anseelse –
Lundestad
.
Ho ho, De kjender ham ikke –
Fjeldbo
.
Ikke det; jeg ved ialfald han ingen Karakter har –
Lundestad
.
Desto farligere er han –
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [1]v
Fjeldbo
Og ingen Overbevisning –
Lundestad
.
Des frierer er han – De skjønner ham ikke, siger jeg endnu
engang – han har det, som vi andre maa bide os i Fingren efter –
Kammerherren
Og hvad er det?
Lundestad
.
Han har Evne till at rive Mængden med sig – og det er ikke
Projekter han farer med; det er Ideer; det er Knuden; og da han nu
hverken hindres af Karakter eller Overbevisning, saa har han
saa svært lett for at være frisindet –
K.
Jeg skulde dog isandhed mene at vi ogsaa er frisindede
Lundestad
Jagud er vi frisindede, Herr Kammerherre; det er sandt nok;
men der er bare det ved det at vi er frisindede paa vore egne
Vegne; men saa kommer Stensgaard og er frisindet paa andres
Vegne ogsaa – det er det nye i Tingen –
K.
Og den Ting vil De fremme –
Lundestad
En kan bedst stagge en Sag ved at slutte sig till den
Hm; jeg har lært i gamle Historiebøger at der før i Tiden var Folk,
som kunde mane Spøgelser frem, – men {D}de kunde ikke mane dem
bort igjen –
Kammerh.
Aa, hvad er det for Snak.
L.
Jeg ved nok det er papistisk Overtro, Herr Kammerherre
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [2]r

men det er med Ideer som med Spøgelser; en kan ikke mane dem
bort igjen, og derfor faar en se at komme ud af det med dem
saa godt en kan –
Kammerh.
Ja, men nu da Monsen er faldet, og rimeligvis hele dette uro-
lige Parti med ham –
Lundestad
Var det skeet en Dag før, saa var meget blevet anderledes –
Kammerh
Desværre; De har været for snar –
Lundestad
.
Jeg havde ogsaa Hensyn till Dem, Herr Kammerherre
L{undestad}Kammerh
Till mig?
{ <...> }Lundestad
.
Vort Parti maa bevare sin Hæderlighed i Verdens
Øjne –, og havde jeg svigtet Stensgaard saa, – de ved han
har et Papir –
Kammerh.
Ikke nu længere –
{Fjeldbo}Lundestad
Hvad?
Kammerh.
Her er det –
Lundestad
Han har sendt dem det tillbage
Kammerh.
Ja –
Lundestad
Sagfører Stensgaard har gode Gaver.
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [2]v
Sagfører Stensgaard

(fra Baggr:)
Faar jeg Lov at komme nærmere –
Kammerh.
Det kan De tryggt –
St.
Og de vil tage en Lykønskning af mig –
K.
Det vil jeg –
St.
Saa tag den baade varm og hjertelig – og slaa en
Streg over alle skrevne Dumheder
K.
Jeg holder mig till Handlinger, Herr Stensgaard –
St.
O, Gud velsigne Dem –
K.
Og fra idag af er De som hjemme her –
St.
Maa jeg! Maa jeg –
Kammerh
Kom ind!
(Flere Bygdemænd, Formandskabet og saa videre; de
bringer Lykønskninger i Baggr.)
Thora

(fra Venstre)
Herr Stensgaard, maa jeg takke Dem stille
St.
De Frøken?
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [3]r
Thora
.
Min Fader har sagt mig hvor ædelt De har handlet –
St.
Men –
Th.
O, hvor vi har miskjendt Dem –
St.
Har De –
Th.
Det var jo ogsaa Deres egen Skyld – nej nej – det var
vor – o, hvor inderlig gjerne vilde jeg ikke gjøre det
godt igjen
St
Vilde De? Vilde De virkelig –
Th.
Allesammen – kunde vi saasandt –
Kammerh.
Forfriskninger till Herrerne, mit Barn!
Th.
Der kommer de –
St.
O, kjære Lundestad – jeg føler mig som en sejrende
Gud –
Lundestad
.
Ja, det følte De vel igaar ogsaa –
St.
Pyt – mere – det bedste – Kronen paa det Hele – Glo-
rien, Glansen over Livet –
Lundestad
Aahaa, Kjærlighedstanker –
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [3]v
St.
Ja, der er det, Kjærlighedstanker; Kjærlighedslykke
L.
Saa Bastian Monsen har bragt Svar –
St.
Bastian –
Lundestad
.
Ja, han ymted noget igaar – han har lovet at tale for
dem –
St.
Aa, hvad Sniksnak –
L.
Som jeg siger – De har sejret, Herr Stensgaard – jeg har det
fra ham selv –
St.
I al H Hvad har de –
Lundestad
.
Jomfru Monsen har givet sit Ja
St.
Hvad siger De –
L.
Sit Ja – siger jeg –
St.
Ja! Ja –; og {f}Fadren er ikke rømt!
L.
Ja men ikke Datteren –
St.
O, forbandet – men det er Snak; Misforstaaelser, jeg har
aldrig anmodet Bastian – ˹hvor kunde det Bæst˺, hvad han har gjort faar han
selv svare for
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [4]r
Daniel Hejre

(fra Baggrunden.)
He-he; stor Forsamling; ja naturligvis; man gjør sin Oppvartning;
kanske jeg ogsaa maa faa Lov.
Kammerherren
.
Takk, Takk, gamle Ven!
Daniel Hejre
.
Ih, Gudbevares, højstærede – gamle Ven? Hvad skal det sige;
gjør sig ikke saa gemen. (nye Gjæster) Se, der har vi Embedsmagten,
Rettfærdighedens Haandlangere – noksagt, hehe! (till Stensgaard)
Ah min kjære lykkelige unge Mand; er {d}De der? Deres Haand. Modtag
Forsikkringen om en Oldings uskrømtede Glæde –
Stensgaard
.
Hvorover?
Daniel Hejre
.
De bad mig tale en Smule ilde om Dem, till hende De ved nok –
St.
Naa ja ja – hvad saa?
Daniel H.
Det var med en inderlig Fryd jeg efterkom Deres Ønske –
St.
Hvad saa? Hvad saa, spørger jeg!
D. H.
Det er voveligt, kjære Ven – De vilde naturligvis sætte hendes
Tillid paa Prøve –
St.
Aa Passiar – det hænger ganske anderledes sammen –
men hvorledes tog hun det –?
D. H.
Som en elskende Kvinde naturligvis – ˹stak i at græde˺; smækked Døren i –
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [4]v

vilde hverken svare eller vise sig –
St.
Ah Gudskelov!
D. H.
De er barbarisk! At glæde sig over Skinsygens K{j}valer; men Kjærligheden
sejrer, som man siger; thi idag, da jeg foer forbi, stod Madam
Rundholmen frisk og frodig i det aabne Vindu og kjæmmed sit Haar; saa ud som en Havfrue, med Permission at sige; aa,
det er et dygtigt Fruentimmer?
St.
Naa! Og saa?
D. H.
Ja, saa leer hun, som hun var gal, Faer – og <...> rækker
et Brev ivejret og raaber Et Frierbrev, Herr Hejre – jeg er
bleven forlovet igaar!
St.
Hvad? Forlovet!
D. H.
Min Lykønskning! ˹,˺ unge Mand; det glæder mig at jeg er den
første som kunde melde Dem –
St.
Det er Sludder – det er Snak –
D. H.
Hvad er Snak –?
St.
En {m}Misforstaaelse – – De maa ikke have forstaaet –
og hun ikke heller – Forlovet? Er De gal? Nu, da Mon-
sen er forlovet, saa er hun rimiligvis ogsaa
D. H.
Nej minsæl er hun ej, Faer
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [5]r
St.
Ligemeget; mine Tanker gaar i en ganske anden Rett-
ning –; gjør mig den Tjeneste ikke at tale et Ord till
nogen om den dumme Historie.
D. H.
Aa jeg forstaar; det skal holdes hemmeligt; det er
det man kalder Romantik – ak ja, den Ungdom, den
Ungdom –
St.
Ja ja – ti blot – jeg skal lønne Dem igjen, føre Deres
Processer – hyss, jeg stoler paa dem –
Kammerherren

(som imidlertid har talt sagte med Lundestad.)
Nej, nej! Jeg kan jeg umuligt tro Dem!
Lundestad
.
Forsikker, Herr Kammerherre! Jeg har det fra Herr Hejres egen
Mund.
Daniel Hejre
.
Hvad har De fra min Mund om jeg tør spørge?
Kammerherren
.
Sig mig, – har Sagfører Stensgaard vist dig en Vexel igaar?
Daniel Hejre
.
Ja, Død og Plage; det er sandt! Hvorledes hænger det sammen? <...>
Kammerherren
.
Det skal jeg sige Dig siden. Men du fortalte ham jo, den var falsk –
Daniel Hejre
.
Pyt; en uskyldig Spøg, for at gjøre ham lidt betuttet i Sejersrusen.
Lundestad
.
Men De sagde jo at begge Underskrifter var falske?
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [5]v
Daniel Hejre
.
Ja for Pokker; hvorfor ikke ligesaagodt begge som den ene?
Kammerherren
.
Altsaa dog!
Lundestad
.
Og da han det hørte –
Kammerherren
.
Saa var det han gav Vexelen till Ringdal!
Lundestad
.
Den Vexel, som han ikke længere kunde bruge till at true
med –
Kammerherren
.
Spiller den højmodige; fører mig bag Lyset paanyt; – aabner
sig Adgang till mit Hus; afnøder mig Takksigelser – den, den –
– og den Person –
Daniel Hejre
.
Men hvad Pokker?
Kammerherren
Siden, siden, kjære Ven! (trækker Lundestad tillside) Og
den Person er det De beskytter; skubber fremad, hjælper ivejret –
Lundestad
.
Men De selv da?
Kammerherren
.
O, jeg kunde have Lyst till –
Lundestad
.
Se derborte! Hvad Tanker tror De ikke Ejendomsmændene gjør sig –
Kammerherren
.
De Tanker skal jeg bringe Dem ud af.
Lundestad
.
H For sent, Herr Kammerherre; han hjælper sig frem med Ud-
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [6]r

sigter og Skin og Sandsynligheder –
Kammerherren
.
Jeg kan ogsaa manøvrere, Herr Gaardbruger Lundestad –
Lundestad
.
Hvad vil De gjøre?
Kammerherren
.
Pass paa! (till Fjeldbo) Herr Værkslæge Fjeldbo; – vil De gjøre
mig en Tjeneste?
Lun {d}Fjeldbo
.
Med Glæde!
Kammerherren
.
Saa fordriv den Karl derhenne.
Fjeldbo
.
Stensgaard?
Kammerherren
Ja; Lykkejægeren; jeg taaler ikke at høre hans Navn; fordriv
ham, siger jeg –
Fjeldbo
.
Men hvorledes skal jeg –? Ud
Kammerherren
.
Det blir Deres egen Sag; jeg giver Dem frie Hænder –
Fjeldbo
.
Fri Hænder? I et og alt –?
Kammerherren
Ja, for Pokker, ja –
Fjeldbo
.
Deres Haand paa det, Herr Kammerherre!
Kammerherren
.
Her er den.
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [6]v
Fjeldbo
.
I Guds Navn da; nu eller aldrig. (højt.) Maa jeg et Øjeblik
lægge Beslag paa de tillstædeværendes Oppmærksomhed? Jeg har
den Glæde at meddele dem min Forlovelse med Frøken Brattsberg,
(Udbrudd af Overraskelse; Bevægelse, Støj og Lykønskninger.)
Stensgaard
.
Forlovelse! Din Forlovelse –
Daniel Hejre
.
Med Kammerherrens –? Med din – med – med?
Lundestad
.
Er Doktoren fra Viddet?
Stensgaard
.
Men, Herr Kammerherre?
Kammerherren
.
Ka Hvad kan jeg gjøre? Jeg er liberal; vi lever i Associationer-
nes Tid – den fri Konkurrence leve – –
Thora
.
O, min velsignede Fader –
Lundestad
.
Ja og vi lever i Forlovelsernes { F }Tid; jeg kan melde en Forlovelse
{ f }till –
Stensgaard
.
Det er Løgn!
Lundestad
.
Nej Gud er det ikke –; Frøken Monsens Forlovelse –
{ T }Stensgaard
.
Løgn, Løgn, siger jeg –
Thora
.
Nej Faer, det er sandt – de er her begge to –
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [7]r
Kammerherren
.
Hvem; hvor?
Thora
.
Ragna og Kandidat Helle – derinde – (ind till Højre.)
Lundestad
.
Helle? Ham altsaa!
Kammerherren
.
Og her; hos mig! Herud, kjære Barn –; ingen Undseelse;
hvad kan du for hvad der er skeet –
Ragna
.
O, Herr Kammerherre! Tag dem af os!
Kammerherren
.
Det skal jeg; og Takk, Takk, at du tyede till mig!
Daniel Hejre
.
Ja minsæl lever vi i Forlovelsernes Tid; jeg kan supplere Listen
Lundestad
.
Spillet er tabt, Herr Stensgaard!
St{a}ensgaard
.
Saa? Nej, jeg skal supplere Listen, Herr Hejre. Ja, en
Meddelelse, mine Herrer; man spiller fordæ ogsaa jeg har naaet
en Havn –
Kammerherren
.
Hvorledes?
Stensgaard
.
Man spiller fint Spil, man skjuler sine sande Hensigter naar
det behøves. Jeg ser min Livsgjærning for mig –; min Virksomhed
er viet dette Distrikt, en uklar Gjæring er her at bringe Klarhed i.
Men af en Lykkejæger kan saadant ikke ske. Sognets Mænd
maa slutte sig om en af sine egne –; derfor har jeg bundet
mig till Interesserne her, – bundet mig med Hjertets Baand –
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [7]v

Har jeg vakt Misforstaaelse, hos nogen, saa beder jeg om
Tillgivelse –; ogsaa jeg er forlovet –
Kammerherren
.
De?
Fjeldbo
.
Forlovet –
Daniel Hejre
.
Attesteres –
Kammerherren
.
Men forlovet – hvorledes?
Fjeldbo
.
Forlovet? Med hvem?
Lundestad
.
Dog vel aldrig –?
Stensgaard
.
En Frugt af Hjertets og Forstandens Overvejelser. Ja, mine Sogne-
mænd, jeg er forlovet med Enkemadame Rundholmen –
Kammerherren
.
Madam Landhandlerens Enke!
Fjeldbo
.
Madam Rundholmen –
Kammerherren
Men jeg løber sur i alt dette – hvorledes kunde de –
Stensgaard
.
Manøvrer, Herr Jernværksejer –
Lundestad
.
Han har gode Gaver!
Kammerherren.
Aslaksen
.
(i Døren.)
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [8]r
Beer mangfoldig om Forladelse –
Kammerherren
.
Naa kom ind, Aslaksen; vil De ogsaa gratulere.
Aslaksen
.
Nej Gudbevares, saa grov er jeg ikke; men jeg maa nød-
vendig { T }tale med Herr Stensgaard –
Stensgaard
.
Siden! De kan vente derude –
Aslaksen
.
Nej, Gudsdød, jeg maa sige Dem; Bre
Stensgaard
.
Hold deres Mund! Ja, mine Herrer –; saa forunderlige er
Skjæbnens Veje – jeg og Distriktet trængte till et fast og varigt
Baand mellem os; jeg traf en moden Kvinde, som kunde
skabe mig et Hjem; nu har jeg kanstet Lykkejægerhammen
og staar som den jævne Folkets Mand, rede till at gjøre
min Gjærning i Nationens Raad –
Lundestad
.
Han har vundet –
Kammerherren
.
Isandhed, jeg maa sige – (till Pigen) naa naa, hvad er
det? Hvad fniser du af?
Pigen
.
Madam Rundholmen –
De omstaaende
Madam Rundholmen?
Kammerherren
.
Hvad hun?
Pigen
.
Madam Rundholmen staar udenfor med sin Kjæreste –
Faksimile
legg: 19 & 20, blad: [8]v
Alle

(i Munden paa hverandre.)
Kjæreste? Madam Rundholmen? – Men hvorledes – hvad –
Stensgaard
.
Hvilken Snak –
Aslaksen
.
Ja, jeg sagde Dem jo –
Kammerherren
.
Herind! herind!
(Bas{ <...> }tian Monsen med Madam Rundholmen under Armen.)
Madam Rundholmen
.
Ja, Herr Kammerherre, De maa ikke blive vred, –
Kammerherren
.
Gudbevares!
Madam Rundholmen
.
Men jeg maatte rigtig opp og vise Dem og Frøkenen min Kjæreste!
Kammerherren
.
Ja, De er jo forlovet!
Thora
.
Men vi vidste ikke –
Stensgaard

(till Aslaksen)
Men hvorledes er det dog –
Aslaksen
.
Brevet, Herr Stensgaard –
Stensgaard
.
Brevet?
Aslaksen
.
Jeg havde saameget i Hodet igaar –
Faksimile
legg: 21, blad: [1]r
21.
Stensgaard
.
Det har De jo altid –
Aslaksen
.
Saa meget at tænke paa mener jeg –
Stensgaard
.
Men hun fik jo mit Brev og –
Aslaksen
.
Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres –
Stensgaard
.
Bastians? Og der –; o, De forbandede Ulykkesfugl –
Madam Rundholmen
.
Ja saamæn slog jeg till; en skal vogte sig for de falske Mand-
folk, men; – nej, se, der er Sagfører Stensgaard ogsaa –; ja, De vil
da visst gratulere mig?
Kammerherren
.
Det vil han vist; men vil ikke De gratulere Deres Svigerinde.
Madam R.
Hvem?
Thora
.
Ragna; hun er ogsaa bleven forlovet –
Bastian
Du, Ragna?
Mad R.
Ja saa! Ja, min Kjæreste sagde jo, De gik paa Frierfødder der;
ja, saa gratulerer jeg Dem – Herr Stensgaard –
Fjeldbo
.
Nej, nej – ikke H ham –; <...>
Kammerh.
Nej, Herr Helle; en fortræffelig ung Mand – og <...> min
Datter maa De saamæn ogsaa gratulere
Faksimile
legg: 21, blad: [1]v
Mad. R.
Frøkenen! Naa, saa havde Lundestad Rett alligevel – Gratu-
lerer Frøken; gratulerer, Herr Sagfører –
Fjeldbo
.
Herr Doktor, skal De sige –
Md R.
Hvad?
Fjeldbo
.
Doktor – det er mig –
Md R.
Nej, nu ved jeg hverken ud eller ind –
Kamm
Men nu ved jeg ba først baade ud og ind –
D. H.
Hehe – det gjør vi nok allesammen nu –
St.
Undskyld – en nødvendig Forretning –
K.
Lundestad, hvad var det andet –
L.
Hvilket andet –
K.
Ikke Lykkejæger men det andet –
L.
Rodhugger –
Stensgaard
.
Jeg anbefaler mig –
K.
Et Ord saa godt som ti, Herr Sagfører – (trækker
ham tillside)
Rodhugger –
Faksimile
legg: 21, blad: [2]r
Stensgaard
.
Undskyld, jeg har Hastværk; Farvel; farvel!
(ud i Baggr.)
K.
Nu er Luften renset –
Bastian
.
Og de lægger ikke mig tilllast, hvad der er hændt hjemme –
K.
Enhver faar feje for sin egen Dør –
B.
Ja, jeg har heller ingen Del i det –
Selma
.
Faer, nu er du glad; maa han nu komme –?
K.
Selma! Du! Du beder for ham? Du som iforgaars –?
Sl.
Pyt; alt er godt; nu ved jeg han kan gjøre gale Streger –
K.
Og det glæder du dig over –
Sl.
Ja over at han kan, – men han skal ikke faa Lov
till det –
K.
Ind med ham –
(Selma ud {i}till Højre 2d Dør)
Ringdal
.
(fra Højre)
Her er Brevet –
K.
Takk, men istykker med det –
Faksimile
legg: 21, blad: [2]v
Ringdal
.
Istykker?
K.
Ja; det er ikke ved Komedjespil man slaar ind paa en klarere
Vej – i Alvor og Gjerning –
Erik
.
Faer, har du Tillgivelse for en Forvildet –
K.
Gud tillgive dig –
Erik
.
Men du –?
K.
Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end Skjæbnen –
Erik
.
Faer! Endnu idag skal jeg standse med min Forrettning
– som er dig saameget imod –
K.
Nej nu blir du staaende; ingen Flukt fra Fristelsen –
ingen Fejghed – men jeg staar hos –; ja, ved De
nyt, jeg gaar ind i Grossererfirmaet med min Søn
Alle
Hvad –
D. H.
Du –
K.
Ja, det er en hæderlig Virksomhed, og nu har jeg ikke længere
nogen Grund till at holde mig udenfor –
L.
Ja, saa var det sandelig Skam om jeg skulde svigte
min Værnepligt –
Faksimile
legg: 21, blad: [3]r
K.
De; virkelig –
L.
Jeg faar jo –; efter den Elskovssorg som har rammet Stens-
gaard i{g}dag –; Gud bevare mig fra at tvinge ham ind i Stats-
sager nu – mine Sognemænd, har I Brug for mig
saa tag mig –
Mange
Bravo for Lundestad – han er en Hædersmand –
Kammerh.
Se det er som det skal være – nu kommer alting i sin
rette Gjænge –; men hvem kan vi takke for alt dette
Aslaksen
Det kan De takke den fri Presse for –
K.
Hvorledes –? Har De staaet bagved –
As.
Jeg har havt Traaden i min Haand – nu undskyld –
jeg kan ikke sige mer –
K.
Naa saa byder jeg Dem ogsaa – behøver De Penge
till Deres Blad –
A.
Ja det ved Gud –
K.
Dem skal De faa – jeg støtter Pressen – men
jeg vil ikke skrive noget i Deres Blad –
R.
Men i Guds Navn, hvad hører jeg. Deres Datter
forlovet –
Faksimile
legg: 21, blad: [3]v
K.
Ja, hvad siger De till det?
R.
Velsignet, siger jeg – men naar skede det –
Fjeldbo

(forlegen)
Naar; o, det skal jeg siden –
K.
Det hændte saamæn sidstleden 17d Maj –
Fjeldbo
Hvorledes –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Km
Samme Dag som Ragna –
˺
Thora
.
Faer, Faer – ved Du – –
K.
Ja, mine kjære – jeg har vidst det den hele Tid –
Fjeldbo
O, kjære Herr Kammerherre –
Thora
Men hvem har –
Km
{ <...> }En andengang skal I Piger tale mindre højrøstet i Kar-
nappet – naar jeg er indenfor –
Thora
O, Gud var du indenfor –
Fjeldbo
O, saa forstaar jeg Deres {a}Adfærd –
K.
Ja De; hvor kunde De gaa og tie –
Fjeldbo
Vilde det have nyttet, om jeg havde talt før idag –
Faksimile
legg: 21, blad: [4]r
K.
De har Rett; det mellemliggende maatte till –; men nu er
alting godt – og nu tillbords <...> saamange som vi er – –
Asl.
Jeg ogsaa Herr Kammerherre?
K.
Naturligvis – en Hædersplads for Pressen –
Fjeldbo
.
For alle levende Samfundsmagter –
D. H.
Undtagen for Ideen; Sagføreren er væk, ak ja, den som
kjæmper for Ideen, han gaar tillgrunde –
L.
Indtill vidre, Herr Lund Hejre; Stensgaard dukker opp igjen
se till; om ti Aar sidder han i Kongens eller i Nationens Raad;
kanske i dem begge paa engang –
D. H. Fjeldbo
Om ti Aar, ja men da kan han ikke sa<...> i Spidsen for
de unges Forbund –
D. H.
Hvorfor ikke?
Fjeldbo
.
Nej for da er han af en temmelig tvivlsom Alder –
D. H.
Men saa kan han jo staa i Spidsen for de tvivlsommes Forbund
det er det Lundestad mener –; han siger som Napoleon, det er
det Stof hvoraf man gjør Politik<...> – he he –
Fjeldbo
Ja, hvorom alting er, vort Forbund skal bestaa baade gjennem
unge og tvivlsomme Dage –; og det skal vedblive at være
Faksimile
legg: 21, blad: [4]v

de unges Forbund. Da Stensgaard stiftede sin Forening under
Frihedsdagens Jubel og Rus, saa skal der være faldet et
dristigt Ord; det blev sagt De unges Forbund, det er Vorherre
& Comp –; paa os tænker jeg selv Theologen der tør
anvende det –
K Helle
.
Ja, hvoromalting er, saa tør vi sige, at alting er ledet
till det bedste –; at vi har tumlet og famlet i Daarskab –
men gode Engle var i Pagt med os.
Lundestad
.
Aa Gud bedre os, Englene, de har nok været saa middels.
Aslaksen
.
Ja, det ligger i de lokale Forholde, Herr Lundestad.

[Forfatternote: 28/2.69] [HIS: Forfatternoten er skrevet vertikalt oppover på nederste, blanke del av siden.] [Forfatternote: Naar en Høg kredser over Dueslaget skal m{ <...> }an vogte og værge sin lille Due, men ikke skræmme –]

Forklaringer

Tegnforklaring inn her